Umahro Cadogan: Kost bør ikke være religion, men et redskab

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Martin Jakobsen

Kost, ernæring, bevægelse, livsstilsændringer, søvnoptimering, afstressning og Functional Medicine er parametre, som spiller ind i et menneskes samlede sundhedsbillede, og som man kan skrue på i behandling. Mennesker, der går med kroniske og ubærlige lidelser, kan nogle gange hjælpes tilbage til livet, ved at tage disse ting i spil.

Umahro Cadogan har stor viden om, hvordan kost, ernæring og bevægelse har betydning for vores sundhed. Han har på egen krop og gennem sit arbejde set, hvordan man kan rette op på en række sundhedsparametre og ubalancer i kroppen, så en del kan enten komme sygdomme og symptomer til livs eller i det mindste lindre de symptomer og gener, som hæmmer livskvaliteten og går ud over energiniveauet.

Funktionelle lidelser og diffuse symptomer udfordrer nogle gange den traditionelle måde at tænke sygdom. Ideen om én diagnose, én årsag, én behandling dur ikke altid her. For komplekse lidelser kan have mange årsager, og det er ikke sikkert, at det er samme årsag hos to forskellige personer med ens symptomer. For nogle vil mindfullness og gradueret genoptræning hjælpe. For andre handler det om at finde den kost og de næringsstoffer, der kan gøre en forskel for lige præcis dem. Nogle skal udredes bedre endnu.

Slutteligt er der den gruppe af patienter, hvis symptomer peger så meget i øst og vest, at de risikerer at blive tabt i systemet, men som kunne få det bedre eller måske blive raske, hvis man fandt ind til kernen af deres sygdom.

Umahro Cadogan forklarer, at nogle menneskers biokemi er kørt for langt af sporet til, at han kan hjælpe dem tilbage. Heldigvis er det ikke hovedreglen. En stor del af de mennesker, som kommer gennem hans klinik, ender faktisk med at blive symptomfri eller få dæmpet deres symptomer til et niveau, hvor de kan fungere markant bedre.

Der skal en ændring til

Det er ikke nyt at se på kost og ernæring som en del af behandlingen. Langtfra faktisk. Flere hundrede år før Kristi fødsel ytrede Hippokrates de bevingede ord: ”Lad din medicin være din mad og din mad din medicin”. Han vidste det dengang. Vi ved det også i dag. Men nogle gange bliver kostens betydning ikke sat i spil i det omfang, den fortjener, eller så den kan hjælpe.

– Det ville være dejligt, hvis man havde rammerne og ressourcerne til at få kosten til at fylde mere i sundhedsvæsenet. Men der er også en vigtig krølle på den detalje, og det er, at det ikke kun er i sundhedsvæsenet, ændringer ville være dejlige. Det er faktisk også hos patienterne, siger han.

Han kender masser af special- og almenpraktiserende læger, som ønsker, at de kunne få deres patienter til at ændre deres livsstil, men som fortæller, at når patienterne kommer til dem, er de enten for afkræftede til at gøre indsatsen, eller også leder de efter et hurtigt fix.

Det er ikke, fordi Umahro vil pege fingre af hverken det offentlige sundhedsvæsen eller patienter. Når han alligevel fremhæver det, er det fordi vi skal være bevidste om vores begrænsninger for at åbne op.

– Der er det her gode ordsprog: Sindet er som en faldskærm, det virker kun, når det er åbent. Og vi bliver nødt til at have et åbent sind, når vi står med personer, hvor de normale behandlinger ikke virker, som de plejer. Så skal vi tænke ud af boksen, siger han.

Det er netop fordi, han tør tænke ud af boksen, at han til tider har succes med at lindre, dæmpe eller behandle symptomer hos mennesker, som ikke har fået hjælp andre steder.

Man skal se hele mennesket for at forstå sygdommen

Kronisk træthed. Nedsat kognitivt overskud. Hjernetåge. Muskelsmerter. Uspecifikke fordøjelsesproblemer. Symptomer, som stikker i mange retninger, men som faktisk kan være knyttet til en og samme ting. Problemet er bare, at det kan være svært at få øje på, hvad den ting er, hvis man sætter en fysioterapeut til at se nærmere på bevægeapparatet, en neurolog til at undersøge hovedet, en endokrinolog til at teste hormonbalancer og en gastroenterolog til at undersøge tarmfunktion og -flora.

