Type 2 diabetes og naturen

Der bliver flere og flere type 2 diabetikere, som det hedder nu. Verdenssundhedsorganisationen taler om en epidemi. Der er heller ingen tvivl om, at type 2 diabetes er en livsstilssygdom, der er tæt forbundet med velfærd og overflod, som fører til, at folk bevæger sig for lidt og spiser for meget. Det giver overvægt, og så fungerer insulinen fra bugspytkirtlen ikke ordentligt længere. Der opstår insulinresistens, også kaldet nedsat insulinfølsomhed. Insulinresistens forhindrer kroppens celler i at optage og bruge sukkeret i blodet (blodglukosen) til at lave energi af.

Carsten Vagn-Hansen

22-5-2009

www.dsgnet.dk

Det prøver kroppen at rette op på ved at producere mere insulin, da en af de vigtige virkninger af dette hormon er at sikre cellernes optagelse af blodsukkeret. Næsten alle overvægtige type 2 diabetikere har for meget insulin i blodet det meste af tiden, men det er ofte ikke nok til at holde blodsukkeret nede på det normale. Insulinen er nøglen til, at sukkeret kan komme fra blodet og ind i kroppens celler, hvor det skal bruges til at lave energi af. Men ved type 2 diabetes mangler der nøglehuller, og så hjælper den store mængde insulin ”nøgler” ikke.

Noget tyder på, at en for stor mængde insulin i blodet har en række kedelige virkninger. Insulin stimulerer væksten af muskelceller i blodårernes vægge og dermed udvikling af åreforkalkning. Insulin virker også negativt på det system, der opløser blodpropper. Insulin får leveren til at danne mere af det skadelige LDL-kolesterol, og det hæver indholdet af et andet blodfedt, triglycerider, der får det gode kolesterol (HDL-kolesterol) til at falde, hvilket forøger risikoen for hjertesygdom. Der er også en sammenhæng mellem for meget insulin og for højt blodtryk, og nogle undersøgelser har vist, at insulin fremmer væksten af ondartede kræftceller.

Er der både overvægt, for højt blodtryk og diabetes, kalder man det for ”den farlige trekant”, fordi risikoen for at dø stiger kraftigt ved denne kombination. Den væsentligste grund til insulinresistens er en for rigelig og forkert kost, for lidt brug af musklerne og den deraf kommende overvægt. Samtidig vil den øgede mængde insulin stimulere omdannelsen af sukker og kuhydrater (stivelse) til fedt. Det er ikke fedt, man først og fremmest bliver fed af, men sukker og stivelse (brød, pasta, kartofler, sukker, slik mm.).

En mindre gruppe type 2 diabetikere, de yngre, normal- og undervægtige, har oftest et dobbelt problem. De mangler både insulin, og insulinen virker ikke ordentligt. Der mangler både nøgler og nøglehuller. Og mangel på insulin giver træthed, da insulin er et vigtigt vævsopbyggende og stimulerende hormon. Man kalder ofte denne gruppe for type halvanden.

Det er vigtigt at få fundet alle de mennesker, der går rundt med nedsat insulinfølsomhed, og de mennesker, der har fået diabetes uden at vide det. Man kan gå med type 2 diabetes i mange år uden særlige symptomer, og endda nå at udvikle komplikationer, før den bliver opdaget. Det helt centrale i behandlingen af type 2 diabetes er at få genskabt en normal insulinfølsomhed, og her har du selv og naturen meget at byde på. Mange vil faktisk kunne blive helt raske, hvis de følger naturen.

Blodtrykket

Blodtrykket betyder meget ved type 2 diabetes. Den nyeste undersøgelse har vist, at det er vigtigere at holde blodtrykket nede end at holde blodsukkeret normalt. Et for højt blodtryk øger risikoen for bl.a. åreforkalkning og nyreskader samt skader på øjnene. Det betyder rent praktisk, at man ikke skal lade sig nøje med et let forhøjet blodtryk. Det skal være normalt, dvs. under 140/85.

Det kræver en livsstilændring, der svarer til den livsstil, som diabetikere bør have.

