Unge med ondt i livet

Angst er foruroligende udbredt blandt børn og unge. Alt for mange kæmper med dårligt selvværd og spiseforstyrrelser. Få redskaber til at hjælpe de unge, når det gør ondt i livet.

”Som mor er man ikke mere glad end ens mindst gladeste barn”

Tilgiv mig for at have glemt, hvis citat det er. Men der er så meget sandhed i det.

Jeg tror ikke, mange forældre har svært ved at forestille sig noget mere ulykkeligt, end hvis deres søn eller datter skulle havne i en alvorlig, trist situation som gør, at barnet havner i mistrivsel.

Situationen vil helt sikkert påvirke hele familien. Vi hører meget i disse år om de ulykkelige unge, der kæmper med angst og stress.

Er det blevet mere udbredt blandt unge, det med at være angst, lide af spiseforstyrrelser og at kæmpe så hårdt med selvværdet?

Generationskløften og sociale medier

Generationerne imellem kan have lidt svært ved at forstå hinanden. Livsomstændighederne, samfundet, verden forandrer sig hele tiden, og derfor har mange gamle mennesker igennem flere generationer kigget på de unge med et suk og tænkt: Ungdommen nu til dags.

Sådan er det, for vi er et produkt af vores samtid. Vi afspejles i normer, samfund og tendenser. Sådan har det altid været. Intet underligt i det. Når vi kigger på de unge med hovedrysten, så ser vi på det unge menneske med vores lange livserfaringer. Tænk på, at din livserfaring er måske mere end dobbelt så lang – eller endnu længere, end den erfaring, som den unge har. Unge skal selv lære og få deres livserfaringer.

For nylig blev jeg spurgt af en 19-årig: ”Hvordan var det at vokse op og være ung i en tid uden sociale medier?”

Hun tænkte, at så var vi ude af den sammenlignings-kultur, som følger med de sociale medier og tendensen til at vise virkeligheden som et glansbillede og dermed én selv som én stor, omvandrende succes. Selvom jeg godt kan se, at de sociale medier gør noget ved unge mennesker, så tænker jeg, at selvom vi i de ældre generationer ikke havde disse platforme, reality tv og så videre, så havde vi alligevel problemer, de var bare pakket lidt anderledes ind. Sådan har det vel været til alle tider.

For sådan er livet måske bare i al sin råhed? Den snak er nok værd at have med de unge mennesker. Vi kan ikke sige, at gamle dage var bedre. Alle tider og alle mennesker har haft deres at slås med.

Måske er unge bare blevet meget bedre til at udtrykke deres ulykke i dag? Måske stiller de højere (urealistiske?) krav til lykken? Måske er de ikke så robuste? Der er ingen tvivl om, at vi i dag er langt hurtigere til at give diagnoser. Det kan være både godt og skidt.

Læs også: Sådan opstår spiseforstyrrelser

Alt for mange får angst

Angst er foruroligende udbredt blandt unge. Vi befinder os på den forkerte side af 7000 diagnosticerede. Og oveni det tal kommer der alle dem, der ikke er diagnosticerede.

De unge lider af social angst, generaliseret angst, OCD, fobier, panikangst. Og i de seneste år er der også kommet klima-angst – og i kølvandet på Corona er der kommet sygdoms-angst.

Angst og uro kan nemt føre til at kroppens stress-niveau når usunde højder. Og det slider på kroppen.

Læs også; Angrib din angst gennem maven 

Vitaminer og probiotika til stresset ung krop

I min verden kan vi ikke skille krop og sjæl ad. Og jeg er sikker på, at spørgsmålet om hønen og ægget er ét, man altid skal tænke over.

At have et spændt nervesystem vil også kunne være udtryk for, at der er stor magnesium-mangel, ligesom det kan være udtryk for en tarm, der lider. Har der været penicillinkure ind over, spises der meget junk food, sukker eller ensidig kost? Det er da et sted at starte med at rydde ud i det.  Køb et godt tilskud af magnesium citrat (eller vælg magnesium i homøopatisk form) samt probiotika fra fx NDS. Spørg i helsekostbutikken, hvilken der passer bedst, NDS har mange forskellige.

