Tema

Trætte muskler og mangel på D-vitamin?

D-vitamin er vigtigt for vores liv og velvære, og det er blevet et vitamin, som vi – især på vores breddegrader – må tilføres gennem munden. Sådan kan vi holde træthed og psykisk mathed på afstand

Foto: Shutterstock
8. januar 2025

D-vitamin er vigtigt for vores liv og velvære, og det er blevet et vitamin, som vi – især på vores breddegrader – må tilføres gennem munden. Sådan kan vi holde træthed og psykisk mathed på afstand

Træthed i musklerne er et af de mest gængse tegn på en begyndende D-vitaminmangel.

Let mangel medfører øget risiko for knogleskørhed og brud på knoglerne. Træthed og ømhed, som skyldes D-vitamin-mangel, kan f.eks. være problemer med at gå på trapper eller besvær ved at rejse sig.


Depressiv af D-mangel

D-vitamin omdannes ikke kun i nyrer og lever, men også i områder af hjernen, hvor vi har
D-vitaminreceptorer.

I 2010 gennemgik Forskere fra Neuropsykiatrisk Klinik og Center for Psykiatrisk Forskning ved Århus Universitetshospital mere end 250 internationale studier om konsekvenserne ved D-vitaminmangel.

Her så de bl.a., at D-vitamin kan have en indflydelse på hjernens udvikling. Studierne, der dækker over 34 lande, viste, at patienter med skizofreni og depression oftere er født i perioden fra vinter til forår, hvor koncentrationen af D-vitamin hos moderen er lavest.

Naturligt D3

Vi danskere får generelt for lidt D-vitamin gennem vores kost, så tilskud er en rigtig god idé – især udenfor sommermånederne

Du bør gå efter det naturlige D3-vitamin, der svarer til det, vi selv danner i kroppen. Tilskud bør tages sammen med fedtholdige måltider, da vitaminet skal bruge fedt til at optages. Tilskud, der består af vitaminet pakket ind i olie i en kapsel sikrer en bedre optagelse.

Når vi får D-vitamin gennem kost og kosttilskud optages det via tarmen, så ligesom ved andre vitaminer gælder det om at have en velfungerende tarm og fordøjelse for at få mest ud af vitaminet.

Optagelse af forskellige mængder D-vitamin

I et samarbejde med norske ernæringsfysiologer, som arbejder med top-atleter, blev indholdet af
D-vitamin målt i blodet før og efter indtagelse af tilskud med D-Pearls, der er et tilskud, som på denne måde er ”pakket ind” i koldpresset olivenolie.

Nogle deltagere fik D-Pearls med et samlet indhold af 76 mikrogram, andre fik fire kapsler med et samlet indhold af 152 mikrogram. En sidste gruppe fik placebo-kapsler.

Placebogruppen havde ingen effekt på deres målte niveau af D-vitamin i blodet. Gruppen, der fik 76 mikrogram, hævede deres indhold i blodet fra ca. 50 nmol/l til 90 nmol/l, mens de atleter, der fik 152 mikrogram, gik fra ca. 50 til 120 nmol/l på kun fire uger.

Udover at få bevis for, at tilskuddet kunne måles i blodet, oplevede de atleter, der havde haft et lavt basisniveau, at de var i stand til at øge den muskulære arbejdskapacitet. Deres muskler havde altså gavn af tilskuddet.

Forrige artikelInternational ‘tag trappen-dagen’! Den lille ændring, der kan forlænge dit liv

Næste artikelStyrk kroppen mod sygdom

Carsten Gottlieb

Redaktør