Ulidelig varme truer menneskeheden

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Om bare 50 år vil en tredjedel af jordens befolkning leve med en gennemsnitstemperatur på 29 grader. Forhold, som vi i dag kun kender fra de varmeste områder i Sahara. Forklaringen er udledningen af drivhusgasser og er bekymrende ifølge forskerne bag undersøgelsen. 

Når temperaturen stiger til over det normale niveau, stiger risikoen for dødsfald. Det har forskere tidligere konkluderet på baggrund af undersøgelser mellem vejrforholdet i udvalgte områder og dødsraten. Selvmord, drab, dødsfald i trafikken og drukneulykker steg i takt med temperaturen. Disse undersøgelser er lavet i udviklede dele af verden, og tager derfor ikke højde for dødsfald som også kan være relateret til sult og tørst, som man vil kunne forvente det i ulande med sparsomme vandforsyninger, og hvor maden i forvejen kan være knap.

Studiet viser dog, hvordan vi mennesker generelt ser ud til at trives bedst med temperaturer, der ikke afviger for meget fra normalen. Men i fremtiden er det netop det, temperaturene kan komme til at gøre. For et nyt studie foretaget af et internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet slår nemlig fast, at temperaturen mange steder på kloden om bare få år, kan være væsentligt højere end dem, vi kender i dag,

Mere specifikt forudser de, at 19 procent af jordens landområder om 50 år kan være udsat for en årlig gennemsnitstemperatur på 29 grader. I dag er det kun 0,8 procent af landområderne, som oplever temperaturer som disse. Hvis du er i tvivl om, hvordan det føles, så tænk på Sahara.

Tallene er ifølge forskerne bekymrende, og vil få betydning for mere end tre milliarder menneskers liv,

Vi trives i bestemte klimanicher

De nye resultater er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, PNAS. Heri slår forskerne, som består af både miljøbiologer, arkæologer og klimaforskere fra Europa, USA og Kina, det fast, at mennesket genne de seneste 6.000 år har slået sig ned og boet i klimanicher med en årlig gennemsnitstemperatur på 11 – 15 grader, mens et mindre antal mennesker lever i nicher med en gennemsnitstemperatur på 20 – 25 grader. Begge dele altså under den forventede temperatur på 29 grader.

Marten Scheffer fra Wageningen Universitetet i Holland, som har ledet projektet, forklarer, at når mennesker gennem tiden har valgt disse specifikke klimanicher, er det et tegn på, at der formentlig er nogle grundlæggende begrænsninger for, hvad mennesker behøver for at trives og overleve.

Men fortsætter vi med at udlede drivhusgasser, som vi hidtil har gjort, vil de begrænsninger altså blive sat over styr, konkluderer forskerne. Særligt i nogle dele af verden. I alt forudser forskerne, at 3,5 milliarder mennesker i 2070 vil leve under næsten ulidelige forhold. Det skyldes dels at opvarmningen ikke vil fordele sig ligeligt, og at befolkningstilvæksten i de lande, som i forvejen er varme, er større end andre steder i verden.

Hver grad påvirker en milliard

Analyserne bygger på forventninger. Jens-Christian Svenning, professor og leder af BIOCHANGE-centeret ved Aarhus Universitet beskriver scenarierne som pessimistiske, men dog realistiske. Det betyder, at der er en reel risiko for, at problemet vil blive så stort, som forskerne her lægger op til. Det betyder dog også, at der er en mulighed for, at det ikke vil blive så slemt.

For det hele handler om vores udledning af CO2. Noget, vi kan minimere, hvis der gøres en reel politisk indsats for det. Han understreger dog, at den høje gennemsnitstemperatur selv med de mest positive fremskrivninger for udledning og temperaturstigning, ser ud til at ramme en milliard mennesker. Det bygger han på forventningen om, at gennemsnitstemperaturen vil stige med én grad. For hver grad vil endnu en milliard udsættes for de svære forhold.

De svære forhold kan lede til migration. Hvorvidt det sker, er det dog svært at spå om. Det er dog klart, at det vil kræve en væsentlig styrkelse af de lande, som kommer til at skulle leve under de nye forhold, hvis alle skal kunne leve med værdighed, forklarer Marten Scheffer.

Når først skaden er sket

Vi har i løbet af de seneste måneder set, hvor hurtigt verden kan omstille sig til nye måder at leve på. Klimaforandringerne vil ikke opleves med samme hast, men forskerne bag resultaterne mener alligevel, at der kan trækkes en parallel til den nuværende krise. Det skyldes, at de vil ændre verden. Og modsat pandemien, vil der ikke være udsigt til forbedring, når først skaden er sket.

– Store områder af planeten bliver varmet op til niveauer, som næsten ikke er til at overleve, og de vil ikke køle ned igen. Ikke bare vil dette have ødelæggende direkte virkninger, men det efterlader samfund, der vil være mindre i stand til at klare fremtidige kriser som nye pandemier. Det eneste, der kan forhindre dette i at ske, er en hurtig nedskæring i klimagaudledningen, siger Marten Scheffer i en pressemeddelelse.

Snakken om klimaforandringer er ikke ny. Langtfra faktisk. Men hvor vi tidligere har kunnet tale om påvirkningen, de vil have på fremtidige generationer, er vi nå så tæt på, at mennesker, som allerede er sat i verden, vil mærke konsekvenserne af dem. Børn, der bliver født i dag, vil ikke have nået pensionsalderen, når disse scenarier træder i kræft. Der skal handles nu. Ikke for hypotetiske børnebørn, oldebørn eller tipoldebørns skyld, men for de mennesker, som allerede er sat i verden.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*