B-vitaminer kan også være i underskud i en stresset krop,  og er der energiforladthed eller tunge triste tanker, kan Rosenrod give et boost.

Hvordan kan vi ellers hjælpe dem?

Først, skab en tryg og rolig base derhjemme. Er det klima eller sygdoms-angst, så snak med den unge om at ja, vi skal passe på jordkloden og på hinanden, men jordens undergang står ikke lige uden for døren. Snak om, hvad man selv kan gøre for at hjælpe på klimaet f.eks. Mange medier kører på vores frygt, og det tager mange unge ufordøjet ind. Få en snak om mediernes rolle.

Hvad kan give din søn/datter et pusterum? Det kan være gode gåture i skoven med dig og hunden? Forlænget weekend i sommerhus? Lave noget sammen, så tilliden er så god som mulig, for så er det lettere at hjælpe i tide. Lave mad, bage, være kreative, cykle, svømme, alt, hvad der giver jordforbindelse, er godt. Men det kan også være godt at se film eller lytte til podcasts.

Kom ned i kroppen

Meget angst, tankespind og uro er ofte et udtryk for, at man er ”oppe i hovedet” for meget af tiden. Man har ikke så god kontakt til kroppen. For at få kontakt igen, så er alle huslige opgaver som at lave mad, bage, gøre rent, rydde op, lave havearbejde eller være i naturen, gode til at give jordforbindelse og skabe kontakt til vores fysik.

Vi må hjælpe de unge med at komme i kontakt med kroppen og lade dem forstå, at de ER deres krop og kroppen er en ven, ikke en fjende, som de ellers kan have fået indtrykket af, at den er.

Hvis det er mindre børn, vi taler om, er der masser af muligheder for at hjælpe dem ned i kroppen. Massage, gå med bare tæer i græs, sand eller sne. Hyg jer med fantasirejser inden sengetid, tegne på ryggen af hinanden osv.

Men det tror jeg ikke, at unge mennesker vil synes om.

De unge kan vi hjælpe ved at finde og betale for massage hos en massør. Eller ved at lave yoga sammen på stuegulvet efter en youtube video eller et online yogaprogram. Fodmassage i sofaen giver også jordforbindelse og gør, at vi mærker tilknytning og tryghed ved moder jord.

Og husk åndedrættet. Lav de dybe vejrtrækninger ofte. Træk luften ned i maven, udvid hele vejen rundt om brystkassen. Masser af følelser sidder fast i et låst åndedræt. Nerven der forsyner vores mellemgulv hedder Nervus phrenicus, det betyder ”sjæl”.

Læs også: Har du styr på dit psykiske immunforsvar? 

Er der mange tanker hos den unge?

Tænk over, hvor meget vi italesætter det gode i at tænke, være kloge, fagligt dygtige. Skolen fodrer hovedet dagen lang og de fag, hvor der arbejdes med krop eller sanser, er ned-prioriteret. De omtales ofte som værende pjat og spild af tid og som noget, man kan bruge sin (sparsomme) fritid på. Intet kunne være mere forkert. Roser du din søn/datter nok for ting, der ikke er hovedarbejde? Må man være god til noget, der ikke står på skoleskemaet? At strikke, spille guitar, synge, løbe, arrangere filmaftner eller være en god ven eller søster er alt sammen noget, som vi kan rose vores børn for.

Og husk så: Du er dit barn største forbillede. Dit barn lærer af dig. Både af dine gode og dine dårlige vaner.

Hvis din søn eller datter taler grimt om sig selv, hvem er så rollemodellen? Tænk over, hvordan du selv taler til din krop? For både dig og dit barn er det så nemt at finde fejl ved ens udseende. Øv jer i stedet i at se kroppen som en medspiller, som en forudsætning for, at vi kan leve på jorden.