Ung eller gammel, vital eller gået i stå? Din dåbsattest afslører ikke nødvendigvis, hvilken kategori du hører til. Fornyelse handler ikke blot om at jagte ungdommen, men om at vokse som menneske hele livet i gennem – så find det, der holder dig i gang.
Udvikling og vækst er tidens modeord – både på den politiske og den private scene. Vi skal være “evigt unge”, være med på det nye og være bevidste om, hvor vi vil hen. Sætte mål og delmål. Fremad, fremad, fremad. Men hvordan holder vi gejsten og bliver ved at forny os selv – uden at blive stressede?
En klient sagde til mig: “Jeg KEDER mig. Den ene dag ligner den anden. Det er, som om mit liv er “færdigsyet” – der er ikke mere nyt til mig. Jeg er ofte doven og gider ingenting. Hvad skal der ske med mig og mit liv?”
Som den rutinerede terapeut spurgte jeg selvfølgelig ind og kunne konstatere, at der ikke var tale om deciderede depressive tanker. Måske lidt stress, men ikke af den fortravlede slags. Tværtimod den stille stress, hvor bristede illusioner om “et spændende liv” og konstant udvikling spænder ben for at være tilfreds med “et godt liv”, hvor økonomi, familie og arbejde fungerer.
Stress handler ikke kun om travlhed og for mange bolde i luften. Stress kan i den grad også handle om for få bolde i luften, om stilstand – såfremt personen forventer det modsatte af sig selv!
Vi kender alle historien om f.eks. “den lykkelige vinbonde”, hvis liv følger en fast rytme og for så vidt ikke udvikler sig – kun vejret skaber lidt udsving, ellers går alt sin vante gang. Mange af os drømmer om denne ro og fordybelsen i en specifik interesse og et bestemt livsvalg.
Faktisk møder jeg mange, som har den ro og tilfredsheden ved det enkle liv. Mennesker, som har valgt en vej og holdt ved den uden at stille så mange spørgsmål, men blot dyrker glæden, rytmen og fordybelsen i at forfine de opgaver, deres livsvalg indebærer. Alt lige fra sekretærer til skolelærere, fra socialrådgivere til svineavlere.
Men hvad så, når vi bliver stressede af denne ro, og fordybelsen virker som ensformighed? Hvordan får vi stillet vores sult efter udvikling – midt i en hverdag, som stadig skal fungere med faste rammer for børn og familie og en nogenlunde sikker økonomi?
Spørgsmålet er, hvordan vi definerer udvikling. Udvikling kan bestå i at ændre sine rammer, f.eks. bopæl, job, privatliv og økonomi. Og den kan være noget langt mere subtilt, hvor det handler om at se muligheder og kvalitet på et mere personligt plan.
Der er ingen tvivl om, at ændring af rammerne har betydning, men jeg møder også mange eksempler på, at “nissen” følger med – selvom postnummer, kæreste og job er udskiftet.
Hvis vi virkelig vil rokke fundamentalt ved os selv, skal vi se nærmere på vores eget indre landskab, og hvad vi bruger os selv til i vores dagligdag. Vi skal arbejde med vores “selvudvikling” – et fortærsket udtryk, som ikke desto mindre altid vil være yderst relevant, tænker jeg. Det betyder dog ikke, at det behøver handle om selvudviklingskurser og terapeutiske forløb.
Jeg talte med en ældre herre på over 70, som havde fuld gang i sin hverdag, men som også spekulerede over sit helbred og de muligheder, det gav og tog:
“Det vigtigste er at kunne blive ved med at skabe noget – hvis jeg ikke kunne det, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv.”
Her ligger uden tvivl kimen til den udvikling, som kan holde hele livet, blive ved med at give os glæde og forny os. Måske er det derfor, at “den lykkelige vinbonde” ikke keder sig. Han skaber noget – vinen.
Lige før jul var jeg til julemarked i Århus, og her oplevede jeg igen denne trang til at skabe noget. Mennesker af alle typer og aldre viste deres kreationer frem, stolte og glade ved det, de havde lavet.
De fleste af dem viste sig ikke at være fuldtids kunsthåndværkere. Men alle var kendetegnet ved en uudslukkelig trang til at skabe noget med deres hænder og fantasi, udtrykke sig og få andres reaktion på det. Omkring mig og hos mig selv oplever jeg konstant, hvordan det at kreere – eller skabe – på magisk vis giver fylde og mening, udvikling og fornyelse. Uanset om det handler om at bygge en garage, lave håndarbejde, male billeder, dyrke haven, udtrykke sig gennem musik, ord, dans eller teater eller for den sags skyld at skabe et resultat med kroppen ved at løbe en maraton eller køre over Alpe d’Huez.
I og med at vi skaber noget, opfylder vi måske i virkeligheden vores oprindelige bestemmelse – at skabe for at (over-)leve, for at udtrykke os selv og etablere en meningsfuld relation til vores omverden. Når vi skaber noget, genskaber vi os selv. Vi fornyr os selv og rækker ud til andre, som gør det samme. Konklusionen er således, at vi for alt i verden skal holde fast i vores evne til at være kreative, bruge vores fantasi og evner til at skabe med vores hænder, krop og tanker. Det handler om at gøre noget.
Er du på udkig efter en mulighed for at åbne op for fornyelsen i dig selv, så kan du begynde et helt konkret sted: Få dig en hobby – i dag! Meld dig f.eks. hurtigst muligt til et kursus eller en foredragsrække. Vælg et sted at starte, se, hvor det fører dig hen, og bliv så ved med at opsøge dine muligheder for at genskabe dig selv.