Tusindvis af raske danskere får hjertemedicin

Tusindvis af raske danskere får hjertemedicin

Af: Jette Warrer Knudsen /Foto: Scanpix/Iris

Blodtrykssænkende medicin er blevet en darling hos både læger og patienter. Det har ført til en massiv overmedicinering, som møder voksende kritik blandt hjertespecialister i det etablerede behandlingssystem. For medicin har en potentiel risiko for at give bivirkninger.

I løbet af de seneste år er lægernes udskrivning af hjertemedicin som blodtrykssænkende medicin nærmest eksploderet. Det har betydet, at vi har skabt en glidebane, hvor grænsen er blevet sænket for langt i forhold til hvem, der har gavn af at tage den forebyggende medicin, vurderer flere eksperter. Medicinen er sat i verden for at redde liv. Men international forskning viser, at medicinen reelt ikke redder liv blandt raske med lettere forhøjet blodtryk.

 

Populær medicin

I det etablerede behandlingssystem er der bred enighed om, at blodtrykssænkende medicin kan være til gavn for den gruppe af patienter, der i forvejen har hjertekar-sygdomme, og for de raske danskere, der i forvejen har stærkt forhøjet risiko for at få blodpropper eller slagtilfælde, fordi de har forhøjet blodtryk og måske tilmed en arvelig disponering for at få en hjertekar-sygdom. Men netop fordi den blodtrykssænkende medicin er blevet så populær både hos læger og patienter, vurderer eksperter, at en gruppe på flere end 150.000 danskere tager blodtrykssænkende medicin, uden at de har haft en hjertekar-sygdom og kun har et lettere forhøjet blodtryk.

– Pr. definition skal raske personer ikke have medicin. Problemet er, at risikoen ved at have et let forhøjet blodtryk og ikke andre sygdomme er ganske lav, forklarer hjertespecialist og overlæge Niels Holmark Andersen, Aarhus Universitetshospital. Derfor er disse personer ikke i nogen særlig risikogruppe for at få hjertekar-sygdomme og burde ikke have medicinen, pointerer han.

– Hvis personer med lettere forhøjet blodtryk ryger, er overvægtige eller har forhøjet kolesterol, så udsætter de sig for risiko over lang tid – men ikke på kort sigt. Derfor er livsstilsændringer formentlig bedst for den gruppe, forklarer Niels Holmark Andersen, der tilføjer, at ved lettere forhøjet blodtryk på 140-159 over 90-99 hos personer med lav risiko (ingen andre alvorlige sygdomme) er der ifølge forskningen ikke noget, der tyder på, at medicin virker mod død, slagtilfælde eller blodprop i hjertet.

 

Ødelægger motivation

Man skal behandle, hvis der er tale om patienter med andre sygdomme. Men ikke raske, siger Niels Holmark Andersen, der slår fast, at den blodtryksdæmpende medicin til folk, der ikke er i risikogruppen, ikke bare kan have potentielle bivirkninger, men også kan ødelægge motivationen hos denne gruppe til livsstilsændringer.

– Der er en risiko for, at denne gruppe vil tænke: “Nu, hvor en pille har gjort det, motion og rygestop skulle gøre, hvorfor så anstrenge sig yderligere?”, siger Niels Holmark Andersen. Han vurderer, at årsagen til overmedicineringen også ligger i, at mange læger beskytter sig selv med receptblokken.

– Hvis jeg som læge har gjort noget aktivt, så er det ikke min skyld, hvis patienten bliver syg. Den antagelse tæller jo ikke i virkeligheden, men bliver brugt hver dag, siger Niels Holmark Andersen, der opfordrer til, at lægerne ser mere kritisk på sig selv og deres hang til at udskrive recepter på blodtrykssænkende medicin.

– Jeg tror øget fokus på det, vi gør i hverdagen, er vigtigt. Vi skal stoppe op og se på, om der altid er medicin bag god behandling. Medicin er godt til mange – men ikke alle, siger han.

Niels Holmark Andersen mener også, at dårlige blodtryksmålinger med hurtige automatiserede målinger, hvor man dømmer ”raske” til at have højt blodtryk, er en anden væsentlig årsag til overmedicinering.