Du kan selv gøre følgende for at sætte dit blodtryk ned:

1. Spise saltfattigt (fjerne saltbøssen fra bordet og lade være med at bruge for meget salt ved madlavning. Det er dog ikke alle, der har problemer med at tåle salt, især ikke det naturlige havsalt (fx Himalayasalt). Nogen kan sænke deres blodtryk ved at drikke mere vand og bruge mere Himalayasalt eller andet havsalt.
2. Helt lade være med at spise lakrids.
3. Fortsætte med rigelig motion.
4. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og det er oftest netop sammentrækning i disse pulsårer, der sætter blodtrykket op (for at sikre blodforsyningen ude i vævene).
5. Lade være med at ryge (det trækker pulsårerne sammen og øger risikoen for åreforkalkning og kræft).
6. Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre det dagligt flere gange.
7. Holde normal vægt.
8. Spise fedtfattigt og fiberholdigt (grov kost). Brug olivenolie.
9. Spise meget grønt og frugt hver dag. 600 gram dagligt.
10. Spise bladselleri (tre stilke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg.
11. Tage et tilskud af magnesium (ikke Magnesia).
12. C-vitamin kan hjælpe til stabilisering af blodtrykket. Diabetikere mangler oftest C-vitamin. Tag fx 750 mg 2 gange dagligt. Produktet AL-C indeholder både C-vitamin og magnesium.
13. Spis fed fisk, gerne to gange om ugen, og tag fiskeolie som tilskud de andre dage.
14. Find ud af, hvad der gør dig stresset og sætter dit blodtryk op. Køb dit eget blodtryksmåleapparat og brug det til at lære dine egne reaktioner i kredsløbet at kende under forskellige vilkår og belastninger.
15. Pas på med for meget alkohol.

Som du kan se, svarer dette til anbefalingerne til alle diabetikere.

Maden

Mennesket er fra naturens side planteæder og indrettet på at skulle jage og dyrke jorden ved egen kraft, og det kød, man oprindeligt fik, var magert dyrekød. Med tiden er vi gået over til at spise langt mere kød og fedt og langt færre grønsager, samtidig med at vi bruger maskiner til alt, der kan anstrenge kroppen. Vi har glemt, hvad det vil sige at skulle sulte, når der ganske enkelt ikke er nogen mad at få. Under Anden Verdenskrig faldt antallet af nye diabetikere, og mod krigens slutning var der i Holland ingen nye tilfælde af type 2 diabetes, fordi folk ikke fik nok at spise. Da det begyndte at strømme ind med mad fra andre lande, gik der omkring tre måneder, og så begyndte der igen at komme nye tilfælde af type 2 diabetes.

Problemet er ikke så meget hvor meget, man spiser, men hvad man spiser, og hvordan man spiser det. Det er næsten umuligt at spise for mange grønsager, mængden sætter en naturlig grænse for, hvor meget man kan overkomme at spise. Det er derimod let at spise mange kalorier i form af fedt, og da fedt nedsætter mavetømningen, går der nogen tid før den nedbrudte føde går over i blodet, og hjernen giver mæthedssignaler. Spiser man også hurtigt, vil man let kunne spise alt for meget, før man bliver mæt. Ved aldersdiabetes er bugspytkirtlen oftest meget sløv i aftrækket, så den insulin, der frigøres ved måltiderne, kommer for sent ud i blodet, hvorved blodsukkeret når at blive for højt.

Det er ikke ligegyldigt, hvilke kulhydrater (stivelsesstoffer) man spiser. Fiberrrige grønsager og frugt er de bedste, fordi de indeholder livsvigtige vitaminer, mineraler og plantekemikalier som fx bioflavonoider, der er kraftige, naturlige antioxidanter (se senere). Nogen kulhydrater bliver meget hurtigt omdannet til sukker i tarmene og lynhurtigt optaget, hvis de ikke bliver forsinket af ufordøjelige plantefibre. Kartofler og fint, hvidt brød bliver næsten optaget lige så hurtigt som druesukker, hvis man spiser det alene. Det samme gælder fx hvide ris, bananer, rosiner og gulerødder. Man taler om fødevarer med et højt glykæmisk index – som hurtigt giver kraftig blodsukkerstigning.

De bedste kulhydrater har et lavt glykæmisk index. Nogle af de bedste kommer fra fx linser, bønner, kål, broccoli, grøn peber, zucchini, løg og blomkål. Af kornsorterne er havre bedst, måske fordi havre indeholder meget chrom (se senere). Frugter som grapefrugt, æbler, appelsiner, og bær indeholder også gode fibre, men ikke som kun saft. Man skal have frugtfibrene med. Disse ufordøjelige kulhydrater får ikke blodsukkeret til at stige hurtigt.

