Unge sætter mere pris på den gode mad

Først køber vi huse, så bruger vi penge til frisør og stor bil – og så først begynder vi at tænke på at bruge penge på mad. Mad er ikke noget vi prioriterer så højt, når pengepungen skal frem.

Selv om danskerne i de senere år er blevet rigere, bruges der ikke mange penge på madindkøb. Men vores forhold til fødevarer er ved at ændre sig, og den yngre generation spiser væsentligt anderledes end den ældre. Det skriver Landbrugsraadets ugemagasin FoodCulture.

Først køber og istandsætter danskerne deres huse, så bliver parykken shinet op hos frisøren, og der bliver købt en større bil. Når det er på plads, går man i Netto og bruger knap 11 pct. af indkomsten på madindkøb. Sådan ser prioriteringen af fødevareindkøb i Danmark ud, og den ligner prioriteringen i lande som Holland, Tyskland og Østrig.

Er man derimod italiener, drøner man, efter at have indkøbt en ny designer-dims til boligen, direkte ned på det lokale marked og brænder 15 pct. af sin indkomst af på gode råvarer. – I 2003 var mad den tredjestørste post på vores forbrugsbudget, men nu er det faldet til en fjerdeplads, og det er altså ikke, fordi vi ikke har råd, forklarer cheføkonom Leif Nielsen fra Landbrugsraadet og uddyber: – Når et samfund bliver rigere, bruger man mindre af sin indtægt på mad, fordi man ikke kan spise meget mere, end man gør. Man kan kun spise bedre og dyrere. Modsat Armani-skjorter – dem kan man købe rigtigt mange af, når man får flere penge.

Og så spiller det også ind, at det i Danmark er en nationalsport at spare på de kortsigtede forbrugsgoder, som mad hører til. At være yderst sparsommelig, hvad angår udgifterne til mad, er ikke en ny tendens i Danmark. – I 1952 udkom Karen Blixens 'Babettes Gæstebud' om en fransk mesterkok, der tilbereder og serverer et altovervældende, luksuriøst måltid for en håndfuld stovte Vestjyder, som pure nægter at røre maden, fordi nydelse er syndigt!

Værdsætter ikke madnydelse Den askese, som Karen Blixen beskriver, ligger dybt i vores kultur. Vi værdsætter ikke madnydelse i Danmark, for vi er ikke opdraget til at kunne smage forskel på god og dårlig kvalitet. Men vi værdsætter æstetik, hvilket vores tradition for lækre arkitekttegnede møbler og vores prioritering af boligindretning tydeligt viser, siger lektor i Forbrugsstudier fra Syddansk Universitet, Per Østergaard. Og netop det æstetiske kunne være en måde at få danskerne til at gå mere op i madkvalitet. Det tyder faktisk også på, at den yngre generation er mere til syndig nydelse på middagsbordet.

– Tag nu sushi, som er voldsomt populært, fordi det ser lækkert ud. Det består jo af kolde ris, tang og rå fisk! Vores udgave af æstetisk mad er smørrebrødet, hvor flæskestegen pyntes med rødkål og appelsinskiver, men her spænder madpyramiden ben for udbredelsen. Heldigvis er vores forhold til fødevarer ved at ændre sig, og den yngre generation spiser væsentligt anderledes end den ældre. Her værdsætter man både dyre kødudskæringer med masser af salat og eksotiske retter fra Asien.

Per Østergaard slutter med et opråb: – Folk skal lære at købe nem, sund og hurtig mad, som samtidig er af god kvalitet. Så står vores fødevareforbrug mål med vores stigende indkomst.

Kilde: FoodCulture