“Det gør bare tingene værre, med alt det navlepilleri!” var en kontant bemærkning, jeg fangede i forbifarten. Snakken handlede om det at gå til psykolog – eller terapi i det hele taget. Jeg lod det ligge, men tænkte også, at det helt sikkert kan føles sådan – at det umiddelbart gør mere ondt, når man begynder at kigge på ting, der har naget gennem mange år og måske har udviklet sig til et decideret problem.
Men en anden kvik bemærkning lyder: “Det skal gøre ondt, før det gør godt!” – og det passer også, selvom det faktisk ikke behøver at gøre SÅ ondt at få bugt med problemet med en god terapeut ved hånden.
Alene ordet problem er næsten forbudt i dag – ikke mindst blandt coaches, som jeg selv er. Nej, “udfordringer”, “forhindringer” og “udviklingspotentialer” er accepterede omskrivninger i den positive psykologis ånd. Men når du er bange for menneskemængder, højder, at flyve – eller krymper dig bare ved tanken om at skulle sige noget foran en forsamling eller sige fra over for et andet menneske, så er det altså et problem. Og det betaler sig at få gjort noget ved det!
Betegnelsen “traume” bruges både om fysiske skader – hospitalernes “traumecentre” modtager f.eks. mennesker, der har været udsat for en ulykke. Men også om psykiske skader, og netop denne type traumer har en tendens til at hænge ved, eksempelvis:
Hvis du har været udsat for denne type hændelser eller kæmper med angst, men ikke ved hvorfor, vil det generelt være gavnligt at spore lidelsen frem til sit udspring. For at opløse traumet skal det både forstås og omdefineres – dermed genvinder du kontrollen over situationen. Det gælder faktisk om at få det, der er fortid, til at være og forblive fortid – og ikke noget, der ubevidst eller ukontrolleret styrer nutiden.
Det at se tilbage og genopleve (ikke genoplive!) traumets kilde er ren og skær sund fornuft. Ved at ændre opfattelsen og forståelsen af traumet og erkende, at dets forudsætninger og funktion ikke hører nutiden til, kan du frigøre dig fra det. Den truende situation kan mestres og blive mere eller mindre harmløs: Tordenbrag er ikke granatnedslag, og flyveturen eller eksamen er ikke en trussel, men noget der kræver rationelle overvejelser og forberedelse – “hvis det og det sker, så gør jeg sådan og sådan”.
De seneste 20 år har været præget af en tydelig afstandtagen til 1970-80’ernes mere ‘flippede’ terapiformer til behandling af traumer – for at nævne et par stykker: “primalterapi” (Janov), hvor personen bl.a. skriger det fortrængte fødsels- eller barndomstraume ud, og “Den indre rejse” (Grof), hvor underbevidsthedens skjulte lag, før- og overbevidste dimensioner sættes i spil vha. LSD eller dyb meditation.
Efterklangen af de tidligere farverige terapiformer har uden tvivl sat mere funktionelle, omend alternative terapiformer, på prøve. Det ser dog ud til, at fordommene er ved at aftage f.eks. om den afklarende og effektive hypnoterapi og de mange frigørende kropsterapier såsom Body SDS og Rosenmetoden. I mine øjne giver det direkte mening at gå tilbage og håndtere fastlåste følelser, hvor end de sidder – så følelser og reaktioner i stedet kan afspejle den konkrete virkelighed og faktiske nutid.
Hvis et traume – en grim oplevelse i fortiden – ikke kommer frem i lyset, får den selvsagt lov til at udvikle sig ukontrolleret i mørket. Har du oplevet livstruende situationer, været udsat for overgreb, overfald eller sygdom, er blevet mobbet eller ‘bare’ frosset ude, kan det sætte sig – som en lille sten, der ruller ned ad en sneklædt bakke og uforstyrret vokser sig større og større. Stands den dog!
Der er al mulig grund til at kigge tilbage, for fortiden lader sig ikke undertrykke eller glemme – den vil pible frem i stressede og krævende situationer. Gennem terapiens ‘navlepilleri’ tager personen magten tilbage, frigør sig – og lader reelt fortid være fortid! Erkendt og accepteret for det, den var!
KIG TILBAGE – og lær af fortidenGenerelt skal regressiv (tilbageskuende) terapi foregå med en professionel terapeut ved din side, men du kan begynde i det små med nogle forberedende og afklarende overvejelser:
* Hvordan har du forandret dig siden? * Hvad har du lært af traumet? * Hvordan kan du udnytte den viden/erfaring, du har fået siden dengang?
|
Mere om traumer: Genkend adfærden“Traume” er her anvendt bredt for lidelser, der har temaet “Kæmp eller flygt?” til fælles. PTSD: Du gemmer dig for faren (ses f.eks. i depression/menneskeskyhed), men kan også agere mere aggressivt – kæmp! Det er, som om den voldsomme oplevelse fortsætter og ikke er afsluttet endnu. Panikangst: Du “kæmper for at flygte”. Situationen udløser din autopilot, som bare siger: “Væk – væk – væk!”. Du reagerer kraftigt for at komme væk fra det, der føles som en trussel. Fobi: Du reagerer ofte pludseligt eller meget tydeligt – løber måske ligefrem væk fra udsigtsplatformen, flyveren, vandet … Men generelt holder du dig helt fra de skræmmende situationer, og du har alt for let ved at forestille dig det farlige – din fantasi løber reelt af med dig. Angst og skræk: Du vil ofte opleve, at du ’stivner’ i den kritiske situation – som om et vildt dyr stirrede dig truende i øjnene. Flugtmulighederne flyver gennem hovedet, pulsen stiger og gør kroppen klar til at yde sit maksimale, imens du føler sig fanget og handlingslammet. |