Nyheder

Unødige antibiotikakure giver kun bivirkninger

29. november 2017

Selvom antallet af antibiotikakure falder, så udskrives der stadig alt for meget unødvendigt antibiotika i Danmark. Det er kritisk, fordi overforbrug kan føre til antibiotikaresistens, som kan føre til død på grund af banale sygdomme.

I mange tilfælde kan antibiotika skade mere end gavne, da antibiotika også påvirker de sunde bakterier i kroppen, som skal holde os raske. De gode bakterier er blandt andet en del af vores fordøjelse og immunforsvar, og derfor går antibiotika ind og forstyrrer kroppens naturlige balance, og giver os flere bivirkninger, end vi havde, før vi startede behandlingen.

Flere bivirkninger end lindring

Antibiotika kan ikke bekæmpe virussygdomme, som mange ellers bruger medicinen til.

– Antibiotika er ikke det vidundermiddel, mange har troet, for det slår også gode bakterier ihjel og kan give bivirkninger i form af mavesmerter, udslæt og diarré, siger professor i folkesundhed på Københavns Universitet Lars Bjerrum, der forsker i antibiotikaforbrug og -resistens og er medlem af regeringens antibiotikaråd.

1 ud af 8, der får antibiotika mod hoste, vil opleve bivirkninger. Giver man antibiotika til børn med mellemørebetændelse vil 1 ud af 14 opleve bivirkninger, mens kun 1 ud af 20 reelt vil have gavn af behandlingen.

Positivt fald i antibiotika-kure

 Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med Antibiotikarådet lige nu den nationale kampagne Brug mig med omtanke. Den seneste status over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at de praktiserende læger i løbet af de seneste 10 år har reduceret markant på antallet af antibiotikarecepter – især til børn og unge mellem 0-19-årige, hvor forbruget er faldet med 27 procent. Forbruget hos de ældre 80+ er steget en smule med 4 procent i samme periode.

Faldet i forbrug af antibiotika skyldes blandt andet, at lægerne er blevet mere opmærksomme på resistens i forbindelse med brug af medicinen, og det har gjort dem mindre tilbøjelige til at udskrive recepter. Men også patienterne har fået en større forståelse for, at man kun skal bruge antibiotika ved alvorlige bakterieinfektioner.

Antibiotika eller ej?

Inden du tager til lægen med dit problem, er det en god idé at forberede dig lidt og overveje følgende.

Skyldes sygdommen virus eller bakterier?Antibiotika virker aldrig mod virus, og lægen kan ofte undersøge den syges infektionstal, der indikerer, om der er virus eller bakterier på spil.

Hvis infektionen skyldes bakterier, er antibiotika så nødvendigt?De fleste milde bakterielle infektioner kan kroppen selv klare uden antibiotika. Derfor bør antibiotika kun bruges ved alvorlige infektioner med bakterier.

Hvilke bivirkninger risikerer man?Almindelige bivirkninger er mavesmerter, svamp i skede, diarré, opkastning eller udslæt.

Hvor meget vil antibiotika-kuren forkorte sygdomsperioden?Man forkorter normalt kun sygdomsperioden ganske lidt ved at give antibiotika mod en mild bakterieinfektion.

Hvilke alternative behandlinger findes der? Der findes flere typer medicin som kan lindre sygdomssymptomer, mens kroppen selv bekæmper virus. eks. almindelig smertestillende håndkøbsmedicin, ekstrakt af rød solhat, urter med antibakteriel virkning eller te med honning.

Skal vi vente-og-se?Lægen og patienten kan aftale, at lægen udskriver en såkaldt vent-og-se-recept, som patienten kun skal indløse, hvis symptomerne forværres eller ikke aftager efter et par dage.  Forsøg i Region Hovedstaden har vist, at effekten af vent-og-se-recepter til børn kan reducere forbruget af

Læs mere på www.antibiotikaellerej.dk

 

 

 

Forrige artikelSukkers skadevirkninger har været hemmeligholdt i årtier

Næste artikelSEXY CITRUS Din nye bedste ven