Så ser hvert speciale nemlig de fragmenter af det samlede sygdomsbillede, der falder under deres ekspertise. Det, der i virkeligheden er brug for, er at se mennesket som et impressionistisk kunstværk – står man for tæt på, ser man kun farveklatter. Man er nødt til at træde tilbage for at beskue og forstå sammenhængen.

– Jeg starter med at se på, hvad vi kan gøre for at skrue op for alle de parametre, der giver sundhed: Kost, rygestop, mindsket alkoholforbrug, søvnoptimering, afstressning, motion og bevægelse – mere eller mindre alt efter udgangspunktet, siger Umahro.

Mennesket er en kompleks størrelse

Næste skridt er at prøve at forstå symptomerne, de biokemiske faktorer, diagnoserne, livsstilen, biologien, omstændighederne, omgivelserne, miljøet og se, om der er noget indenfor de områder, som det giver mening at tage fat på. Også, hvis det falder udenfor den klassiske skolemedicin.

Han har nemlig oplevet flere tilfælde, hvor hans klienter ikke ifølge det offentlige sundhedssystem var glutenintolerante, havde lavt stofskifte eller magnesiummangel, men hvor det netop har været ved at skrue på de knapper, at han har kunnet hjælpe dem tilbage til livet.

For vi er komplekse størrelser. Vi er sammensat af genetik og påvirket af miljø. Det gør hver af os til unikke væsener med unikke kroppe. Og selvom vi har meget til fælles, og en hjertestarter virker ens på alle, gør samme vilkår sig ikke gældende med de mere sammensatte sygdomme.

Små ubalancer – store gener

En af Umahros klienter er en kvinde, som altid har kørt på med masser af drive og højt ambitionsniveau, lige indtil hun en dag var i en bilulykke. Hun fik et piskesmæld, men begyndte også at udvise andre symptomer, som ikke var direkte linket til smældet.

Søvnproblemer, træthed, fysisk uro i kroppen, blev hurtigt overvældet. Det gjorde hende ude af stand til at arbejde så meget som før og træning var heller ikke muligt. Hendes blodprøver viste ikke, at hun decideret manglede magnesium, men Umahro valgte alligevel at give hende det, og det viste sig at være det, der skulle til, for at hun kunne komme tilbage i kampform.

– Hun tager mellem halvandet og to gram i døgnet. Det vil man normalt få diarré af, men det gør hun ikke. På få måneder gik hun fra ikke at kunne træne til at løbe ti kilometer og være tæt på symptomfri, siger han.

Og kvinden var ikke en enlig svale

En anden klient opsøgte Umahro. Også med diffuse symptomer. Her var problemet ikke for lidt magnesium, men derimod D-vitamin. Når klienten havde det allerværst, kunne han måle en lille mangel på vitaminet, så de arbejdede på at få niveauet op i et normalt leje, men uden mærkbar ændring. Det var først, da værdierne var i det rigtig høje normalområde, at symptomerne forsvandt.

Det viste sig, at klientens D-vitamin-receptorer fungerede dårligt.

– Så er det klart, at bare lidt mangel har givet voldsomme symptomer, men også at normale mængder ikke var nok. Hvis man genetisk set ikke responderer særlig godt, og cellerne, der skal køre på D-vitaminerne, er halvdøve, så skal der jo virkelig tales højt og hyppigt, for at det går igennem, siger Umahro.

Endnu et eksempel på, at ”normalværdier” og ”standardbehandling” bare ikke altid slår til, når vi har med mennesker at gøre.

Den enkelte patient kan falde igennem statistikker

Selvom det umiddelbart ser ud som om, at værdier for næringsstoffer ligger indenfor det gængse, betyder det ikke, at det er den rigtige værdi for patienten. Og selvom blodprøver ikke kan påvise cøliaki er det ikke ensbetydende med, at gluten ikke kan være problemet.

Derfor kommer det offentlige system også nemt til kors, fordi det bygger på statistikker og ensartethed. Hvis en behandling virker for syv mennesker ud af hundrede med samme symptomer eller diagnose, kan den ikke opfattes som succesfuld i det store maskineri.

Kosten er en indfaldsvej

Umahro arbejder med indfaldsveje. Og de kan være mange og forskelligartede. Psykisk behandling til fysiske smerter. Mindre motion til mennesker med energimangel. En ny kostplan. Han ville ønske, at der var mere åbenhed til at undersøge de her aspekter af sygdomsbehandling fra alle sider, men oplever, at diskussionen nemt kører af sporet.

