Over halvdelen af de unge går i solarium, og en utraditionel kampagne forsøger nu at få dem til at droppe de kunstige solstråler.
I dag starter en kampagne, der skal tale til de unge på deres egne præmisser: Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har oprettet deres egen profil på hjemmesiden MySpace.com, hvor modeller, stand-up-komikere og skæve film vil fortælle, hvorfor solariebrug er en kedelig, snavset og usund vane.Kampagnen er en del af den solkampagne, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerede i maj måned. Det er nu blevet solarietid, og en rundspørge blandt 4.500 danskere viser, at ”Sluk solariet” ikke er et solråd, som vi husker så godt.Blot ét solariebesøg om måneden øger risikoen for at få hudkræft to til tre gange.Kampagne på MySpaceProblemet er størst hos de unge, hvor over 50 procent går i solarium. Da unge mellem 13 og 20 år er svære at nå gennem traditionelle oplysningskampagner, har Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden som de første velgørende organisationer herhjemme valgt at oprette deres egen profil i ungdomsuniverset MySpace under titlen ”Sluksolariet”.Her kan man bl.a. finde en film med en meget letpåklædt kvinde, som kommer grueligt galt af sted i et solarium. Man kan også lytte til små bidder fra danske stand-up-komikere, som fortæller, hvorfor de synes, at det er skod at gå i solarium. Bagefter har man adgang til fakta, som fortæller om solariets skadelige virkninger.Fakta om unge, solarier og hudkræftHver fjerde dansker går i solarium. Forbruget er størst hos de unge fra 15 til 17 år, hvor ca. hver anden har brugt solarium inden for det seneste år. 29 % har haft deres solariedebut som 13-årig eller tidligere. Risikoen for at få modermærkekræft stiger markant, hvis man jævnligt bruger solarium – jo yngre man er, jo mere. F.eks. fordobler kvinder generelt deres risiko for modermærkekræft, hvis de går i solarium en eller flere gange om måneden. Hvis kvinderne er mellem 20 og 29 år, så øger de deres risiko hele tre gange. 80.300 danskere har kræft i huden i dag, og der registreres ca. 8.000 nye tilfælde om året, hvoraf ca. 1.100 tilfælde er modermærkekræft. I modsætning til andre typer af kræft rammer modermærkekræft også unge. Forskning har vist, at børn og unge er særligt følsomme overfor UV-stråling, og at skoldninger tidligt i livet øger risikoen for at udvikle modermærkekræft. Kilde: Kræftens Bekæmpelses undersøgelse af danskernes solvaner, forår 2007. Kilde: Folkesundhed.dk