Spil trommer og du kommer i form som atleterne ved OL. Ifølge en ny undersøgelse kan musisk optræden være lige så fysisk krævende som en topatlets maksimalpræstation.
Sætter man en topatlet og en professionel trommeslager til at tage en konditionstest, så vil de to formentlig komme ud med samme resultat.
Det viser en undersøgelse foretaget af to forskere ved Chichester og Gloucestershire Universiteterne i England.
“Der er en klar forbindelse mellem fysisk form og det at optræde. Musikere har brug for exceptionel udholdenhed for at kunne præstere optimalt, især i perioder når de er på tour,” fortæller forskerne Dr. Marcus Smith og Dr. Steve Draper i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.
190 hjerteslag i minuttet
Undersøgelsen viser, at en optrædende trommeslager kommer op på 190 hjerteslag i minuttet.
Det kan sidestilles med en professionel fodboldspillers maksimalpræstation i en fodboldkamp.
Kendt trommeslager testet
Forskerne har i løbet af de sidste otte år brugt den succesfulde trommeslager Clem Burke som testperson.
Clem Burker spiller til daglig i succesbandet Blondie.
Under forsøget fandt man ud af, at Blondie-trommeslagerens hjerteslag toppede med 190 slag i minuttet.
Og i forhold til fodboldspillere optræder Clem Burke ved 100 koncerter årligt, hvorimod fodboldspillere typisk ligger på 40-50 kampe af noget kortere varighed.
Ifølge forskernes er et af deres mål på længere sigt at hjælpe med at få fat på overvægtige børn, der ikke interesserer sig for sport.
Kilde: Jyllands-Posten