– Her er tale om overdiagnostik. Altså idømmelse af en sygdom, man ikke har. Det bør minimeres ved at få blodtrykket målt derhjemme i fred og ro, og over mange målinger, før man idømmer nogen til at have forhøjet blodtryk, siger Niels Holmark Andersen.

 

Mangler data

Professor og speciallæge i almen medicin, Jens Søndergaard, Syddansk Universitet, siger, at et af de største problemer med at undgå overmedicinering er, at behandlerne ikke kender data på den gruppe, der er overmedicineret.

– En stor del af problemet er, at vi ikke har tilstrækkeligt med data og dermed risikoprofil på mange af dem med lettere blodtryksforhøjelse. F.eks. om den enkeltes blodtryk kan påvirkes gennem livsstilsændringer. Det er en meget lang proces at finde frem til den rigtige behandling af den enkelte patient, og tit er det nødvendigt at skifte strategi midt i et forløb.

– Det er meget individuelt, hvilken behandling, der er bedst. To patienter, der tilsyneladende er i samme situation, skal sjældent behandles ens, forklarer Jens Søndergaard, der gerne ser, at forskerne snart finder nye biomarkører, som kan være et brugbart redskab for lægerne til at undgå overmedicinering.

– Hvis vi har en stor gruppe af danskere, der er i risikogruppen, vil hovedparten formentlig ikke få en hjertekar-sygdom. Vi ved bare ikke, hvem det er. Sådan er det i dag. Vi ønsker jo ikke at overmedicinere, men det er vigtigt at have fokus på følgesygdomme ved forhøjet blodtryk – f.eks. diabetes.

– Lettere forhøjet blodtryk er én ud af flere risikofaktorer for hjertekar-sygdomme. Vi er ude et sted, hvor blodtrykket er vejledende. Sammen med kolesterol-målinger er det et hjælpeværktøj i forløb, der kan være meget komplekse, siger Jens Søndergaard, der ikke har helt samme kritiske holdning som Niels Holmark Andersen til, at så mange raske får blodtrykssænkende medicin.

– Jeg mener overordnet, at det er patientens eget valg. Det vigtigste er, at patienten er godt informeret om fordele og ulemper ved medicinen, siger Jens Søndergaard.

__________

Blodtrykssænkende medicin er en sællert

Over én mio. danskere tager blodtrykssænkende medicin, som har til formål at forebygge hjertekar-sygdomme.

Hjertekar-sygdomme er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark, og ifølge Hjerteforeningen er sygdommen skyld i hver fjerde danskers død.

Mange dør dog først af en hjertekar-sygdom, efter de er fyldt 85 år.

Kilde: Hjerteforeningen

__________

Begrænset virkning af hjertemedicin

Eksperter vurderer, at flere end 150.000 danskere tager blodtrykssænkende medicin, selvom de ikke har haft en hjertekar-sygdom og kun har et lettere forhøjet blodtryk.

Men deres gavn af medicinen kan være begrænset, viser international forskning.

Kilde: www.dr.dk

__________

Mangel på proportion

128 raske personer med lettere forhøjet blodtryk skal tage blodtrykssænkende medicin i hele fem år for at forebygge, at én af dem får f.eks. en alvorlig blodprop i samme periode.

Inden for samme gruppe patienter skal 400 personer tage medicinen i fem år for at redde én af dem fra at dø.

Kilde: www.dr.dk

__________

Bivirkninger ved blodtrykssænkende medicin

Blodtrykssænkende medicin risikerer at give op mod ti pct. af patienterne bivirkninger.

Det kan f.eks. være kvalme, dehydrering, forstoppelse eller diarré.

Andre bliver generet af træthed, svimmelhed og impotens.

Kilder: Sundhed.dk, www.dr.dk

__________

Hvor skal mit blodtryk helst ligge?

Et normalt blodtryk ligger med det systoliske tryk i intervallet 100-140 (det høje tal) og med det diastoliske tryk i intervallet 60-90 (det lave tal).

Med alderen bliver pulsårene stivere og mindre eftergivelige. Derfor kan blodtrykket stige, og det er ikke unormalt at have et systolisk blodtryk på omkring 150 mmHg i 70 års alderen.

Kilde: Sundhedsguiden.dk