Unge kæmper under coronakrisen

Coronapandemien har betydet store omvæltninger for alle dele af samfundet. Også for teenagerne. De er isoleret fra deres venner, kærester og sociale liv, og nogen er fanget i hjem, som er præget af konflikt, usikkerhed og frygt. Det har fået henvendelserne til Børnetelefonen til at stige, og flere unge fortæller, at de overvejer at gøre en ende på det hele. 

Det er nu mere end 40 dage siden at Mette Frederiksen på et pressemøde lukkede landet ned. Slut med forsamlinger. Slut med koncerter. Slut med skole. Slut med fritidsaktiviteter. Slut med at arbejde mange sammen under samme tag. Hold afstand og bliv hjemme. Og det har vi så i høj grad gjort.

Derfor begynder landet også så småt at åbne igen. Men åbningen er forbundet med stor uvished, og mange er stadig tvunget til at blive hjemme. Det gælder blandt andet teenagerne. For de ældste folkeskoleelever har stadig ikke fået grønt lys til at modtage fysisk undervisning. Det samme gælder eleverne i 1.- og 2.G på gymnasierne.

[relateredehistorier]

Hvornår deres liv begynder at se normalt ud, er endnu ikke klarlagt, og det presser mange unge psykisk, forklarer Børns Vilkår. For selvom det ikke kun er de unge, som er ramt af den coronakrisen, er der nogle faktorer, som kan gøre det særligt svært for netop dem at kapere de nuværende forhold. Derfor er det vigtigt at man som forældre har øje for, om ens teenager mistrives. Enten på grund af vilkår i hjemmet eller samfundet.

Overvejer at gøre en ende på det hele

Siden januar har BørneTelefonen modtaget over 900 opkald, der specifikt omhandler corona. Det er forskelligt, hvad de unge har brug for at snakke om, men flere giver udtryk for, at situationen er særdeles svær for dem.

Et eksempel er ifølge telefonen en 15-årig dreng, som forklarer, at han er enormt stresset. Han fortæller, at forældrenes skænderier tager til, og at hele familien lever i total isolation, hvor der konstant sprittes af, og ingen må gå nogen steder.

Et andet eksempel kommer fra en 16-årig pige. Hun beskriver sit hjem som et fængsel. Normalt går pigen på efterskole, men nu er hun hjemme hos forældrene og er drevet så langt ud psykisk, at hun overvejer at gøre en ende på det hele. Børns Vilkår skriver i en pressemeddelelse, at flere unge mistrives i en sådan grad, at de har selvmordstanker.

Faktisk modtog telefonen særligt mange opkald i påskedagene, efter at det blev meldt ud, at de yngste elever måtte starte i skolen igen. Der blev nemlig ikke meldt noget ud om de ældste elever i folkeskolen, og mange kunne på dette tidspunkt ikke holde uvisheden om, hvornår de kunne komme ud af isolation, ud længere.

Derfor er teenagere udsatte

Når de unge pre-teens og teenagere kan have særligt svært ved at håndtere samfundets nedlukning og den øgede isolation, kan det ifølge Børns Vilkår skyldes flere ting.

For det første er de unge i en udviklingsfase, hvor det sociale liv har særlig stor betydning. For det andet er teenageårene for mange den tid, hvor man gør oprør mod autoriteter og søger spænding for at finde sig selv. Den spænding er blevet taget fra de unge nu, og det er uvist, hvornår det igen bliver muligt for dem at lege lidt med grænserne. For selvom det lige nu ser ud til, at vi snart må samles 500 mennesker, er mange ting aflyst og kommer ikke igen i år. Festivalerne for eksempel.

Dernæst er der stadig stor usikkerhed om, hvordan vi egentlig kommer til at kunne omgås hinanden. Ifølge Statens Serum Institut kan det være, at der kommer til at gå et år, før vi kan kramme, give håndtryk og være i sikker nærkontakt.

Men det er ikke kun isolationen fra vennerne, der kan presse de unge. Usikkerhed om fremtiden, rammerne i familien og den enorme mængde af coronarelateret information kan også alle gøre det svært for de unge.

Juster tilværelsen til de unges behov

Der er altså meget, der kan skabe psykisk mistrivsel blandt de unge. Derfor kommer Børns Vilkår også med en række anbefalinger, man som forældre kan benytte sig af, for at gøre det hele lidt nemmere.

Man kan for eksempel anerkende den indsats de unge gør og det afsavn, det medfører. Man bør også tale med sine unge mennesker om, hvad der skaber usikkerhed hos dem. Er de eksempelvis stressede omkring optag på uddannelser, kan man forklare dem, at det er politikernes ansvar at finde en løsning på det, så de unge ikke stresser unødigt over ting, som voksne nok skal tage sig af.

Det er også vigtigt at tage et kritisk blik på, om der er noget i hjemmet, som påvirker de unge negativt. Mange – både unge og voksne – er nervøse for fremtiden. Men lader man som forældre den nervøsitet komme til udtryk på en negativ måde, som belaster børnene? Det kan også være, man skal se på, om man enten skal give den unge mere plads til at være sig selv, eller om man skal være hjemme, hvis den unge føler sig ensom.

Mængden af information, som er tilgængelig for de unge, er enorm. Derfor er det også vigtigt, at voksne hjælper med at sortere i informationerne og snakker med de unge om, hvad forskellige politiske udmeldinger betyder for dem og for familien.

Slutteligt anbefaler organisationen, at man søger hjælp blandt lærere og justerer på reglerne for de unges skærmtid.

Lad de unge leve deres online liv

Når de unge ikke kan ses fysisk, kan deres online-liv være en tiltrængt ventil og måde at kommunikere med vennerne. Ifølge PhD og lektor ved IT Universitetets Center for Computer Games Research, Rune Kristian Nielsen, er der mange gode grunde til, at både børn og voksne er online under karantænen. Han udtaler i en pressemeddelelse:

– Spil kan gøre rigtig meget for os, og særligt i en presset tid som denne. De gode spil kan både give et pusterum fra den overvældende negative nyhedsstrøm fra hele verden, mens online spiloplevelser kan modvirke ensomheden, når vi logger ind sammen og arbejder sammen mod et fælles mål. Om det så er konkurrencepræget spil som Counter-Strike eller spil som Minecraft med et højt fokus på leg, så er det vigtige egentlig, at vi dyrker det sammen.

Man bør selvfølgelig tale med de unge om, hvad der sker i den del af deres liv for at sikre sig, at der ikke sker noget, som gør hverken ens eget eller andres børn kede af det. Men har man styr på den del, er der altså god grund til at lade de unge dyrke denne verden i manglen på fysisk samvær. Man kan også tage en snak med lærere om at styrke det virtuelle liv i klassen.

Vi glæder os alle til at livet vender tilbage til mere normale tilstande. Hvor børnene kan gå i skole, de voksne på arbejde, og hvor vi kan samles til koncerter, festivaler, tage i biografen, teater og meget andet. Men det vigtigste lige nu er selvfølgelig at finde måder at navigere gennem nedlukningen og usikkerheden på en måde, så alle kommer sikkert ud på den anden side. Det gælder de ældre og dem i risikogrupperne, men også de ellers så friske unge mennesker.