Danmark har længe ligget i top på det globale lykkeindeks, men de unges vigende lykke trækker ned globalt.
En lang række vestlige lande trækkes ned i årets lykkeindeks, fordi lykke blandt unge er faldende.
Det viser World Happiness Report, der bliver lavet af FN i samarbejde med Gallup og Oxford Universitet.
De unge er mindst lykkelige
Problemet er dog mest udtalt i USA, der af samme grund er røget ud af top 20. USA er nu på 23. pladsen blandt verdens lykkeligste lande. Danmark er igen på en andenplads, kun overgået af Finland.
En udvalgt gruppe af befolkningen i 130 lande er blevet bedt om at rangere deres liv på en skala fra nul til ti, hvor ti er udtryk for et højt niveau af tilfredshed med ens liv.
Analysen for i år er lavet på baggrund af data fra resultaterne fra 2021 til 2023. Resultatet i årets rapport er altså en gennemsnit for de tre år.
World Happiness Report er et partnerskab mellem analysefirmaet Gallup, Oxford Universitet og FN.
I Danmark er det også den unge aldersgruppe, der er mindst lykkelig. Derimod er de ældre de mest lykkelige blandt befolkningen. Hvis man kun kigger blandt de ældre, havner Danmark på førstepladsen på lykkeindekset. Hvis vi kun havde spurgt de unge, ville vi være havnet på en femteplads.
LÆS OGSÅ: Et kram kan gøre meget godt
Tidligere har det været sådan, at unge generelt var mere lykkelige, men at lykkeniveauet faldt, når de nåede midten af livet, hvor den efterfølgende så stiger igen omkring pensionsalderen.
Men nu er unge altså mindre lykkelige end ældre i USA, konkluderer undersøgelsen.
Ensomhedsfølelse rammer de unge
Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, har skrevet flere bøger om lykke. Han har læst rapporten, og han mener, at han vurderer, at rapporten overordnet set viser en tendens.
– Det tyder på, at der er en voksende ensomhed blandt unge, der er med til at forklare det, siger han og henviser til, at rapporten også peger på ensomhed som en af faktorerne, siger han til DR-Nyheder.
“Der kan godt være en sammenhæng mellem den store anvendelse af sociale medier, hvor vi sammenligner vores succes med andres …”
Han vurderer også, at meget andet kan spille ind. I USA, hvor nedgangen blandt de unge er mere markant, nævner han det relativt store forbrug af opioider som noget, der kan være årsag til ensomheden.
Sociale medier spiller givetvis en rolle
Anvendelsen af sociale medier kan også spille ind.
– Der kan godt være en sammenhæng mellem den store anvendelse af sociale medier, hvor vi sammenligner vores succes med andres, hvilket kan påvirke ens utilfredshed, siger Bent Greve.
Professoren mener, at man bør gøre det mere klart for unge, at man sagtens kan få succes og et godt liv, selvom man ikke befinder sig helt i toppen.
LÆS OGSÅ: Unge kan få varige mén af nikotinposer
Derudover kan klimakrisen også være med til at trække lykken ned blandt de unge.
– Klimaforandringer bliver ikke nævnt i rapporten, men det kan sagtens spille ind. Hvis man er bekymret, så er man mindre lykkelig og har mindre tro på fremtiden og fremtidens muligheder, siger Bent Greve.
Kilde: DR.dk
Forrige artikel10 veje til en yngre alderdom
Næste artikelHverdagsmanipulation: Sådan bevæger du dig fra offer til mester