Nyheder

Udvid døgnet med en time eller to

27. juni 2022

Med lysterapi er det lykkedes forskere at udvide døgnrytmen til 25 timer. Intet tyder på, at det er skadeligt for helbredet.

Energi til en time mere om dagen. Til jobbet, børnene, fitnessklubben eller bare til at få læst avisen. Det lyder som en uopnåelig drøm. Men det er det ikke mere.

Med lysterapi er det nemlig lykkedes franske og amerikanske forskere at udvide døgnet til 25 timer for en række testpersoner i løbet af 30 dage.

Eksperimentet, der er offentliggjort i National Academy of Sciences, er ikke bare et påhit fra nogle fanatiske forskere, mener over­læge Jan Ovesen, direktør for nordens søvnlægecenter, ScanSleep: »Sollys nedbryder kroppens søvnhormoner. Vi ved for eksempel, at eskimoer sov mindre og havde flere aktive timer om sommeren før i tiden. Faktisk findes der mange mennesker, der reelt har en døgnrytme på 25-27 ti­mer. Men de er nødt til hele tiden at justere den om for ikke at komme i utakt med resten af samfun­det,« siger han til metroXpress.

Og skulle det en dag lykkes at få en døgn-udvider hjem i stuen, er der ikke grund til be­kym­ring om helbredet.»Langtidsvirk­ningen kender vi ikke, men der er ingen tegn på, at en 25-timers døgnrytme er skadelig for kroppen,« siger Jan Ovesen.

Kilde: MetroXpress

Forrige artikelFor lidt søvn fordobler risiko for at dø af hjerteproblemer

Næste artikelVent med at klippe navlesnoren