Det er østrogenet, det gælder. Når hede- og svedeture kommer tromlende og forvandler en helt almindelig eftermiddag til en rastløs jagt efter skygge, gennemtræk og afsvaling, skyldes det et dalende indhold af østrogen i kvindekroppen.
Produktionen af det kvindelige hormon bliver aldrig skruet op igen, når der først er skruet ned. Så hvis du leder efter en bedre balance, må du søge hormoner ad anden vej. Men det er ikke en rar tanke at bede sin læge om medicin imod en helt igennem naturlig, organisk udvikling. Her kommer planter og urter til hjælp.
Der er nemlig naturligt forekommende planteøstrogen i en stor del af vores madplan. Først og fremmest gælder det fiberrige planter – fra grønkål til de malede kerner i fuldkornsbrød. Det samme gælder mange slags frø, især hørfrø som du måske allerede bruger i hjemmebag eller som drys på morgenmaden. Og endelig er der et usædvanligt stort indhold af planteøstrogen i nogle sojaprodukter som tofu, edamamebønner og tempeh.
Læs også: Overgangsalderen – spiller melatonin mon en afgørende rolle?
Planteøstrogenet hjælper med at skabe balance i de dele af organismen, som savner dit naturlige østrogen. Men effekten er meget forskellig fra kvinde til kvinde, og måske har du ikke lyst til at spise edamame og blomkål til alle måltider. Derfor er kosttilskud med naturligt indhold af planteøstrogen en stor hjælp for mange kvinder.
Der er efterhånden velkendt, at rødkløver dulmer rastløshed og hedeanfald. Rødkløvers store indhold af plantesteroider, som det østrogenlignende stof også kaldes, gør det til et af de mest populære produkter i naturkostbutikken.
Der kan være forskel på styrken i de forskellige produkter. Derfor kan det være en god ide at vælge et rødkløverprodukt, som er fremstillet af hele blomsten. Det gælder f.eks. Natur-Drogeriets Rødkløver kapsler, der også kan indtages som pulver, hvis du åbner kapslen.
En anden urt, der i århundreder er blevet brugt af kvinder i deres bedste alder mod kropslig varme, er den smagfulde salvie. Salviebladene, som i øvrigt også kan lette gener omkring menstruation, er svære at spise i store mængder i deres naturlige form. Men også her findes der et udvalg i kapselform hos naturkosten.
Salvie dækker i virkeligheden over op mod 100 forskellige planter, som har forskelligt indhold af planteøstrogen. Derfor kan du være nødt til at prøve dig frem for at finde den dosis, som passer til dig. Du bør vælge produkter, der er produceret på den såkaldte Læge-Salvie (Salvia officinalis).
Læs også: Pyhh hedeture i overgangsalderen – Prøv salvie
Alle kroppe er forskellige, og der findes næppe to kvinder, som har præcis samme symptomer i deres menopause-periode. Det skyldes også, at de fysiske ændringer i kroppen er så omfattende og påvirker så mange forskellige organer, nerver og knogler. Den hormonelle ændring med nedsat produktion af østrogen er kun en del af den fysiske forandring.
På grund af de mange individuelle forskelle vælger en del kvinder en urteblanding med kapsler, som indeholder en kombination af flere virksomme midler. Det siger sig selv, at de naturlige stoffer på denne måde påvirker hinanden og styrker optagelsen i kroppen. Og samtidig er det lettere, at du bare skal have en enkelt pille ad gangen.
En urteblanding vil oftest indeholde rødkløver og salvie, som vi allerede har nævnt, samt B6-vitamin, der bidrager til at regulere kroppens hormonelle aktivitet.
Et eksempel på en urteblanding er Dong Queen, der sælges i de fleste velassorterede helsekostbutikker og bl.a. indeholder disse tre stoffer. Her er desuden tilsat angelikarod, som ligner dansk kvan, men er en asiatisk art, der er blevet benyttet i kinesisk lægekunst i århundreder (under navnet ’dong quai’ – heraf navnet Dong Queen).
Det kan godt være, at overgangsalderen er et naturligt fænomen, men det betyder ikke, at man bare skal finde sig i de generende symptomer, der kan følge med.
Forrige artikelOvergangsalderen – spiller melatonin mon en afgørende rolle?
Næste artikelUndgå efterårets eksem