Uro: Et problem skabt af børn eller omgivelser?

Af: Lene Jæger Klausen

Flere og flere børn får en diagnose på ADHD, OCD, Aspergers syndrom, GUA eller en helt femte betegnelse, og det kan synes som en hel epidemi. Men er det børnene eller samfundet, der skaber uro? Og hvordan kan vi passe på vores børn?

Børnelivet er under pres i vores moderne liv. Tablets, PISA-tests og sociale medier kræver børnenes opmærksomhed. Mange børn bor i dag halvdelen af tiden hos mor, den anden halvdel hos far, og derimellem skal de finde ud af at fungere i skole og daginstitutioner. Det giver børnene et virvar af sociale spilleregler, som de skal fungere i – samtidig med, at de skal udvikle deres egen personlighed.

Stress har udviklet sig til at være folkesygdom blandt voksne, og det er i dag en af de største årsager til sygemeldinger. Stressede voksne er ikke gode forbilleder for børnene. Børn har brug for at mærke sig selv og udvikle en fornemmelse for, hvornår de skal sige til og fra, men når de voksne omkring dem ikke selv har den evne, bliver det nødvendigt at udvikle nogle redskaber, som kan hjælpe børnene til at opnå den evne.

Det hele handler om nærvær

Coach og mindfulness-konsulent Stig Seberg har de seneste ti år arbejdet med at skabe mere bevidsthed og balance hos mennesker, og han har blandt andet vundet en pris i regeringens konkurrence ”Chance for balance”, som drejede sig om at udvikle redskaber, der kan hjælpe travle børnefamilier med at opnå mere balance i deres liv. Han har fokus på, at vi skal være nærværende og mærke vores egne følelser.

– I princippet bør vi alle lære vores følelser at kende, mens vi er børn, for det bliver sværere med tiden, men det kræver, at vi som voksne tør være nærværende over for vores børn og give dem plads til at opleve og mærke deres følelser, siger Stig Seberg. Han har selv udviklet nogle små historier til børn uden ret meget handling, som netop har til formål at give børnene et frirum, hvor der ikke er fokus på, hvad der kommer til at ske eller særlige opgaver, som skal løses. I stedet giver historierne et rum, som bare handler om at være, lytte og opleve.

– Det er så vigtigt at tage sig tid til at spilde tid sammen. Tid til at kigge på en slikkepind i et supermarked, tid til at opdage noget nyt om sit barn, tid til bare at være uden at skulle præstere eller underholde, siger Stig Seberg, og peger på, at det er langt vigtigere at lære sine børn nærvær og at mærke sine egne følelser end at give dem penge eller et kørekort.

De store og dyre gaver kan endda gøre det svært for de voksne at rumme, hvis børnenes følelser ikke er de ”rigtige”. Hvis man kun ser sine børn hver anden uge, kan det være for svært for forældrene at rumme, når børnene ikke er glade og skaber uro, men børn kan ikke altid være glade. Heller ikke selv om de får store gaver og sjove oplevelser.

– Mange siger, at så skal man tale med børnene om deres følelser, men det mener jeg ikke altid er det rigtige. Børn skal ikke nødvendigvis være ansvarlige for at kunne give en fornuftig forklaring på, hvad de føler. De voksne skal selvfølgelig være til rådighed, hvis børnene har lyst til at tale, men nogle gange kommer det først meget senere. Det vigtige er, at børnene lærer at genkende og rumme de følelser, de har, så de senere i livet også kan tackle dem i forskellige situationer.

Mennesker og diagnoser i uro

Selv om Stig Seberg de senere år har været meget optaget af at arbejde med børns trivsel, så er han ikke i tvivl om, at det er et alment menneskeligt behov. Han er hverken for eller imod diagnoser, men han mener alt for ofte, at de bliver til en kode, som tager opmærksomheden fra det menneske, der gemmer sig bag diagnosen.

