Nyheder

Udsigt til natur dæmper støj

Foto: Adobe Stock
26. januar 2020

Sådan konkluderer to civilingeniører i et kandidatprojekt, hvor de har undersøgt, hvordan et støj opfattes alt efter, hvad man kigger på, mens man lytter. De håber, at den nye viden kan bruges i fremtidens byplanlægning.

Grønne rekreative områder og natur er vigtig for os som mennesker. Det har mange nok efterhånden hørt. Men at udsigt til naturen faktisk kan virke støjreducerende, kommer måske som en overraskelse. Ikke desto mindre er det konklusionen på et kandidatprojekt fra Aarhus Universitet, hvor to civilingeniører har undersøgt, hvordan lys opleves alt efter, hvad man kigger på.

De har ved hjælp af virtual reality udsat en række mennesker for præcis den samme og forskellige billeder. Ud af det kan de konkludere, at støj virkede mindre voldsom, når deltagerne så på noget grønt.

– (…) Selvom lyden var præcist den samme, kan vi med statistisk signifikans konkludere, at folk oplever lydniveauet lavere, hvis de kigger på natur i forhold til, hvis de kigger på en vej fyldt med trafik,” udtaler Christina Poulsen, som sammen med studiemakkeren Elisabeth Granzow Larsen står bag specialet, i en pressemeddelelse.

[relateredehistorier]

I alt deltog 61 forsøgspersoner i studiet. Hver person fik virtual reality udstyr og headset på, så de var fordybet i situationen, hvor de hørte reelle lyde og befandt sig i virtuelle lejligheder med skiftende udsigt.

Sammenhæng mellem støj og billede er ikke ny

Efter at testpersonerne var blevet udsat for den samme lyd i forskellige situationer, blev de spurgt ind til deres oplevelse, og her mente et flertal altså at lyden var lavere, i de lejligheder, hvor de så natur. Håbet er, at man i fremtiden vil bruge denne viden i byplanlægning.

Baggrundsstøj fra trafik er et stort problem i byerne, og den konstante støj påvirker os mere, end de fleste nok bemærker. Undersøgelser viser eksempelvis at larmen går ud over søvnen. Om udsigt til natur kan påvirke lige præcis den mekanisme er ikke undersøgt, men det tyder i hvert fald på, at generne fra veje kan mindskes, hvis man tager hensyn til udsigten.

– Generelt medfører naturudsigt, at folk oplever lyden af bystøj lavere, og den betragtning er værd at tage med, når man opfører nybyggeri. Hvor skal man placere vinduerne, således at man ser mest muligt natur? Når man bygger nyt i en storby, kan man jo oftest ikke undgå bystøj. Men man kan imødekomme problemet ved en holistisk tilgang til byplanlægning,” siger Elisabeth Granzow Larsen.

Og sammenhængen mellem lyd og billede er faktisk påvist før. De to kandidatstuderende, som nu er uddannede, fik nemlig inspiration til projekt fra tidligere studier, som eksempelvis viste, at man oplever støj fra et rødt tøj som højere end hvis toget er grønt, på trods af at de larmer lige meget.

Store fremtidsperspektiver

Det nye studie giver en indikation af hvordan synet kan påvirke oplevelsen af støj, som kvinderne bag håber, at andre vil følge op på i fremtiden. Men selvom de selv er påpasselige med at drage forhastede konklusioner, mener deres specialevejleder, at deres fund er vigtige og bør bruges i praksis i fremtiden.

– Undersøgelsen, som Elisabeth og Christina har gennemført, gør os alle sammen klogere på, hvad der er på spil, når mennesker opholder sig i bygninger. De påviser, at det du ser, og det du hører, påvirker hinanden. Derfor er det vigtigt, at vi ikke udformer og placerer vinduer i boliger ud fra hensyn til enkeltstående oplevelser. Vi bør i stedet gøre det ud fra en forståelse af, hvordan alle vores sanser interagerer og påvirkes af forskellige designvariable, udtaler Lektor Steffen Petersen i pressemeddelelsen.

Der kommer i disse år mere og mere evidens for, at vi ved at bruge vores sanser aktivt kan snyde hjernen og mindske smertefulde og irriterende gener. Man er så småt begyndt at bruge den viden aktivt i smertebehandling og hos brandofre, og måske vil fremtidens byggeri også tage højde for sansernes samspil for at mindske gener fra støj.

Forrige artikelGiv din hud en ekstra gave!

Næste artikelLisbeth bruger kroppen som kompas