– Der er nogen, der tror, at de bliver påduttet skyld, når jeg siger, at kosten måske kan gøre en forskel. Men jeg kunne aldrig finde på at sige til nogen, at de bare skal tage sig sammen, og at det er deres egen skyld, at de er syge. Slet ikke.

– Måden, man skal se på det, er, at der kan være forskellige redskaber, som gør, at man får det bedre. En af dem kan være kost. Se på det som mulige redskaber til at få det bedre og bevæge sig væk fra den uønskede helbredstilstand, der er lige nu, siger han.

Nuancer går ofte tabt i sundhedsdebatten, som bliver meget sort/hvid, og derfor ukonstruktiv. For når fløjene er trukket op, paraderne høje og alle føler sig angrebet, mistænkeliggjort og dømt forkerte, er der ikke nogen sider, der er lydhøre, og i sidste ende kan mennesker gå rundt med store smerter, som de relativt nemt kunne have været foruden.

En byggeklods kan få huset til at vælte

Kost, ernæring og livsstil har indflydelse på helbredet. Rygning øger risikoen for lungekræft. Fedme kan give både led og kredsløb store udfordringer. Mangel på næringsstoffer kan påvirke alt fra negle til humør. Kroppen har brug for forskellige byggeklodser for at fungere, og er der ikke nok klodser at bygge med, kan det sætte mekanismer i stå og skabe ravage i kroppen, der kan komme til udtryk som diffuse og forskelligartede symptomer.

Så der er meget, man selv kan gøre, både for at holde sig sund, men måske også for at blive rask igen. Men det er selvfølgelig ikke alt, der kan klares uden medicin. Derfor skal kost og ernæring ikke ses som det eneste lyksaliggørende, men som en vej eller et supplement.

– Vi skal passe på ikke at gøre kost til en religion, men som et brugbart redskab – som noget, man kan prøve. Hvis det virker, og udbyttet ved at lægge kost og livsstil om er større end bøvlet ved at gøre det, er det jo fantastisk, siger Umahro.

Og nogle gange skal der selvfølgelig også medicin til for at slå sygdom og symptomer ned. Det handler ikke om at se de to som direkte modsætninger.

– Det ene udelukker ikke det andet. For nogle virker brugen af kost, ernæring, bevægelse, livsstilsændringer og Functional Medicine godt, for andre virker det mindre eller slet ikke. Nogen kan overskue meget, andre mindre. Men det eneste vigtige er, hvad man gør ud fra sine forudsætninger og ressourcer. Folk har en tendens til at gøre sundhed til noget meget potent og polemisk, og det er der ikke nogen, der vinder noget som helst ved.

 


 

Anden bog i trilogi

Umahro Cadogan er aktuel med bogen ‘Fra usund til sund’, som er anden bog i en trilogi og efterfølgeren til ‘Fra syg til rask’, hvor Umahro Cadogan guidede folk til at blive raske eller få det bedre.

Fra usund til sund henvender sig til alle, der gerne vil være sundere eller selv ønsker at tjekke deres sundhedstilstand. Bogen rydder op i sundhedsmyterne og fokuserer på de væsentligste sunde livsstilsændringer, samt hvordan læseren kan indføre de nye ændringer i sin hverdag.

 


 

Umahro Cadogan

Har mere end 20 års erfaring i arbejdet med kost og ernæring – og har hjulpet tusindvis af mennesker – alt fra helt almindelige danskere til elitesportsfolk.

Umahro Cadogan har delt sin viden med danskerne gennem sine bøger, TV2-programmet ’Kan man spise sig rask?’ og foredrag.

 

3 kommentarer

  • Tine siger:

    Dejligt, at der endeligt kommer fokus på Functional Medicine i Danmark. Hurra!!

  • Kim Enevoldsen siger:

    Hej naturlig
    Jeg har sukker syge ville gerne vide om man kan skrive til Umahro Cadogan
    Om hvad for en kost er godt for sådan en som mig der har diabetes 2
    Jeg tager 2×2 mitformin daglig. Kan ikke få mine sukker tal ned.
    Mine nyrer er begyndt at blive utæt.
    Så er lidt i panik lige nu.
    Håber i kan hjælpe mig.

  • Lærke Falster-Hansen siger:

    Super god artikel og en super erfaren, klog og lærerig mand! Jeg har taget hans uddannelse som Umahro certificeret sundhedsrådgiver hvor jeg arbejder ud fra hans principper i min klinik. Du er velkommen til at sende en mail på kostvejleder@sunderelivstil.dk hvis du har spørgsmål eller ønsker vejledning inden for Umahro’s principper.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *