Vælg vitaminer med omhu

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Scanpix/Iris

Opgørelser over danskernes forbrug af vitaminer og mineraler viser, at forbruget generelt er højt. For nogle måske for højt. I hvert fald, hvis ikke man vælger sine vitaminer med en smule omhu.

En varieret kost og godt med vand. Det er et råd, der bliver ved med at give genklang, Selv i en tid hvor reglerne tit ændrer sig, og opfattelsen af sundhed skifter med den seneste nye opdagelse.

Spis vitaminer. Drop pillerne. Kosttilskud hjælper dig ikke. Husk at få K-vitamin. Det kan være svært at finde ud af, om man gør noget godt for sig selv, når man supplerer morgenmaden med en multivitamin, eller om det bare er penge ud af vinduet.

Det er et unægtelig faktum, at vores krop har brug for en masse forskellige mineraler, bakterier, vitaminer og næringsstoffer. Derfor kan vi ikke leve af færdigretter og en hurtig, ensartet kost – selvom det godt kan være virkeligheden nogle gange, når arbejdet skal passes og familien plejes.

Det kan virke besnærende at ty til diverse former for kosttilskud for at få dækket kroppens behov. Men ligesom der er forskel på madvarer, er der det også på piller.

Fra kapslen til cellen

For at vitaminer og mineraler skal have en virkning, er det afgørende, at kroppen aktivt kan bruge dem. Det er ikke et problem med næringsstofferne fra mad, som kroppen nemt kan omsætte og sende derhen, hvor der er brug for dem. Anderledes svært kan det være med syntetiske vitaminer.

Det er fordi, strukturen omkring de syntetiske vitaminer er fremmede for kroppen, og den ikke kan finde ud af at omsætte dem. I praksis kan man altså spise en masser piller uden at få gavn af dem, fordi de så at sige ikke bryder fri af kapslen og bliver brugt i cellerne. 

En lang rejse for vitaminer

En af de nyere opdagelser indenfor udvikling og udvinding af vitaminer er at få pakket vitaminerne ind på en måde, så kroppen byder dem velkommen. Det har været en lang rejse at komme hertil, siden den lagde fra land med de første typer af vitaminpiller i 1920’erne. Rejsen er sikkert ikke slut, men vi er i hvert fald kommet til et godt pit-stop.

Det er nemlig lykkedes at gro vitaminer i madmasser, tørre det, putte det i piller og introducere kroppen for vitaminspækkede madmolekyler, som den ved, hvordan den skal byde velkommen. 

På den måde mindsker man også den del af vitaminerne og mineralerne, som ikke bliver optaget, og som kroppen skal bruge energi på at udskille. Som med flere gode ting, har den nye opdagelse også flere navne: food grown, ikke-syntetiske vitaminer, wild nutrition. Et af de firmaer, der har perfektioneret udviklingen, er Wild Nutrition, som Safe Health forhandler herhjemme.

Det koster at have principper

Wild Nutrition laver en lang række forskellige kosttilskud, som har en meget høj optagelighed, og er dyrket helt uden pesticider og andre dårligdomme. De har kastet sig ud i det naturlige eventyr, men som i enhver god fortælling, møder de også modstand.

Det tager nemlig længere tid og koster flere penge at gro vitaminer i madmasser. Processen tager minimum 72 timer, fra vitaminet bliver bosat i madmassen, til den er tørret og klar til at blive slugt. Derfor kæmper de også mod prispres fra andre typer kosttilskud.

De møder også modstand fra det officielle Danmark, som ikke er ligeså åbent og progressivt, som andre lande. Eksempelvis bliver hellig basilikum, der er godt for at forebygge blandt andet hjertekarsygdomme og kræft, brugt i Wild Nutrition og food-grown produkter i udlandet, mens der – i hvert fald endnu – er lagt låg på den gode urt i dansk kontekst, fordi den kan påvirke fertiliteten.

Vi fylder os med gift på daglig basis

Når de alligevel satser på at gro vitaminer på en måde, der er både dyrere og sværere, gør de det, fordi de tror på, at det er afgørende for sundheden at kreere det reneste produkt overhovedet – især netop nu.

Skandaler om pesticider i vores drikkevand, brug af sprøjtegifte i landbruget og antibiotika i svineproduktionen fylder mere og mere i debatten og vores bevidsthed. Vi begynder at få øjnene op for, hvor meget vi egentlig fylder vores krop med af gift, og måske bliver opmærksomheden på kosttilskud derfor også større.

Men hvis vi introducerer vores krop for tilskud, som den skal bruge ressourcer på at komme af med igen, som den ikke kan omsætte og som måske er fremstillet med forskellige tilsætningsstoffer, gør vi den nok ikke den tjeneste, vi tror.

1 kommentar

  • Steen Kruse siger:

    Hej
    Fint nok, og forstår godt den mere naturlige vej igennem systemet.
    Men hvad skal man som 60 årig tage.
    Er kommet ned på 10mg kolesterol medicin fra 80 mg, plus en Cholesin tablet.
    Er Bypass operet for 12 år siden, mærker kun lidt muskelsmerter ved træthed.
    Mvh Steen Kruse

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *