De seneste 10 år er forbruget af ADHD-medicin steget med 1.400 procent. Danske forskere efterlyser fokus på bivirkningerne.
I en ny videnskabelig artikel gennemgår forskere på Københavns Universitet en række kliniske studier af bivirkninger ved fire typer medicin til behandling af den ADHD. Gennemgangen afslører, at der er tale om kortvarige studier foretaget på små grupper, hvilket har fået forskerne til at efterlyse en grundig undersøgelse af de langsigtede perspektiver ved medicinsk ADHD-behandling.
Forskere ved ikke meget om konsekvenserne ved et langvarigt behandlingsforløb med ADHD-medicin. Professor Ebba Holme Hansen og lektor Lise Aagaard fra Københavns Universitet har netop gennemgået bivirkninger registreret i 43 internationale kliniske studier af medicinsk behandling af ADHD. Undersøgelsen er den første af sin art, og resultatet er netop offentliggjort i tidsskriftet “Neuropsychiatric Disease and Treatment.”
– Alle de kliniske studier af ADHD-medicin er af kortere varighed. Det er dybt problematisk, fordi man på den måde ikke får undersøgt virkningerne af en langvarig lægemiddelbehandling. Diagnosen ADHD varer livet ud, men de fleste kliniske studier er gennemført på 2-4 uger, fortæller professor Ebba Holme Hansen, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Det Farmaceutiske Fakultet.
Forskerne undrer sig desuden over, at der er stor spredning i de rapporterede bivirkninger, selv om der er tale om kliniske studier baseret på de samme lægemiddelstoffer og forsøgsopstillinger:
– En stor del af de kliniske studier – som involverer i omegnen af 7.000 forsøgspersoner – er foretaget af de samme personer, og forsøgene er som oftest finansieret af de lægemiddelvirksomheder, der sælger de respektive lægemidler. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det er da en tankevækkende observation, siger lektor Lise Aagaard.
Flere og flere voksne bliver diagnosticeret med ADHD – og da der er stor forskel på børn og voksne biologisk set, er det ifølge forskerne problematisk, at de kliniske studier er foretaget på børn – primært 6-12-årige drenge:
– De mest almindelige bivirkninger ved de typiske ADHD-præparater er hovedpine, mavesmerter og manglende appetit. Kun ganske få bivirkningsindberetninger er af alvorlig karakter, men eftersom flere børn sprang fra de kliniske forsøg på grund af gener ved medicinen, er antallet af forskellige bivirkninger givetvis højere, men disse er ikke kendt i dag, siger professor Ebba Holme Hansen.
Forskerne ønsker desuden en diskussion af alternative tilgange til ADHD-diagnosen.
– Det er klart, at syge mennesker skal i behandling. Men man kan overveje, om medicin er den eneste mulighed? Nyere forskning peger på elementer i kosten og sociale vilkår som betydningsfulde for sygdomsbilledet, siger lektor Lise Aagaard.
Kilde: ku.dk