Stort sommernummer fra Naturli
Vi har skruet et sommernummer sammen til dig med masser af læsestof, hvor vi blandet andet sætter fokus på stofskiftet. Eksempelvis, hvis det er for lavt. Det nye nummer af Naturli stiller også skarpt på, hvordan vi motiverer vores børn til at spise (flere) af sommerens grønne råvarer. Velkommen!
Sommerferien står for døren for en del af os, og pausen fra arbejdslivet giver typisk anledning til refleksioner om hverdagen og de valg, vi hver især træffer. Her på Naturli er vi optaget af, hvordan vi kan inspirere dig til at leve et sundt, grønt og bæredygtigt liv.
Og lige nu er det oplagt for de fleste af os at skrue godt og grundigt op for de mange friske grønne råvarer, som det bugner med på denne årstid. Men hvordan opbevare bedst muligt, så de holder sig længst muligt, og så du kan reducere risikoen for madspild? Her får du konkrete guidelines af vores ernæringsekspert. Det samme gælder, hvis du er optaget af, hvordan du kan få familien og især børnene til at spise mere grønt. Her bliver du eksempelvis præsenteret for en spisetrappe, som kan styrke din indsats.
Vi går også tæt på stofskiftet, som er fuldstændig afgørende for dit fysiske og psykisk velbefindende. Derfor er det vigtigt at kende konkrete værktøjer, hvis du eksempelvis er i risiko for et lavt stofskifte. Det samme gælder, hvis dit stofskifte er ude af balance, og du drømmer om at blive gravid. Også her hjælper vi dig på vej.
Dette var et lille udpluk! Der er som altid meget mere at hente for dig, der søger viden og inspiration til en sund og grøn hverdag.
Her på Naturli ønsker vi alle læsere en god og glad sommer!
Du kan læse magasinet her