– Diagnoser findes på mange niveauer, og de siger ikke nødvendigvis ret meget om det menneske, som bærer dem. Mennesker med ADHD er lige så forskellige, som dem uden. Jeg synes, det er mere interessant at se på det enkelte menneske og så finde ud af, hvilke problemer han eller hun har, og hvordan de bedst tackles. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis er imod medicinering, men jeg mener, at man skal forholde sig aktivt til det: Hvad er udfordringerne, hvordan og hvor meget kan medicinen hjælpe, og hvad er bivirkningerne og risici? Tænk også over, hvem du får dine ”gode råd” fra. Stiller din læge en diagnose efter syv minutters konsultation, eller er det naboen, som kender en fra sit arbejde, der har behandlet sit barn? Hvis du får din rådgivning fra nogle, som ikke kender dit barn, så tænk over, om det passer til dit barn i stedet for at følge rådene blindt.

Stig Seberg opfordrer til, at man i stedet for at behandle en diagnose møder sit barn med nærvær. Han mener, at det i nogle tilfælde er den eneste behandling, som man har brug for.

– Mange mener ikke, at der er tid til nærvær i vores samfund, men hvor lang tid tager det at mærke et andet menneske? Det tager i princippet ikke ret lang tid, men det kræver, at man slår autopiloten fra og lægger mærke til hinanden, siger Stig Seberg, som dog mener, at tiden spiller en rolle, fordi man skal reagere på det, man mærker.

– Når der er et problem i skolen, så hjælper det ikke barnet at få at vide, at der kan blive taget hånd om det om fire uger til en skole-hjem-samtale. Så skal man gøre noget ved det med det samme.

 

Historien om …

Stig Seberg er coach, proces- og mindfulness konsulent, samt forfatter af Ro.

Afslappende historier: www.historienom.dk

Mindfulness træning: www.evolvia.dk

Vil du høre en historie?

“Historien Om” er en serie af afslappende børnehistorier skabt med inspiration fra teknikkerne for mindfulness og med intention om at give børn et roligt øjeblik af ”væren” i stedet for ”gøren”. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling – ligesom i gamle dage. Tilbagemeldinger fra både forældre, pædagoger og lærere beretter om børn som bliver roligere og gladere, når de har lyttet til historierne.
”Historien om .. ” giver børn og barnlige sjæle mulighed for at slappe lidt af i en tid, hvor det af og til går lidt for hurtigt. Historierne indeholder ikke store dramaer og klimaks, som aktiverer hjernen, men foregår derimod i et roligt og afslappende tempo.
Målet med fortællingerne er at give børn en god, rolig nattesøvn eller en pause i løbet af dagen, hvor de f.eks. kan sidde og tegne lidt, imens de lytter til en børnehistorie. Historierne er også glimrende til køreturen.
Børnehistorierne er solgt til mere end 60 skoler i landet.

Nærvær på 3 minutter

Med udgangspunk i yoga og mindfulness har Ann Lykke Davidsen og Franciska Valstorp Cortsen udviklet små øvelser i ro og nærvær, som på kun tre minutter hjælper børnene med at mærke sig selv. YOGO hedder de små øvelser, som især bliver solgt til skoler.

– Vi har selv børn i skolen og kunne ikke undgå at lægge mærke til, at der bliver stillet store krav til børnene allerede fra børnehave-alderen. Der er mange muligheder for adspredelse og underholdning med forskellige aktiviteter som spil, fodbold og bøger, men der manglede noget, som kunne hjælpe børnene med at mærke sig selv. Derfor udviklede vi YOGO. Det er lige så vigtigt at kunne mærke sig selv som at lære at lægge to og to sammen, siger Franciska Valstorp Cortsen.

De havde tre ønsker til produktudviklingen: Det skulle være sjovt, nemt og effektivt.

– Og så skulle det være noget, som kunne fungere i praksis. Der er mange muligheder for 20-minutters mindfulness-øvelser, men dels er det svært for børnene at fastholde koncentrationen så længe og dels skulle det være noget, som var muligt at komme ind i hverdagen. 20-minutters øvelser ville tage for lang tid fra undervisningen, men tre minutter er et format, som ikke kræver, at man fravælger andre aktiviteter.

Ann Lykke og Franciska var inspireret af længden på et godt stykke popmusik, men de har testet både kortere og længere formater. De er nået frem til tre minutter er det format, som giver den bedste effekt.

70 skoler bruger i dag YOGO, men Franciska Valstorp Cortsen håber, at der kommer mange flere til i fremtiden. Læs mere på www.yogo.nu