Hver dansk familie smider i gennemsnit mad for 1000 kroner i skraldespanden i løbet af december. Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad og Suhrs Madakademi har lanceret otte bud, der kan begrænse spildet.
“Hvor der handles, der spildes”, lyder et gammelt mundheld. Juletiden lever i højeste grad op til udsagnet. Ifølge erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer smider danskerne mad for mere end 1,5 milliarder kroner i skraldespanden ved juletide. Problemet er dårlig planlægning, skyhøje ambitioner for kvantiteten og manglende overvejelser i forhold til genanvendelse af madprodukterne.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, der bedriver oplysningsvirksomhed på sitet stopspildafmad.dk, har sammen med Suhrs Madakademi lanceret otte bud, som kan reducere madspildet i december.
Du skal planlægge julen minutiøst, så du har et overblik over hvor mange måltider, du skal arrangere, og hvor mange gæster, der spiser med. Indfør en “kreativ julemiddag” med bonusmad fra køleskabet og husk variation. Det er dejligt med et samspil mellem de kendte og de nye retter, og gem måske nogle af klassikerne til en anden gang – lidt men godt.
Tænk på, hvordan en bestanddel kan genanvendes til andre middage. Medisterpølsen kan synes ny og spændende, hvis du blot skifter tilbehøret ud. Skriv dine overvejelser ned, så du har et overblik over, hvordan ingredienserne genbruges i andre retter.
Tænk hvor meget mad, I egentlig kan spise, og køb ind derefter. Hvis der er 20 kg mad til ti mennesker, er der alt for meget. De færreste mennesker spiser meget mere en 5-700 gram pr. måltid. Køb ind efter devisen “lidt men godt”. Køb kvalitet i afmålte doser i stedet for storindkøb i ringere kvalitet.
Når du holder julefrokost er der altid en risiko for, at noget af maden står og bliver lidt “svedig”. Det er med til at øge spildet. Sæt maden ind i hold og sørg for at pakke det, der bæres ud, med det samme. Få sildene på køl, når fiskefileten er båret ind, og få medisterresterne på køl før ostebordet. Husk, at varm mad skal køles hurtig ned – brug evt. terrassen eller fortrappen, så du ikke tvinger køleskabstemperaturen op med lune rester. Men det er vigtigt, at eksempelvis indpakket, lun medister ikke får lov at stå og køle ned på køkkenbordet, da det giver gode vækstbetingelser for bakterier.
Sørg for at få et overblik over råvareindkøb. Skriv ned, hvordan du vil få hele hvidkålshovedet brugt, og gør dig overvejelser om, hvad der skal ske med resten af anden.
Fejlen ved mange juleborde er, at mange forsøger at leve op til alles tænkelige forventninger på en gang. Der findes et væld af traditionelle juleretter, og der findes et hav af nye. Derudover kan der være særlige hensyn at tage overfor diabetikere, kræsne eller vegetarer. Resultatet bliver ofte et julebord, der bugner af mad, og som kunne brødføde en mellemstor skibsbesætning, selvom der kun er otte inviterede. Gør op med forestillingen om, at en god julefrokost er en julefrokost med en masse at vælge imellem. En god julefrokost kan også være kvalitet og lækre overraskelser i de rette kvanta.
Husk engangsbeholdere, så dine gæster kan få rester med hjem. Der er hyggeligt at få en portion andekød med hjem til “andebiks”, og julekonfekten er ikke videre interessant den 2. januar – så det gælder om at få den afsat i julen.
Et godt julebord kan bestå af:
1-2 slags gode sild, evt. gammeldaws modnede
1 fiskeret – såsom stegte sild, fiskefileter, røget laks m.v.
1-2 kødretter – såsom medister, ribbensteg, sylte, andebryst, mørbradbøffer m.v.
2 slags grønt tilbehør – såsom julekål, grønlangkål, rødbedesalat, rødkålssalat med appelsin m.v.
Godt rugbrød og hvedebrød – evt hjemmebagt. Gode kiks eller knækbrød.
2-3 slags oste – en fast, en blød og en blå.
2 slags frugt – samt evt. nødder i sirup, der passer godt til ost.
2 slags sødt – ris a la mande, småkager eller marcipan.
Kilde: stopspildafmad.dk