Udrensning du lige kan snuppe …

Vi vil gerne være sunde, men ofte føler vi os pressede og spørgsmålet om tid, kan være den manglende brik i puslespillet. Udrensning og periodisk faste er ikke nye begreber, men særligt de senere år er der kommet fokus på den periodiske faste.

Bogen ”Gør mindre end du plejer” af kostvejleder Nickolai Damgaard sætter fokus på periodisk faste og de mange fordele. Derfor dykker vi ned i både begreberne udrensning og periodisk faste for at se, hvad de hver især sundhedsmæssigt kan byde ind med.

Kroppens udrensningsorganer består af tarmsystemet, huden, lymfen, leveren og nyrerne. Afgifter vi ikke tilstrækkeligt, eller byder vi kroppen mere skidt, end den kan klare, vil vi kunne se og/eller mærke det.

Huden er en sladrehank, så hvis kroppen ikke kan komme af med affaldsstoffer via de indre afgiftningsorganer, vil de komme ud gennem huden. Derfor kan uren hud, eksemer, kløe og udslæt være en indikator på, at vi skal støtte afgiftningen og mindske belastningen fra alkohol, rygning, kemikalier og usund kost samt være opmærksomme på, om vi spiser noget, vi ikke tåler.

Forstoppelse, hovedpine, træthed og uoplagthed kan ligeledes være tegn på, at udrensningen kan bruge lidt hjælp.

Tarmsystemet er et vigtigt led i kroppens afgiftningssystem, fordi blodsystemet rundt om tarmen har forbindelse til leveren. Et belastet tarmsysten vil derfor belaste leveren, som afgifter alkohol, kaffe, narkotika, medicin, gift- og affaldsstoffer samt brugte hormoner.

Det betyder, at er vi forstoppende, så genoptages nogle af affaldsstoffer igen til blodet og føres til leveren. Her bearbejdes stofferne endnu engang oven i de nye ting, der kontinuerligt kommer til, hvilket sætter leveren på overarbejde.

Nyrernes opgave er at rense blodet for affaldsstoffer, og sammen med overskydende væske udskille affaldsstofferne i urinen. Lymfesystemets opgaver er at opsamle og rense overskydende væske fra vævene og føre lymfevæsken tilbage til blodbanen samt rense lymfevæsken for bakterier og affaldsstoffer.

Der er flere urter og urteblandinger, der kan bruges til at stimulere alle kroppens udrensningsorganer, men inden vi begynder at rense ud, skal vi kigge på, om fundamentet er på plads. Tilskud og udrensende urter kan være en rigtig god hjælp, men basis vil altid være sund kost med masser af grøntsager, vand, fuldkornsprodukter, sunde fedtstoffer og proteiner samt bær og frugt i kombination med motion.

Fælles for mange udrensende produkter er, at de indeholder urter, der hjælper nyrernes og leverens arbejde, mens tarmen stimuleres, så affaldsstofferne udskilles.

Urter til leveren kan være marietidsel, artiskok, mælkebøtte og gurkemeje. Nyrens urter kan være padderokke og gyldenris, mens tarmen eksempelvis stimuleres af aloe vera, elmebark og figen.

Produkter med sennesblade skal man være tilbageholdende med, fordi sennesblade på sigt gør tarmen doven. Det betyder, at man kan få problemer med en træg fordøjelse, som kontinuerligt har brug for hjælp. De kan bruges som akut hjælp, men undgå at bruge dem på daglig basis.

Tarm i form fra Solary indeholder sveske, figen, aloe vera, grå valnød, pebermynte og magnesium og er velegnet, hvis tarmen er træg.

Grønt, der renser

Er det mere en decideret udrensende effekt på hele systemet, man er ude efter, kan First Cleanse og Pure Cleanse bruges. First Cleanse er en kur på 14 dage, som indeholder dag- og natdosering. Dagsdoseringen indeholder mange forskellige urter eksempelvis mælkebøtte, artiskok, hvidløg, ingefær og birkeblade, mens natdoseringen indeholder magnesium, fibre og elmebark bare for at nævne noget af indholdet.

Fremgangsmåden er den samme for Pure Cleanse, som er en 30 dages kur, der går lidt dybere til værks. Fælles for produkterne er, at de kan inkorporeres i hverdagen, så man i perioden gør lidt ekstra for sin udrensning, uden at alt andet skal sættes på stand by.

Urter som mælkebøtte, pebermynte, marietidsel, brændenælde, gyldenris og birkeblade findes i mange teer og kan fungere som en blid støtte på daglig basis sammen med den sunde kost og motion.

Det samme gælder for algerne chlorella og spirulina samt hvedegræs, byggræs og grønkål eller de mange ”greens”-blandinger, som indeholder blandinger af flere af de nævnte alger, kål og græsser. Fælles for dem er, at de alle indeholder meget klorofyl, som virker rensende og nærende. Desuden tilfører de kroppen flere vitaminer og mineraler samt fibre og protein.

De grønne sager kan købes som piller/kapsler, men fås også i pulver, der er lige til at røre op i lidt juice, vand eller til at komme i en smoothie. Ellers har vi mulighed for at dyrke en del af tingene selv, eller plukke ”ukrudt” som brændenælde, skvalderkål og mælkebøtteblade og bruge dem enten friske i f.eks. salater og pestoer eller tørre dem til vores helt personlige udrensende teblanding.