Fuldkornsprodukter kan nedsætte risikoen for type 2 diabetes, især fra rug. Et stort finsk studie har vist, at risikoen kan nedsættes med mere end en trediedel.

Der anbefales i dag en meget kulhydratrig kost, men indeholder den for mange kulhydrater med et højt glykæmisk index, kan det være svært at styre både blodsukkeret og vægten. Der er desuden en risiko for at fedtsyrerne triglycerider i blodet stiger. Den nyeste forskning har vist, at det er lettere at tage sig varigt, hvis man får mere protein (æggehvidestof) og fedt af den gode slags, og færre kulhydrater med højt glykæmisk index. Det er princippet bag Dr. Atkins kur, der har vist sig at give varigt vægttab. Læs bogen: Dr. Atkins Nye Kostrevolution. Udgives på forlaget Lindhardt & Ringhof. Det er ikke fedt, man bliver fed af, men sukker og stivelse.

Udelukker man alt det, der er lavet af hvedemel, og mælkeprodukter, vil langt de fleste tabe sig i vægt.

Danskernes kost indeholder alt for meget fedt af den ”forkerte”, mættede slags, fx dyrisk fedt og mælkefedt, som øger risikoen for hjerte- og kredsløbssygdomme, især hos mennesker, hvor fedtet sætter sig omkring maven (æbleformen). Risikoen for hjertesygdom hos mandlige diabetikere med æbleform øges to og en halv gange, og risikoen hos kvindelige diabetikere med æbleform øges otte gange. Derfor er det vigtigt ikke at få for meget af der forkerte fedt.

Det er vigtigt, at det er den rigtige form for fedt, man får gennem kosten. Fedtet skal helst stamme fra planteriget eller fra fisk, og det skal helst være flydende. Gør man fedtet fast, stiger risikoen for skader fra det på grund af den kemiske påvirkning af fedtet med dannelse af blandt andet transfedtsyrer, der er unaturlige og skadelige. der dannes også transfedtsyrer, hvis man steger med planteolier og margarine, på grund af den høje stegetempoeratur. Naturen producerer ikke fast fedt, undtagen hos dyr. Dyrisk fedt nedsætter insulins effektivitet. Det bedste fra denne gruppe er økologisk smør, der foruden mættede fedtsyrer også indeholder gode, sunde og livsnødvendige fedtsyrer som fx lecithin og smørsyre. Så smør, brugt med måde, er OK. Man skal derimod undgå smør, der er tilsat rapsolie (fx Kærgården).

En god måde til at skære ned på mættet fedt er også at lade være med at klistre sit pålæg fast på brødet. Det er i det store og hele kun danskere, der finder dette naturligt. Det er i øvrigt en myte, at mættet fedt er farligt. Vi har også brug for noget mættet fedt, men man skal have nok af det sunde fedt for at hodle balancen i fedtsyrerne. Til langtids stegning er kokosolie/kokosfedt meget fint, selvom de er tale om mættet fedt.

Olivenolie er særlig god for diabetikere (og for alle andre). Man kan med fordel bruge en blanding af olivenolie og smør, når man skal stege noget, men endnu bedre er det at stege fx kød på en fx titaniumbelagt pande, og så bagefter hælde lidt olivenolie på.

Det sunde fedt findes i olivenolie, avocado, nødder, mandler og frø, i fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Det er vigtigt at få nok af dette, da de sunde, essentielle fedtsyrer er lige så vigtige for vores kropsceller og hjerneceller som vitaminer. Man kan heller ikke tabe sig, hvis man ikke får nok af disse sunde fedtsyrer. De gode fedtsyrer er også lige så vigtige som vitaminer for alle kroppens celler og især for hjernen og synet.

En undersøgelse af 84.000 sygeplejersker i USA i over 16 år har vist, at de kvinder, der spiser cirka 28 gram nødder mindst fem dage hver uge, nedsætter deres risiko for type 2 diabetes med 27% sammenlignet med de kvinder, som kun sjældent eller aldrig spise nødder. Spiser man den samme mængde nødder 1-4 gange om ugen nedsættes risikoen med 16%. det umættede fedt i nødder har ifølge undersøgelsen også vist sit at være nyttigt til forebyggelse af hjertesygdomme.

Æggehvidestof, protein, er også en vigtig kostbestanddel, og der er ingen grund til at spare på protein. Man skal dog overveje, hvor meget mættet fedt, man får sammen med proteinerne. Proteinerne har også den fordel, at de forsinker optagelsen af glukosen fra kulhydraterne, så der ikke behøves så meget insulin til at klare den. Tænk i fjerkrækød (kylling, kalkun, struds), lavfedt mælkeprodukter, som fx kvark, og protein fra grønsager. Skal der være fest, så er det OK med fx kalve- og oksekød, svinekød, lammekød. Fisk er en sund og god kilde til protein, men man bør undgå at spise fed fisk mere end to gange om ugen på grund af indholdet af fx kviksølv og andre skadelig kemi fra fx sprøjtemidler. Sild kan man dog godt spise hver dag, da silden ikke lever så længe, at den når at ophobe så mange skadelige stoffer i sit fedt. Spis seks måltider dagligt. Det er bedre at spise flere mindre måltider end tre store. Store måltider får både mængden af insulin og blodsukkeret til at stige kraftigt. Også kolesteroltallet falder ved at spise flere, men mindre måltider.

Spis langsomt, og nyd maden. Den skal smage godt, så du automatisk spiser langsomt og lidt ad gangen. Spis og snak sammen med andre, og læg kniv og gaffel ind imellem. Så når mætheden at komme, inden du har spist for meget. Har du trang til noget sødt, så spis frugt i stedet for slik, der ofte indeholder en masse fedt.

Vægttab

Ved overvægt vil selv et mindre vægttab ofte give bedre styr på blodsukkeret ved at bedre din insulinfølsomhed, og lykkes det dig at få vægten ned på den normale for din alder, vil du måske opleve, at din diabetes er forsvundet. Den er ikke væk, men ligger skjult og kan dukke op igen, hvis du igen tager på. Den fineste investering i din sundhed som type 2 diabetiker er at holde din vægt normal ved rigtig kost og motion.

Diabetesforeningen har mange gode idéer til, hvordan du kan tabe dig på en sund og god måde, så fald ikke for de ”lette” måder, som reklamerne er fulde af, men som meget sjældent hjælper og kan være farlige. Alene det at spise mindst fem gange dagligt og at få de ”seks om dagen” – seks gange 100 gram grønt og frugt dagligt, er sammen med lidt ekstra motion nok til at tabe sig.

Som nævnt kan du også ved helt at at undgå ting, der indeholder hvede, og ved at undgå fede mælkeprodukter have væsentligt lettere ved at tabe dig.

Nogen har tabt sig uden besvær, når de er gået over til skillekost – Fit for Life-kosten, hvor man aldrig blander kød med stivelse (brød, pasta, kartofler etc.), men spiser det sammen med salat og grønsager. Vil man fx have kartofler, skal man spise det sammen med salat eller grønsager.

De fleste, der er gået over til at spise efter deres blodtype (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din Blodtype), har også uden besvær kunnet tabe sig til en normal vægt, og desuden fået det meget bedre end tidligere.

Husk, at det ikke er fedt, man bliver fed af, det er sukker, stivelse, mel, kartofler og andre hurtigt optagelige kulhydrater. Og af at bevæge sig for lidt.

Motion

Det er meget svært at tabe sig, uden at man sætter sin energi ind på det, og det gør man i høj grad ved at bruge sin krop noget mere. Jo mere, du bruger dine muskler, jo flere nøglehuller laver du til insulinnøglerne – du bedrer din insulinfølsomhed. For de fleste er det nok at ændre livsstilen og vanerne i en mere aktiv retning. Gå mere, brug cyklen, dyrk din jord, dans, gå til gymnastik, spil badminton, tennis eller petanque. Det skal være fornøjeligt og give dig en god fornemmelse. Ellers holder du op igen.

Husk, at når du har nået dit mål, må du ikke falde tilbage til de gamle vaner. Grunden til, at du har fået det bedre, er jo netop, at du lever mere efter naturen end før.

Blodsukkermåling

Det er vigtigt selv at holde øje med sit blodsukker, så du lærer, hvad der sker med det under forskellige forhold. Fx når du spiser samt under og efter motion. Det er let selv at måle blodsukker med små, moderne apparater, hvor der kun behøves en lille dråbe blod, og resultatet fremkommer efter 20 sekunder.

Ved at måle blodsukker ofte i begyndelsen lærer man sig selv at kende og lærer, hvad der sker med blodsukkeret, når man spiser forskellig mad, når man motionerer, drikker alkohol etc. Det giver også muligheder for at afsløre, om det er blodsukkeret, det er galt med, når man føler sig dårligt tilpas.

