Hvis man bliver syg af campylobacter, skyldes det ofte, at der er spredt bakterier fra råt kød, især fjerkrækød, over til fx salat og brød.
Der har igen været fokus på bakterien campylobacter og derfor sætter vi fokus på hvad du især skal passe på, når du tilbereder fjerkræ og griller udendørs. Hold en god køkkenhygiejne Du kan undgå at blive syg af campylobacter og andre bakterier i maden, hvis du følger disse råd:
- Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad, fx salat og brød.
- Skift eller vask skærebræt og kniv straks efter, det har været brugt til råt kød.
- Vask hænder, når du har rørt ved råt kød.
- Smid den brugte emballage med kødsaft direkte i skraldespanden.
- Varm op – bakterier bliver dræbt af høj varme. Du bør gennemvarme hakket kød, kød i tern og strimler, fisk, fjerkræ og retter med æg.
- Køl af – de fleste bakterier holder op med at vokse ved lav temperatur. Opbevar derfor mælk, kød, pålæg, middagsrester mv. ved højst 5°C. Varm mad, som skal gemmes, skal kun lige dampe af, før du sætter den i køleskabet.