Ulovlig sprøjtegift må stadig bruges i dansk landbrug

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Selvom EU i 2020 gjorde stoffet diquat ulovligt, må danske landmænd stadig sprøjte med det på kartoffelmarkerne. Dispensationen til at bruge diquat, som blandt andet forbindes med nerveskader, kommer fra Miljøstyrelsen, og det er helt galt, mener Danmarks Naturfredningsforening.

Avisen Politiken kan i denne uge fortælle, at danske landmænd for andet år i træk har fået dispensation til at sprøjte med stoffet diquat. Når det kræver en dispensation fra Miljøstyrelsen at sprøjte med stoffet, hænger det sammen med et EU-forbud, som trådte i kraft i 2020. Men altså både sidste år og i år, er der fra danske myndigheder givet grønt lys til at sprøjte diquat ud over blandt andet kartoffelmarker.

Når EU nedlagde et forbud, skyldes det, at stoffet er skadeligt for miljøet, men også forbindes med risiko for nerveskader på mennesker, som kommer i kontakt med sprøjtegiften. Når Miljøstyrelsen giver dispensation forklarer de det med, at der ikke er et alternativ til sprøjtemidlet, og at det vil betyde en anseelig merudgift for kartoffelavlerne, hvis de ikke må bruge diquat på markerne. 

Men det argument vækker ikke meget genklang hos Danmarks Naturfredningsforening, som til avisen kalder dispensationen noget værre stads.

– ​​Det er noget værre stads. Det nytter ikke noget, at dansk landbrug bruger et pesticid, som er så farligt, at børn ikke må komme i nærheden af det, siger landbrugsfaglig medarbejder Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening til Politiken.

Dispensationer baner vejen

Da forbuddet i sidste år trådte i kraft, vakte det ellers glæde hos foreningen, der så det som en sejr for både mennesker, dyr og natur. Diquat, som findes i sprøjtegiften Reglone, er nemlig så skadeligt, at det som et af de meget få sprøjtemidler er markeret med et dødningehoved, som betyder, at kemikaliet er akut giftigt, og at det er farligt både at indånde, få på huden eller i munden. 

Det er virkelig positivt, at Reglone nu bliver forbudt, for det går ganske enkelt ikke, at vi fortsat tillader disse giftige midler, som påvirker vores natur og miljø. Derfor er er det en sejr for naturen, at Reglone forhåbentlig snart er fortid i den danske landbrugsproduktion, udtalte Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i forbindelse med EU-forbuddet. 

Men allerede dengang var der også en skepsis at mærke i Gjerdings syn på forbuddet. Hun frygtede nemlig, at en dispensationsordning ville afmontere forbuddet, som man har set det flere gange i Danmark.

Jeg håber, at de ansvarlige politikere allerede nu vil slå hul i drømmen om en dispensationsansøgning. Vi har brug for, at Danmark for en gang skyld viser sig som en ansvarlig grøn nation, der støtter op om EUs miljølovning. Det skylder vi både os selv, fremtidige generationer, og den natur vi omgiver os med, sagde hun dengang.

Kritik fra Rigsrevisionen

Men som vi kan se, er det gået, som Gjerding frygtede, og Reglone må stadig bruges på danske marker. Og det er bare endnu en dispensation i en lang række. 

Rigsrevisionen gennemgik i 2019 myndighedernes kontrol med brugen af sprøjtegifte og de dispensationer, de giver. Og den gennemgang ledte til, at revisionen udtrykte kritik af myndighederne for, at de blandt andet med dispensationsordningerne ikke beskyttede grundvandet tilstrækkeligt. 

I alt gennemgik revisionen 18 sager, hvor Miljøstyrelsen har givet dispensation til at bruge sprøjtegifte, som allerede var forbudte. I 13 sager konkluderer revisionen, at styrelsen med dispensation går imod deres egne retningslinjer for faglig vurdering. 

I flere tilfælde har styrelsen givet en flerårig dispensation til ulovlige sprøjtemidler, og revisionen beskriver, hvordan man for nogle midler kan se, at salget stiger år for år, på trods af, at de egentlig er forbudte – men godkendt på dispensation. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*