”Undskyld, må jeg godt få et glas vand?”

Det vand, som kommer ud af hanerne i Danmark, er rent. Eller er det? Nyere store screeninger afslører nemlig, at der er pesticidrester i grundvandsboringer. Nogle af pesticiderne har aldrig været tilladt herhjemme, mens andre blev forbudt for en årrække siden. Når vi først finder dem nu, skyldes det ganske simpelt, at vi ikke har testet for dem før.

At gå hen til vandhanen, fylde et glas med vand og drikke det virker så naturligt. I hvert fald i Danmark. Det kan vi, fordi vi har en god forsyning af rent grundvand. Sådan er det langtfra alle steder i verden. I mange lande er man nødsaget til at købe vand på flaske, hvis kan skal have stillet tørsten. Det kender mange nok fra diverse ferier. Og det danske vand er da også renere end mange andre steder.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er helt rent, eller at det bliver ved med at være det, hvis ikke vi passer på. Der bliver løbende testet for pesticidrester i grundvandsboringer, for at holde øje med, om vandet er blevet forurenet. Desværre har listet af stoffer, man tester for, været forholdsvis kort. Man kontrollerer nemlig løbende for 40 udvalgte stoffer, men sandheden er, at der findes mange andre pesticider end dem, som kan have fundet vej til jorden og vandet.

[relateredehistorier]

Derfor blev det også politisk besluttet at foretage en massiv screening af grundvandet for 415 stoffer i efteråret 2019. Her fandt man flere steder pesticidrester, som lå over kravværdien. Fundene betyder også, at Miljøstyrelsen har varslet endnu en screening inden årets udgang for flere stoffer.

Ulovlige sprøjtemidler

Der blev i undersøgelsen fra sidste år fundet 10 pesticider og nedbrydningsprodukter i seks vandboringer i for høje koncentrationer. Boringerne er ikke drikkevandboringer, men derimod boringer, som bruges i grundvandsovervågningen. For ni af de ti stoffer er det ikke på nuværende tidspunkt evidens for hvorvidt, de er sundhedsskadelige. Anderledes forholder det sig med det tiende – amitrol – som er hormonforstyrrende.

Et andet bekymrende element er, at der er fundet rester af pesticider, som aldrig har været godkendt i Danmark, hvilket tyder på ulovlig import og brug. Miljøminister Lea Wermelin forklarer til magasinet DANSKVAND, at det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den ulovlige brug er fundet sted i landbruget, og at mulighederne for at øge konsekvenserne ved ulovlig brug skal undersøges.

– Fundet af de ulovlige sprøjtemidler gør, at vi må se på de forskellige kontrolmuligheder. Kontrol af de oplysninger, som bliver indberettet fra sprøjtejournalen, fysisk kontrol og i samarbejde med SKAT. I pesticidaftalekredsen skal vi derfor også se på den del, og om det har tilstrækkelige konsekvenser at blive opdaget, forklarer ministeren til magasinet.

Ifølge biolog og seniorkonsulent i DANVA, Claus Vangsgård, er det godt, at man tester boringerne for flere stoffer. Men han mener også, at man bør undersøge vandløbene, hvis man vil brugen af ulovlige sprøjtegifte til livs. Han forklarer, at man ved at teste overfladevand vil kunne få en bedre ide om, hvor ulovlige midler bliver brugt, og om der er tale om nye eller gamle pesticidrester. Det kan nemlig tage tid før pesticiderne trænger så dybt ned i jorden, at de påvirker grundvandet.

Skove kan redde vandet

Sandheden er, at det er nemt at tro, at tingene er i skønneste orden, hvis ikke den påstand bliver tryktestet. Det gælder også vores drikkevand. For tester vi ikke for alle relevante stoffer, vil vandet også kunne komme til at fremstå renere, end det er. Det begynder vi desværre at se nu. Og at der kan være hormonforstyrrende stoffer i vandet, er mildest talt bekymrende. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad man kan gøre ved problemet.

At stoppe brugen af sprøjtemidler er en løsning – i hvert fald fremadrettet. Det har man taget bestik af i Middelfart kommune, hvor alle konventionelle landmænd tilbydes et gratis omlægningstjek til økologisk produktion. En anden mulighed er at plante mere skov.

Den ide leger man med på Sydfyn. Skov kan nemlig beskytte mod udvaskning af pesticider til grundvandet. Derfor er det ambitionen at plante 540 hektar fredskov, som sikrer, at grundvandet under skoven er fri for pesticider og nitrat for altid, fordi skoven vil være beskyttet under fredskovbestemmelserne.

At tappe vand fra hanen er noget, vi er vokset op med at kunne, og som vi tager som en selvfølge. Men det er det ikke. Det kræver, at vi passer på vores grundvand, eller som Bodil Jørgensen siger, at vi ikke fucker med grundvandet. For at kunne gøre det, kræver det, at vi kender omfanget af de udfordringer, som vandet står overfor. En kortlægning, som er i gang, men langtfra færdig.