Nyheder

Undgå paradentose

28. juni 2011

Paradentose er blevet en ny folkesygdom. Vi giver dig gode råd, så du kan undgå den på en “naturli” måde.

Tandlægerne har travlt med at behandle for paradentose. Sidste år blev mere end 2,2 millioner danskere behandlet for sygdommen. Dertil kommer de mange socialt dårligt stillede samt mennesker med udpræget tandlægeskræk, som ikke er med i statistikken.

Paradentose er socialt udstødende

Sygdommen kan vise sig ved blottede tandhalse, løse tænder og blødende tandkød. Paradentose kan have store sociale konsekvenser for dem, der bliver ramt af den. Den kan medføre en ånde, der er ganske forfærdelig og umulig at bedre ved almindelig mundhygiejne. Når den er fremskreden, kan tænderne falde ud. Et usundt og lugtende tandsæt er ofte socialt udstødende, fordi mange blot opfatter det som tegn på dovenskab og dårlig hygiejne.

Paradentose kan give hjertelidelser

Det er i sig selv en alvorlig sag, men endnu mere alvorligt er det, at sygdommen også forbindes med hjertelidelser. Forskere fra Tandlægehøjskolen, Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitet er kommet frem til, at mennesker med paradentose har op til seks gange så høj risiko for at udvikle åreforkalkning i hjertet. Årsagen er, at bakterierne i paradentosen binder sig til de røde blodlegemer og dermed vandrer rundt i kroppen. Den danske forsknings resultater bekræftes af lignende konklusioner fra udenlandske forskere.

Der er med andre ord god grund til at være på vagt overfor paradentose. Men du skal ikke gå amok med børsten af den grund; dit tandsæt er følsom størrelse, der også kan ødelægges af for hård behandling. Faktisk kan for hård børstning blotte tandhalsene, slide emaljen i bund og dermed øge risikoen for bakterieangreb.

Så vær grundig – men ikke hårdhændet.

Håndsæbe kan bruges mod paradentose

Der findes tandpasta med bakteriebekæmpende stoffer. Ved tandkødsbetændelse kan tandbørstning med en neutral håndsæbe faktisk være meget effektiv. Det er en god ide også at børste tungen, da der i tungens overflade godt kan ophobes bakterier og svampe, især bagtil på tungen. Du kan også skrabe din tunge med en tungeskraber. Du skal skrabe bagfra og fremover.

Mundskylning med bakteriebekæmpende stoffer kan være et godt supplement, men du må ikke bruge det for længe, for så risikerer du at forstyrre den sunde mundbakterieflora. Hvis du har en betændelse i munden, kan det være en god løsning at bruge Propolis mundlotion, kolloidt sølv eller Bionaid, hvor det kolloide sølv er forsynet med ekstra iltatomer.

Undgå skummende tandpasta

Skummende tandpasta, der indeholder det slimhindeirriterende stof natriumlaurylsulfat (NLS) eller sodiumlaurylsulfat (SLS), er en god idé at undgå. I stedet kan du anvende Zendium, eller en urtetandpasta uden fluor. Prøv for eksempel Dentaforce, der indeholder kraftige antioxidanter, som modvirker betændelsen. Zymbion tandpasta, der indeholder Q10, er specielt egnet til paradentose og indeholder ikke NLS/SLS. Du kan, som nævnt, også med fordel bruge en neutral håndsæbe, hvis du lider af paradentose.

Skyl munden i te mod betændelse

Mundskylning med kamillete, salviete eller morgenfruete er meget gavnligt mod betændelse. I Kina tygger man brøndkarse for at modvirke ømme gummer og betændt tandkød.

Et tilskud af B-vitaminet folinsyre, 800 mikrogram dagligt, har vist sig at kunne hjælpe ved tandkødsbetændelse. Mundskylning med en folinsyreopløsning har i en dobbeltblindundersøgelse vist sig at styrke gummerne og gøre dem mere modstandsdygtige mod sygdom. Det er også vist videnskabeligt, at Q10 – 30 mg tre gange dagligt – har kunnet hjælpe og forebygge. Et andet godt tilskud er Padma 28 – to tabletter to gange dagligt – der både er et kraftigt antioxidant, hjælper til at forbedre blodgennemstrømningen i tandkødet og modvirker bakterierne.

C-vitamin – mindst 750 mg to gange dagligt – er vigtigt. Det arbejder fint sammen med Q10 og er godt for bindevævets kollagendannelse. Det modvirker betændelsen og hjælper til at få udskilt skadelige tungmetaller fra kroppen. Man kan betragte paradentose som et forstadium til skørbug, der skyldes mangel på C-vitamin. Kombineres C-vitamin med bioflavonoider, f.eks. fra hyben, øges virkningen af vitaminet 20 gange.

A-vitamin, 10.000 enheder dagligt (som man bla. kan få gennem LongoVital), og E-vitamin er også gode for tandkødet, og det er vigtigt at få tilstrækkeligt af kalk og magnesium samt D3-vitamin for at forhindre tab af knogle omkring gummerne.

Forskere fra USA har påvist, at mennesker med et højt indhold af D3-vitamin i blodet har 20 pct. mindre tilbøjelighed til at have paradentose i forhold til mennesker med lavt indhold af D3-vitamin.

Forrige artikelTræning: Styrker eller svækker det immunforsvaret?

Næste artikelKur mod sukkersygen