Du bliver aldrig glad, hvis du altid skal sammenlignes med andre.
Hvis du ikke kan – eller egentlig ikke har lyst til – at følge med ræset, hvordan kan du da bevare troen på dig selv og med ro i maven stå imod presset?
Meditation er godt, men…
… det er ikke helt nok. Forslagene til at håndtere mistrivsel og manglende selvværd har været utallige gennem de sidste årtier. Vi har læst om – og måske afprøvet – alt fra astrologiske profiler og enneagrammer til nye coaching-metoder og utallige meditationsformer for:
1) at finde ud af, hvem vi inderst inde er
2) opnå større mental balance midt i tidens mange krav og muligheder.
Ingen skal få mig til at afskrive nogen metoder på forhånd, men efter mange års efterfaring med klienter i alle aldre, må jeg bare konstatere, at troen på os selv først og fremmest kommer af vedholdenhed. Mental balance, selvtillid og selvværd kræver træning. Der findes ingen reelle quick-fixes. Ja, du kan for eksempel. hypnotiseres til at håndtere en eksamen uden at ’gå i sort’. Og du vil dermed få bedre resultater og opnå øget selvtillid – på det område. Men mental balance er en fintfølende størrelse – du kan udefra set være rig, succesfuld og smuk, men stadig have vanskeligt ved at tro på, at du faktisk er god nok, bare sådan som du er.
Læs også: Selvcoaching – når du når “muren”
Det glade vandvid
Ordet rengøringsvandvid kan have en negativ klang. Men det har det ikke for Lene. Hun kan ikke slappe af, hvis der roder og sviner, og hun er allergisk over for beskidte køleskabe og surt sengetøj. Hun erkender, at det nok hænger sammen med et stort behov for kontrol.
Hak i tuden – et adelsmærke!
Medmindre vi pakker os helt væk fra samfundet, vil vi hele tiden blive konfronteret med andres liv og præstationer, og ofte vil vi også opleve direkte forventninger fra familie, venner og samfundet. Normerne angiver en ønskværdig vej i livet for vores sundhed, uddannelse, familieforhold, økonomi… Alt andet er bekymrende, besværligt eller ligefrem uønsket.
Det er i vores fejltrin, vi vokser som mennesker
Ikke nok med at vi lærer en masse om os selv, men vi bliver også mere nuancerede i vores livssyn og får
et mildere blik på andre – og os selv, måske.
Fremfor alt bliver vi mere interessante.
Ja, undskyld, men hvor ofte har jeg ikke skullet kæmpe for at holde koncentrationen, når snakken stort set kun gik på den sidste ferie, det nye køkken/sommerhus/køretøj, de dygtige børn, de guddommelige børnebørn….
De skæve eksistenser er jo netop dem, vi elsker at læse og høre om i bøger og medier. Vi beundrer dem ligefrem, uanset hvor meget rod de har været ude i, eller hvordan de har valgt en helt anden måde
at leve på. Hvorfor bærer vi så ikke ’det
skæve’ hos os selv som adelsmærker?
Hvorfor fortæller vi ikke vidt og bredt om vores værdifulde erfaringer med livets mange udfordringer og fremviser – med stolthed – vores imponerende hak i tuden, netop fordi vi turde stikke den frem?
Vi er fjernstyrede
Mental balance og modet til at stå ved sig selv kræver imidlertid et trygt ståsted – ikke isoleret fra andre, men midt i flokken. Alligevel ser jeg mange, der giver op og tilpasser sig: Gemmer drømmene om et mere ’frit’ liv væk og for eksempel lader det vilde tøj, de ubelejlige holdninger og den forstyrrende attitude ligge i entreen, når de går ud. Den fjernstyring, som mange af os er underlagt, kræver tydeligvis et opgør med normerne.
Når du sniger dig udenom de store kampe og udfordringer, ja, så undgår du umiddelbart den utryghed og ubalance, som du frygter. Problemet er bare, at du så skal blive ved med det – i en uendelighed. Gider du det? Altid? Når du først får øje på denne fjernstyring, bliver det tydeligt, hvordan den forsøger at tage magten over dig.
Kræver mod
Et opgør med normerne kræver mod – men giver også mod. Alene ved at stå ved dig selv, frigør du en masse kræfter, der tidligere har været bundet i at leve op til en ’normalitet’. Sig højt, hvad du er
bange for, stå ved dine egne mangler, fortæl om dit livs store bommerter – og mærk, hvordan ryggen rettes, skuldrene sænkes, og knuden i maven løsner sig. Hurtigt vil du opleve, hvordan snakken om bordet også bliver meget mere interessant, og at du bestemt ikke står uden
for flokken, men netop er fuldstændig normal – med alle dine fejl og mangler.