Sind-krop teknikker Vedvarende stress og jag forværrer diabetes, da stresshormonerne modvirker insulin. Det er derfor vigtigt at få styr på sit liv og selv bestemme over det. Påtag dig ikke mere, end du synes, det er udfordrende og spændende. Få dine udgifter til at svare til indtægterne. Økonomiske bekymringer er noget af det mest stress-skabende.

Lær dig en eller anden sind-krop teknik, fx meditation, yoga, autogen træning, Tai Chi eller Qi Gong. Det er med til at stabilisere dit sind og dermed dit blodsukker. Dyrk det dagligt. Ofte er 10-15 minutter nok.

Næringsstoffer og diabetes

Løg og hvidløg

Både i Europa, Asien og Mellemøsten har almindelige, rå løg og hvidløg været brugt som naturlige midler mod diabetes i mange hundrede år. Allerede i 1923 har forskere fundet blodsukkersænkende stoffer i løg, og i 1960'erne har man fundet stoffer i løg, der ligner det blodsukkersænkende middel tolbutamid.

Hvidløg har vist at have en positiv virkning på fedtindholdet i blodet. Det har bla. vist sig at kunne nedsætte kolesterol og også moderat forhøjet blodtryk, ligesom en enkelt undersøgelse har vist, at hvidløg kan nedsætte blodsukkeret. Dette er dog ikke vist ved andre undersøgelser.

Hvidløg har en række andre, god virkninger. Blandt kan hvidløg medvirke til at holde pulsårerne elastiske (undgå at de bliver stive af fedt og kalk), og hvidløg virker antibiotisk.

Thé

Polyfenoler (flavonoider) i thé, især theaflaviner, cathechiner og epicatechin gallate kan forstærke virkningen af insulin. I laboratorietests kunne thé øge insulins aktivitet 15 gange. (Anderson RA, Polansky MM “Tea enhances insulin activity” J Agric Food Chem 2002 Nov;50(24):7182-7186).

Samtidig virker thé antioxidativt, bakteriehæmmende, virushæmmende, kræfthæmmende og kolesterolsænkende.

Krom

En undersøgelse, der er kommet frem i den amerikanske diabetesforenings tidskrift Diabetes, konkluderer, at et tilskud af chrom klart kan nedsætte sukkerhæmoglobin (Hb A1c) hos type 2 diabetikere. Sukkerhæmoglobin er udtryk for det gennemsnitlige blodsukker de seneste to måneder. I en gruppe, der fik særlig meget chrom (1.000 mikrogram dagligt), faldt det fastende blodsukker og indholdet af insulin i blodet samt kolesterol, mens en gruppe, der kun fik 200 mikrogram chrom, kun viste lavere fastende insulinindhold i blodet. Professor Jay Skyler, der tidligere har været præsident for den amerikanske diabetesforening, har udtalt, at virkningen af chrom er sammenlignelig med eller bedre den virkningen af de fleste former for medicin mod type 2 diabetes i USA. Broccoli indeholder særlig meget chrom, men det kan anbefales at tage et tilskud, fx som Bio-Chrom, gerne tre tabletter dagligt.

Vanadium

Universitetet i Vancouver, Canada, har ved en række forsøg vist, at vanadium har en meget positiv indflydelse på insulins virkning og insulinbehovet. Vanadium findes i alle kroppens celler i mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”) og i cellekernerne. Det virker aktiverende på immunsystemet (de hvide blodlegemer), det er med til at bygge mineraler ind i knogler og tænder, har positiv betydning for blodets kolesterolindhold og muligvis betydning for vækst og udvikling.

Vanadium findes i karse, dild, hasselnødder, havregryn, radiser, vegetabilske olier, boghvede, gulerødder samt i mindre mængder i en række grønsager, i frugt og kød. Kosttilskuddet ”Sweet-Eze” indeholder både krom og vanadium. Kan købes hos Golden Health. Tlf. 4052 4015.

Gymnema sylvestre

Er et gammelkendt middel mod diabetes. Det findes blandt andet i ”Blood Sugar Support” fra Willamette Valley Helseprodukter (Golden Health. Tlf. 4052 4015). Det indeholder også krom og vanadium samt andre ting, der er gode ved type 2 diabetes.

Ginseng

Ginseng har altid være populær i Kina i behandlingen af diabetes. En finsk undersøgelse, der er offentliggjort i Diabetes Care i 1995, har vist, at Gerimax ginseng forbedrer humøret, og psykisk og legemlig præstation hos nyopdagede aldersdiabetikere blev også forbedret. Det fastende blodsukker gik ned, og forsøget tyder på, at insulinfølsomheden blev forbedret. Men selve det, at forsøgsdeltagerne ændrede deres livsstil og fx fik mere lyst til motion, kan også have været medvirkende til forbedringen af diabetesregulationen. Der var ingen bivirkninger. Ældre undersøgelser fra 80'erne har peget på, at ginseng kan øge insulinfrigørelsen, nedsætte blodsukkeret, og at det kan virke positivt ved diabetisk nervebetændelse.

Antioxidanter

Krydderier, især karry og kanel, har længe været brugt i Mellemøsten og Indien i diabetesbehandlingen. Også gurkemeje, kryddernelliker og laurbærblade har vist sig at stimulere insulins virkning, men kanel havde den største virkning ifølge den amerikanske diabetesforenings Dr. Anderson. Blot en halv teskefuld i morgenmaden skulle være nok.Koriander, der fx bliver brugt meget i mexikansk og vietnamesisk mad, kan sænke blodsukkeret. Det samme gælder for selleri. Bukkehornsfrø, der er en af bestanddelene i karry, kan i sig selv bedre insulinfølsomheden og dermed en type 2 diabetes. Gurkemeje, der også findes i karry, indeholder stoffet curcumin, der også giver øget følsomhed for insulin (nedsat insulinresistens).

Krydderier har en kraftig antioxidantvirkning, som beskytter kroppens celler mod de frie radikaler, der dannes, når ilten omsættes i kroppen. Ved sygdom og udsættelse for kemiske stoffer øges behovet for antioxidanter. Diabetikere synes bla. at have et ekstra stort behov for antioxidanter, formentlig på grund af deres højere blodsukkerniveau. Farvestofferne i grønsager og frugt er bioflavonoider, der er kraftige antioxidanter, og nogle forskere mener, at disse bioflavonoider er en af de væsentligste grunde til, at mennesker, der spiser middelhavskost, har en betydeligt længer levetide end danskerne. Fx lever både mænd og kvinder på Kreta fem år længere end danskerne, og type 2 diabetes er ikke noget stort problem dernede.

Planter indeholder mange andre antioxidanter, der bla. er der for at beskytte planterne mod frie radikaler. Thé, især grøn thé, indeholder masser af antioxidanter, der menes at være en væsentlig grund til, at fx japanerne lever meget længere end danskerne.

Indiske forskere har vist, at en kop sort thé har en direkte antidiabetisk virkning.

Pycnogenol, der stammer fra barken af pinjetræer, har en stærk antioxidant aktivitet og hjælper til at styrke blodårernes vægge, hvilket kan modvirke blødninger og forbedre synet hos mennesker med diabetisk retinopati. Tag fx Bio-Pycnogenol 40 mg, to tabletter to gange dagligt den første uge, derefter en tablet to gange dagligt.

Naturmidlet Stevia, er stammer fra en blomst af samme navn. kraftig sødende virkning, og de har samtidig en betydeligt blodsukkersænkende virkning. Skønt man har brugt Stevia i 1500 år, er der aldrig påvist skadelige virkninger. Alligevel har EU foreløbigt forbudt salget i EU under henvisning til, at det først skal bevises, at Stevia ikke er skadeligt for mennesker. I USA er stoffet tilladt i maden, men må ikke som sødemiddel. Det kan undre, når man tillader et stof som aspartam (NutraSweet R), hvor der har er rapporteret masser af bivirkrninger, og man har begrundet mistanke om, at stoffet kan fremkalde hjernesvulster, især hos børn. En dansk Ph.D. afhandling ved Per Bendix Jeppesen, M.Sc. har bekræftet, at stoffet steviosid i Stevia ha en både blodsukker- og blodtrytkssænkende virkning hos diabetikere.

Selen

Mineralet selen er også et kraftigt antioxidant med betydning for bla. diabeteskontrollen. Der er for lidt selen i dansk jord, så danskerne er generelt i risiko for at komme til at mangle selen, der er vigtigt for blod og kredsløb, for immunsystemet, frugtbarheden, modvirker kræft og allergi, aldring samt beskytter mod forgiftning med fx kviksølv, bly og syntetisk medicin. Selen skal, for at virke, være i form af selengær, fx Seleno Precise, der er brugt i store forsøg, hvor det blandt har vist sig at være godt til at modvirke prostatakræft.

Zink

Mineralet zink er involveret i omsætningen af insulin, og diabetikere taber ofte for meget zink med urinen. Zink har også betydning for sårheling og for immunforsvaret, så det må anbefales diabetikere at tage et tilskud af zink. Det er bedst kun at tage zink i perioder på fx en måned ad gangen, da zink og kobber konkurrerer om optagelsen, og kobber er lige så vigtigt som zink i kroppen. Zink tages bedst om aftenen og ikke sammen med den almindelige vitamin-mineral tablet.

C-vitamin, E-vitamin og A-vitamin

Et af vore vigtigste antioxidanter er C-vitamin, og en dansk Ph.D-afhandling har peget på, at C-vitaminmangel måske kan være en vigtig medvirkende årsag til diabetiske senkomplikationer. Det vides, at diabetikere har et væsentligt større behov for C-vitamin and andre, på trods af en sund diabeteskost. Man skal op på en mængde på mindst 500 milligram to gange dagligt.

C-vitamin nedsætter mængden af sukkerstoffet sorbitol i de røde blodlegemer og andre steder i kroppen, hvor det hos diabetikere har en tendens til at hobe sig op, fx i nervevæv.

Det er også vist, at et andet vigtigt antioxidant, nemlig E-vitamin, er vigtigt for diabetikere. En italiensk undersøgelse har således vist, at et tilskud af E-vitamin forbedrede insulinets virkning med over 50%, måske gennem E-vitamins antioxidantvirkning.

E-vitamin hæmmer en proces i kroppen, hvor proteiner bliver koblet sammen med sukker. En undersøgelse har også fornylig vist, at et kraftigt tilskud af E-vitamin nedsætter risikoen for øjenskader fra diabetes. Forskere mener, at denne kobling mellem sukker og proteiner spiller en rolle for opståen af langtidskomplikationer hos diabetikere, bl.a. for stivhed i led og muskler.

Et tredie stærkt, naturligt antioxidant er betakaroten, der er forstadiet til A-vitamin og i sin naturlige form er aldeles uskadeligt i selv store doser. Kunstigt fremstillet betakaroten kan være skadeligt for visse mennesker (tobaksrygere). Det sikreste er altså at bruge naturlige produkter som kilde til betakaroten, fx grønne og gule grønsager samt farvede frugter.

Magnesium

Nyere forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem diabetes og magnesium- mangel, og at selv ganske små mægder magnesium kan være med til at hindre udviklingen af komplikationer til sukkersyge. Diabetikere med svær diabetisk øjensygdom har ofte for lidt magnesium i blodet. Diabetikere har i det hele taget ofte lavt indhold af magnesium i blod og væv, hvilket kan forstærke tendensen til dannelse af blodpropper, forsnævring af blodkar, for højt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og nedsat insulinfølsomhed, også hos ikke-diabetikere. Mange mennesker, der er i behandling med vanddrivende midler, kommer til at mangle magnesium.

B6 vitamin

B6 vitamin er nødvendigt for aktivering af magnesium i kroppen, og mangel kan føre til degenerative lidelser. Det er af betydning for blodsukkerbalancen og for omsætningen af både kulhydrater, fedt og især for proteiner. Det forebygger blodpropper og åreforkalkning og beskytter derved mod hjerte- kredsløbssygdomme. Det er et af de vigtigste, naturlige antioxidanter. Det er vigtigt at få tilstrækkeligt af alle B-vitaminerne samtidig, så man kan vælge at tage stærke B-vitamintabletter.

Gammalinolensyre (GLA) og N3 fedtsyrer

Gammalinolensyre er en livsvigtig fed syre, som dannes ud fra andre fedtsyrer som fx linolsyre i kroppen. Nogen har sværere ved at danne tilstrækkeligt GLA, som bla. har stor betydning for nervecellernes struktur og funktion. GLA menes at både kunne forebygge og bedre diabetisk nervebetændelse (neuropati). Engelske og finske forskere har i et fælles studie vist, at 480 milligram gammalinolensyre forbedrede alle forhold ved neuropati, både muskelstyrke, senereflekser, varme- og kuldesansen og følesansen i de angrebne lemmer, uden bivirkninger af betydning.

Fiskeolie er også en sund olie, men bedre endnu er det at spise fed fisk 2-3 gange om ugen, fx blot i form af en sildemad, makrel, laks eller tun. Fiskene indeholder sunde og fuldgyldige proteiner ud over olien, der indeholder de livsvigtige N3 fedtsyrer.

