Aqua Balancing handler om afslapning og undervandsmassage. Det kan nydes af alle – også selv om man har visse fysiske begrænsninger og svært ved at finde ro andre steder.
8 måneder henne, 20 kilo tungere end sædvanligt og spændt til bristepunktet af væske i kroppen. Der er ikke meget yndefuld delfin over mig, da jeg besøger Vejlefjord for at afprøve en Aqua Balan-cing behandling. Til gengæld er jeg meget opsat på at få den oplevelse, som venter forude. Total afslapning, blid massage og afspænding er lige det, min krop trænger til.
Charlotte Veersteeg har arbejdet med Aqua Balancing de seneste 15 år. Hun er 52 år gammel, men ser 10-15 år yngre ud og smiler fra øre til øre, da hun viser mig ind i omklædningsrummet.
Vi mødes igen i Termerne, hvor vi begge har skiftet til badetøj, og Charlotte starter med at fortælle mig lidt om, hvad der kommer til at ske. Vi skal i vandet sammen, og jeg har mulighed for at vælge mellem det store bassin, hvor der er plads til store bevægelser eller bassinet med duft, der er mere intimt. Behandlingen består grundlæggende af tre faser: en fase med luftpuder under nakke og knæhaser, en fase hvor Charlotte bærer mig rundt i vandet og en fase, hvor jeg bliver trukket rundt under vandet. Hun tilpasser alle faserne efter, hvordan hun synes, jeg reagerer på behandlingen, og jeg kan når som helst sige fra, hvis jeg ikke synes om det, der sker. Og så skal jeg forberede mig på, at det, jeg får, er en oplevelse.
– Det er meget forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen. Jeg har nogen, som begynder at grine, og jeg har nogle, som begynder at græde. Vand arbejder med kroppen på en anden måde, end vi er vant til, og det kan være, at du bliver overvældet af nogle følelser. Det skal du ikke blive forskrækket over.
Der er nogle, der mener, at Aqua Balancing giver en god kontakt til barnet i maven, fordi man gennem behandlingen oplever, hvordan det er at overgive sig, lade sig håndtere, at blive vugget, mens man glider gennem det bløde vand.
I vandet tager Charlotte mine hænder i sine og beder mig trække vejret dybt ind og puste langsomt ud, mens jeg glemmer mine bekymringer og hverdagens travlhed. For mig – der almindeligvis gør en dyd ud af at forholde mig kildekritisk og orientere mig ud fra fakta – er det en smule grænseoverskridende at holde en fremmed kvinde i hænderne på den måde. Det virker mere intimt, end jeg umiddelbart bryder mig om, men jeg følger trop, og det varer heller ikke mere end et minut, inden jeg begynder at slappe af og overgive mig til situationen.
Vandet er lunt, det er dejligt at have min tunge krop i vand, og så er hun jo hellere ikke tættere på. Efter et par minutter finder Charlotte luftpuderne frem, og jeg kommer ned at ligge i vandet.
Vægtløsheden føles som en velsignelse, og Charlotte siger, at det må være sådan, det føles at være et lille foster i maven. I starten flyder jeg bare rundt, så begynder Charlotte ligeså stille at trække i mine arme og ben, så jeg bliver trukket gennem vandet. Hun giver mig bløde skub og tryk under vandet på min ømme lænd, mens spændingerne lige så stille forsvinder.
Herefter fjerner hun luftpuderne og holder mig i sine arme, som om jeg virkelig var en kæmpebaby. Min hjerne registrerer fjernt, at situationen er mærkelig – at blive holdt på den måde – men jeg griner bare og undlader at åbne øjnene, så jeg slipper for at være helt bevidst om situationen. Igen trækker Charlotte mig rundt – nu er bevægelserne større og trækkene længere. Det lyder et enkelt ”knark” fra et stift led i nakken, men ellers lader min krop sig bare ruske leddeløs. Hun hiver mig i zigzag gennem vandet, så kroppen bliver rystet. Jeg bliver trukket i benene, så jeg bliver strakt helt ud. Det føles som om rygsøjlen giver sig flere centimeter, og jeg føler mig lang og smidig i stedet for stor og tung. Det er vidunderligt.
Vi går over i sidste fase. Jeg får en næseklemme på, og med en let prikken med den ene finger giver Charlotte mig tegn, inden hun trækker mig ned under vandet. Følelsen af at få hovedet med under vandet er helt ubeskrivelig. Charlotte drejer mig rundt som en torpedo. Det er ikke bare dejligt – det er virkeligt sjovt.
Behandlingen er ved at være slut, og Charlotte trækker mig ind i en af bassinets grotter. Her bliver jeg sat på en undervandsbænk, og hun giver mig en blid massage i nakken, mens hun lige så stille forbereder mig på at vende tilbage til den virkelige verden.
– Du kan bare blive siddende her, så længe du har lyst til. Behandlingen er færdig, men det kan være rart lige at have lidt tid til at fordøje oplevelse, så bare sid her, til du synes, du er klar til at komme ud. Har du det godt?
Jeg føler mig oplivet og glad, da jeg tager afsked med Charlotte. Oplevelsen har været fantastisk, og selv om jeg må indrømme, at grænsen for min intimsfære blev overtrådt mange gange, så var det som om, det betød mindre og mindre, og jeg til sidst glemte det helt.
Måske er det rigtigt, at man bliver mere nærværende af de afslappende behandlinger, for på vej ud af Vejlefjords Termiske Bade slår det mig pludseligt, hvor dejligt det er at blive plejet og passet. At der ikke lugter af klor eller andre kemikalier, at jeg ikke behøver at tænke over, om der er parabener i sæben, eller om den smoothie, jeg har nydt i vitalbaren, er fyldt med skadeligt sukker eller farvestoffer. Fornyet, fornøjet og forkælet bevæger jeg mig tilbage til den virkelige verden.