Sommeren er højsæson for campylobacter i de danske køkkener. Mange sygdomme kunne undgås med en god hygiejne i køkkenet.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet en ny pjece med råd til forbrugerne om god hygiejne i køkkenet. Pjecen hedder ”Bruger du beskidte tricks i køkkenet?”, og den kan fra nu fås i supermarkeder over hele landet. Sidste år blev der registreret knap 4000 danskere syge af campylobacter og over 1500 af salmonella, og faktisk regner man med, at de reelle tal er 10-15 gange højere, da mange ikke går til lægen, når de har ondt i maven. Med pjecen bliver der sat fokus på vigtigheden af god køkkenhygiejne i de private husholdninger. Forbrugerne har krav på at kunne købe sikre og sunde fødevarer, men samtidig også selv et ansvar for fødevare- sikkerheden, så de ikke bliver syge af den mad, de spiser. Det handler om at have en god hygiejne, når man tilbereder fødevarer hjemme i køkkenet.
3 enkle og gængse råd:
- Varm op – Det er vigtigt at varme maden ordentligt igennem for at dræbe bakterierne.
- Køl af – Maden skal ikke køles af på køkkenbordet, men i køleskabet og temperaturen i køleskabet skal være max. 5 grader.
- Spred ikke bakterier og virus – Adskil altid de rå fra de spiseklare madvarer, og husk at vaske hænder tit – ellers er du næsten sikker på maveinfektioner
Pjecen bliver distribueret via supermarkederne – Coop, Dansk Super marked og De Samvirkende Købmænd og ligger ude i butikkerne nu.
Kilde: www.altomkost.dk