N6 fedtsyrer, bl.a. gammalinolensyre, og N3 fedtsyrer fra fiskeolie og hørfrøolie er det, man kalder essentielle, d.v.s. livsvigtige.

Sødemidler og type 2 diabetes

Det absolut bedste sødemiddel til type 2 diabetes er et ekstrakt fra en lille blå blomst, der blandt andet vokser i Paraguay – Stevia rebaudiana. Blomsten indeholder steviosid, der søder lige så kraftigt som det nerveskadelige aspartam (NutraSweet R), der findes i de fleste light-produkter (bl.a. Cola Light) og i mange andre fødevarer for at give dem en sød smag. Stevia har ved videnskabelige undersøgelser vist sig at kunne nedsætte både blodsukkeret og blodtrykket ved type 2 diabetes, hvor begge dele ofte er forhøjet.

Stevia skal købes som det hvide, da det så ikke har nogen bismag, men søder fint i meget små mængder. Kan købes i visse helsekostforretninger og på tlf. 5932 1074.

De øvrige sødemidler, som man skal passe på ikke at få for meget af, kan man læse om i Diabetesforeningens brochurer og bøger.

Afslutning

At få diabetes er som at få et sæt kort til brug på en i begyndelsen svær rejse gennem livet. Med et oversigtskort kan du nok klare at komme videre, men bliver meget afhængig af at følge det nøjagtigt, efter lægens og de andre diabetesbehandleres anvisninger. Der er ikke mulighed for selv at bestemme ret meget og ikke mulighed for at lave afstikkere til alt det sjove, fx rejser og fester.

Lærer du derimod at læse de mere detaljerede kort, vil du få magt over dit eget liv og kan nøjes med at bruge lægen og de andre som konsulenter, hvis der ind imellem er problemer. Sundhed er ikke kun at være rask. Det er at skabe og bevare en sund helhed, hvor sygdom blot er en vejleder på livets vej. At leve som diabetiker er oven i købet at være tvunget til at leve efter de samme regler, der gælder for alle mennesker, der vil have et sundt og godt liv. Det meste er op til dig selv, og i bund og grund er det at leve i pagt med naturen og at forsøge at undgå de lette og dårlige løsninger. Overholder du spillereglerne, vil du, udover at opnå sundhed trods sygdom, også få lejlighed til at tænke dybere over dit liv, og du får lettere ved at forstå andre, der ind imellem kan have det svært.

Type 2 diabetes og stress

En undersøgelse har vist, at hvis type 2 diabetikere kan lære at styre deres stress, kan de opnå bedre kontrol med deres sukkersyge og nedsætte risikoen for komplikationer.

Forskere på Duke University Medical Center har udarbejdet er program for stress-styring med tre hovedelementer: Instruktion i at hjælpe deltagerne med at finde ud af, hvad der gør dem stressede, og hvordan de kan klare dette; uddannelse i, hvordan stress kan påvirke sundheden, og indlæring af en teknik til afspænding af musklerne.

Deltagerne i undersøgelsen var 72 type 2 diabetikere, der alle deltog i et uddannelsesprogram om diabetes fem gange. Lidt mere end halvdelen af deltagerne modtog i tillæg undervisning i stress-styring, også fem gange. Efter uddannelsen fulgte man alle deltagerne igennem et år, hvor de med mellemrum svarede på spørgeskemaer vedrørende angst, psykisk sundhed i øvrigt samt oplevelse af stress. Deltagerne fik også i løbet af året målt deres langtidsblodsukker, der afspejler den gennemsnitlige højde af blodsukkeret over flere måneder.

Ved afslutningen af året viste det sig, at i gruppen, der havde lært stress-styring, var der 32%, hvis langtidsblodsukker var gået ned med en procent eller mere. I gruppen, der kun havde fået undervisning om diabetes, var det kun 12%, der havde et lignende fald i blodsukkeret.

Selvom det tilsyneladende kun er et lille fald i langtidsblodsukkeret, så ved man, at blot en halv procents fald i langtidsblodsukkeret kan give en klar nedsættelse af risikoen for at udvikle diabetiske komplikationer, som fx hjerte- og kredsløbssygdom, dårligt syn, nervebetændelse og dårlige nyrer. Forskerne konkluderer derfor, at gruppeundervisning i stress-styring vil være et værdifuldt tillæg til undervisning af diabetikere. (Kilde: Diabetes Care 2002; 25: 30-34).