Sundhed – et regnskab i balance
Et æble om dagen holder doktoren på afstand. Men er et økologisk æble mere sundt, end det er dyrt? Spørgsmålet lyder måske absurd. Men det er ikke desto mindre et regnskab, som kan være godt at lave.
I denne udgave af Naturli har vi kigget på Sundhedsregnskabet. Det er et begreb, som vi selv har opfundet til lejligheden, men det viser ikke desto mindre en vigtig pointe, du skal forholde dig til som forbruger, hvis du gerne vil pleje dit helbred. Også hvis du er på budget.
Regnskabet handler både om, hvordan du kan holde dig forsynet med sunde madvarer, uden at det underminerer dit husholdningsregnskab. Det handler også om, hvordan du får mest muligt sundhed for pengene.
Du kan læse om begge disse ting, og vi giver en definition på den balance i dit liv og din livskvalitet, du selv kan påvirke ved at træffe en lang række aktive valg.
TV-værten Lene Beier har ikke svært ved at træffe valg. Hun er mindst lige så aktiv og handlekraftig uden for skærmen, som vi kender hende i en række populære programmer. Ikke mindst er Lene aktiv med rengøringen derhjemme, men hun er ikke vild med kulørte og blomsterduftende rengøringsmidler. Så Lene Beier kan dele sine milde og naturlige rengøringstips med Naturlis læsere.
God fornøjelse med Naturli
Du kan læse magasinet her