Unge mener selv, de drikker for meget

Hvis unge danskere selv synes, de drikker for meget, hvorfor så ikke bare lade være? Danske unge drikker markant mere alkohol end vores naboer i Norge og Sverige, og selvom de ved, at det er skadeligt, og de bestemt ikke bryder sig om de tømmermænd, som kommer efterfølgende, så stopper det dem alligevel ikke.

I efteråret lavede Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden sammen kampagnen Fuld af liv, som satte fokus på de unges alkoholvaner.

Som en del af kampagnen, lavede de en undersøgelse, som viste, at Danmark stadig ligger i toppen, når det kommer til unge og alkohol. Overraskende var det dog, at de unge selv er enige om, at de drikker for meget. I alt svarede 52 pct. af de adspurgte unge, at de synes, den danske ungdom drikker for meget. Kun 28 pct. svarede nej til spørgsmålet.

 

FOMO (Fear Of Missing Out)

Men hvad ligger bag det høje alkoholindtag? Når de unge selv synes, at de drikker for meget, hvorfor lader de så ikke bare være? En del af svaret kan findes i, at de unge presser hinanden til at drikke, hvilket udgør et seriøst problem for den danske kultur omkring alkohol.

I undersøgelsen fra kampagnen svarede næsten halvdelen, at de har følt sig presset til at drikke mere.

Et udbredt udtryk og tendens blandt unge er FOMO, som betyder frygten for at gå glip af alt det fede. Og måske er det også her, svaret kan findes. Nummer ét argument for at drikke alkohol er nemlig, at det er socialt og hyggeligt – og dernæst festligt og sjovt. Hvis man som ung vil være social, er det svært at komme uden om fester og arrangementer, hvor der er alkohol.

 

Nej tak – øh hvad

Et argument, for at de unge drikker meget, kan også være fordi, de har et indtryk af, at deres venner drikker meget mere, end de i virkeligheden gør. Det giver et forkert billede, og presser alkoholindtaget kunstigt op.

For ud fra undersøgelsen fra ’Fuld af liv’ har hele 96 pct. svaret, at det er ok at sige nej tak til alkohol ved en fest. Det svar klasher først og fremmest med svaret om, at man har følt sig presset til at drikke.

Som en del af kampagnen lavede de et eksperiment, hvor en gruppe venner mødtes en aften for at se fodboldkamp og derefter tage i byen. En af drengene skulle lade være med at drikke, med det formål at se vennernes reaktion. Vennerne var uvidende om eksperimentet, og det var tydeligt, at det langt fra var acceptabelt, at han ikke drak.
Klippet kan ses her.

 

Forældres alkoholdning

Ifølge kampagnen, handler unges alkoholvaner først og fremmest om, hvad forældrenes holdning er til alkohol. Cool forældre er nødvendigvis ikke dem, der giver deres barn rigeligt af alkohol med til klassefesten. Unge der har klare alkoholaftaler med deres forældre, drikker mindre end unge, der ikke har klare aftaler. Derfor er tre gode råd til forældre med unge i teenagealderen:

• Tag stilling.
• Tal sammen.
• Lav aftaler.

 

Håb for fremtiden

Nu skal vi selvfølgelig ikke overse, at der faktisk er sket en markant forbedring på området. I 2002 havde 50 % af de 15-årige drenge et ugentligt alkoholforbrug, men i 2010 var det kun 28 %. For pigerne er andelen faldet fra 39 til 19 % fra år 2002 til 2010. Det er noget af en forbedring.

Men selvom de unge danskere drikker markant mindre end bare for otte år siden, så er tallet stadig højere end vores naboer i Norge og Sverige. Arbejdet for lavere alkoholindtag blandt unge, er derfor stadig nødvendig. Hvis de unge selv synes, at de drikker for meget, burde der vel være plads til endnu større forbedring – og måske det kan få os væk fra den førerposition, som vi faktisk ikke er så stolte af.

 

 

Grafik: www.festli.dk/unge-og-alkohol