Hvis du får ondt i maven på et tidspunkt i julen, så lad være med at beklage dig over det. Du kender julen og du kender risikoen – hvis du ender med mavekneb, er der kun én at skyde skylden på.
Er det egentlig hyggeligt at være uoplagt og forkvalmet gennem årets største højtid, bare fordi man har svært ved at holde igen over for de mange lækkerier og overdådigheder, der bliver stillet frem på bordet? Vores svar er: Nej, egentlig ikke. Kunne man forestille sig en anden måde at fejre den store lysfest?
I årets sidste udgave af Naturli giver vi nogle bud på, hvordan du kan begrænse dit indtag af både sukker, spiritus – og overforbrug i al almindelighed.
Men vi har også dedikeret flere sider til nogle af de produkter, der måske kan få dig lettere gennem julen – hvad enten du køber dem som gave til en, du holder af, eller du bruger dem selv.
Og så har vi talt med håndboldlandsholdsspiller Kathrine Heindahl, der giver et par af sine tips til at bevare ”den gode følelse” i sin toptrænede krop.
Du kan læse magasinet her