USA: Tilladt med menneske-stamceller i dyr

I september sidste år forbød USA forskning med menneskelige stamceller i dyr. Nu har de gjort forskningsmetoden lovlig. Det kan måske betyde, at vi i fremtiden ser menneskeorganer dyrket på grise for at løse problemet med mangel på organer.

Stammecelleforskning giver muligheder for at helbrede sygdomme, og her benyttes der ofte af kimærerforsøg, hvor man blander celler af forskellige arter i en organisme. Der er for eksempel lavet forsøg, hvor man blandede stamceller fra en ged og et får.

Derfor kaldes organismerne i forskersprog kimærer efter den græske mytologi, hvor kimæren var et monster med tre hoveder; et fra en løve, et fra en ged og et fra en slange.

Forsøgene kan også foregå, hvor der sprøjtes menneskelige stamceller ind i dyrefostre – en metode, der nu er tilladt i USA.

 

Kan skabe skrækvæsener

Det er kun et år siden, at National Institutes of Health (NIH) der hører under det amerikanske sundhedsvæsen, forbød brugen af menneskelige stamceller i dyrefostre.

Det skyldes, at man stadig ikke er sikker på teknologien. Det fortæller Thomas G. Jensen, der er institutleder på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, og som har siddet i Etisk Råd.

– Frygten er, at man kan komme til at skabe skrækvæsener, hvor man er i tvivl om, om de er mennesker eller dyr, siger Thomas G. Jensen til Videnskab.dk

Han påpeger, at der særligt er to områder, hvor man er bange for teknologien,

– Det drejer sig om, hvis man begynder at se udviklingen af noget, der minder om menneskelige hjerner i dyr, eller hvis dyrene danner menneskelige kønsceller, siger han.

Alligevel gjaldt forbuddet i USA kun forskere, der modtog offentlig støtte. Private firmaer kunne frit forske i teknologien.

I Storbritannien er det i dag også lovligt at forske i kimære. Her regulerer de dog lovgivningen, så alle der vil forske inden for området skal bede om tilladelse. Der er ingen overordnet ja eller nej – hver sag bliver taget op til vurdering om, metoden bliver godkendt til den enkelte undersøgelse.

 

Menneskeorganer i grise

Forskernes interesse for at sprøjte dyr med menneske-stamceller skyldes bl.a., at metoden giver mulighed for at teste stamcellebehandling, der kan virke mod sygdomme. Det fortæller Jan Secher, der forsker i stamceller hos grise ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at der fortsat er for store risiko ved at sprøjte stamceller ind i mennesker, da man ikke ved, hvordan cellerne vil arte sig i kroppen.

– Derfor tester man dem blandt andet ved at sprøjte dem ind i huden på mus. Her kan man så holde øje med, om de spreder sig til andre steder i kroppen. Da de kan klare sig uafhængigt af kroppen, er det ikke helt sikkert, at de lytter til kroppen, når de kommer ind, siger Jan Secher til videnskab.dk.

Han mener, at det har stor potentiale at teste stamceller i dyremodeller.

–Jeg tror, der går noget tid, før det kan lade sig gøre, men man kan forske i at dyrke menneskelige organer i dyr, typisk i grise, og det vil kunne løse et stort problem med mangel på organer, siger han.

I Danmark er det fortsat ulovligt at forske i menneskelige stamceller i dyr. Men det er uvist, hvad den nye lovgivning i USA vil få af betydning på sigt.

 

USA’s krav til brugen af menneske-stamceller i dyr

1. Forstret skal begynde at udvikle et centralnervesystem, før det må få menneskelige celler. Det er for at undgå, at dyrets hjerne under udviklingen bliver for menneskeligt.
2. Forsøgsdyrene, der har modtaget menneskeceller, må ikke benyttes til avl.
3. Forsøg med primater, meget unge pattedyr og dyr, der er disponeret for ændringer i hjernen, vil panelet hos NIH holde ekstra øje med.
4. Da gnavers hjerner minder meget lidt om menneskers, vil der ikke blive kigget meget på ansøgninger om forsøg med gnavere.

 

Kilder: Videnskab.dk