Periodisk faste betyder, at man faster mellem 12 og 24 timer i træk. Der er altså ikke tale om langvarige fastekure, men simpelthen om at holde en længere spisepause en-to gange om ugen, hvis der er tale om 24 timer – eller 12-18 timer på daglig basis. Periodisk faste kan benyttes som en vægttabsstrategi, men det er meget mere end det, og derfor kan man sagtens kaste sig ud i det, selvom man ikke ønsker et vægttab.

Et af de centrale budskaber i Nickolai Damgards bog ”Gør mindre end du plejer” er, at det skal være let at faste.

Fasten skal tilpasses ens hverdag og sociale liv og ikke omvendt. Der er heller ikke en endelig facitliste, der siger, at du skal faste så og så mange timer, men der er plads til at lege og eksperimentere med det. Dog indtræder nogle af de helbredsmæssige fordele, når vi faster 14-24 timer, og 14 timer faster nogle af os måske allerede, uden vi tænker over det.

Derfor kan ordet spisepause godt erstatte ordet faste, som for nogle opfattes som en ekstrem og urealistisk proces at få ind i dagligdagen. For Nickolai og flere af hans klienter er budskabet, at fasten gør hverdagen lettere, fordi man på fastedagene ikke skal bekymre sig om, hvad man skal spise og købe ind.

I Nickolais bog får du gode råd til, hvordan du ved at lave en gradvis optrapning kommer fornuftigt i gang, og hvordan du placerer din faste, så den tilpasses din hverdag med job og familie. Som eksempel vælger Nickolai selv at faste fra aftensmad til aftensmad, når han faster i 24 timer, fordi det giver ham mulighed for at spise og hygge sammen med familien over aftensmaden.

Når vi jævnligt faster i kortere perioder, giver vi hele kroppen en pause og hermed ro til at restituere og genopbygge. Vores fordøjelse har rigtig godt af ikke hele tiden at arbejde med at fordøje, så holder vi pause, kan den få ro til at fordøje sidste måltid helt færdigt, før et nyt måltid indtages. Tarmepitelcellerne udskiftes hver tredje dag, så en periodisk spisepause kan gavne et belastet tarmsystem.

Forsøg lavet på mus og rotter viser bl.a bedre regulering af blodsukker og øget motorisk og kognitiv funktion ved periodisk faste. Dyreforsøg viser også, at der sker en stigning af hormonet Brain-Derived Neuroptrophic Factor (BDNF). BDNF kan derimod medvirke til dannelsen af nye neuroner (celler i nervesystemet) og have antidepressiv virkning.

Forsøg med mennesker viser, at periodisk faste kan fremme vægttab uden – eller mindre tab – af muskelmasse sammenlignet med traditionelle kaloriereducerede kure. Det er af stor betydning for alle under et vægttab, men særligt for overvægtige ældre.

Når vi bliver ældre, svinder muskelmasen og niveauet af hormonet Human Growth Hormone (HGH). Periodisk faste kan øge hormonet Human Growth Hormone (HGH) og derved mindske tab af muskelmasse.

Desuden kan vi få fastere hud og opnå bedre restitution efter træning, når HGH øges naturligt ved faste.

Forsøg viser også reducerede symptomer som forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og insulinresistens samt forbedring af den kognitive funktion og større fysisk ydeevne i forbindelse med udholdenhedstræning.

Der er dog også ulemper ved den periodiske faste. Eksempelvis oplever man på fastedagene stor sult og kan føle sig utilpas. Derfor er det ikke alle, der kan gennemføre periodisk faste på omkring 24 timer, men en del af ubehaget kan ifølge Nickolai undgås ved en gradvis tilvænning.

Periodisk faste giver os ikke carte blanche til at spise uhæmmet og usundt, når vi ikke faster. Det er stadig en sund og nærende kost, der skal til for at opnå et godt helbred.

Når vi snakker udrensning, kan periodisk faste føre yderligere til begrebet. Når vi faster 14-24 timer sætter vi gang i processer, der fremmer apoptose og autofagi. Apoptose betyder, at kroppen nedbryder celler, der ikke længere fungerer, som de skal. Autofagi betyder, at kroppen ”skifter reservedele” inde i cellerne, så cellen hele tiden kan fungere optimalt.

En skærpelse af de to processer, kan mindske ophobning af affaldsstoffer og udvikling af sygdomme. Autofagi-processen afbrydes, når vi indtager mad, og derfor anbefaler Nickolai ikke fastedage, hvor det er ”tilladt” at spise 500-600 kcal. Netop fordi, vi så ikke får det fulde udbytte af de sundhedsmæssige gevinster. Desuden oplever mange, at det er sværere at holde fasten, fordi et lille indtag af mad gør os sultne efter mere.

Selv om der skal laves flere forsøg på mennesker, så peger de allerede udførte forsøg samt dyreforsøgene på, at periodisk faste kan have mange fordele både i forhold til vægttab, type 2 diabetes og kredsløbsproblemer, men også i forbindelse med hjernens sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

Du kan læse mere om fordele og fremgangsmåder ved periodisk faste i Nickolais bog.

 

---

 

Kilder:

Flipping the Metabolic Switch: Understanding and Applying the Health Benefits of Fasting,

Nickolai Damgaard: ”Gør mindre end du plejer. Lær at faste dig til mere energi og bedre helbred”

dietdoctor.dk