Forestil dig en sommerdag på terrassen eller altanen med kold rosévin og et fad fyldt med disse farverige hapsere. Vaffelblinis af kartoffel er den perfekte sommerfrokost eller forret til festlige lejligheder, og så tager det vitterligt ikke mere end 15 minutter at lave. Når det ikke er sæson for stenbiderrogn, kan du toppe dine blinis med f.eks. avocado, krebsesalat og ærtepuré eller røget ørred, dild og mayonnaise.
15-20 stk tynde vafler eller hjerteform
2 mellemstore kartofler
(ca. 200 g)
2 æg
2 dl boghvedemel
½ dl mælk
1 tsk. glutenfrit bagepulver
1 tsk. salt
olie, til bagning
Rygeostsalat
½ rødløg
80 g purløg
3 radiser
150 g rygeost
salt og peber
200 g rengjort stenbiderrogn
Skyl og skræl kartoflerne, og riv dem groft på et rivejern. Bland dem sammen med de øvrige ingredienser, og lad dejen trække
5-10 minutter.
Vaffeljern til tynde vafler: Placer en god spiseskefuld dej på hver vaffelplade, og bag dem, til de tager en lille smule farve, i maks.
1,5-2 minutter.
Hjertevafler: Kom 1-1,5 dl dej helt ud til kanten, og bag i ca. 4 minutter.
Lav rygeostsalaten ved at hakke løg og purløg fint, og skær radiserne i tynde skiver. Læg lidt purløg til side og bland resten sammen med rygeost, løg, salt og peber, og rør godt rundt.
Placér alle vaffelblinis enten som tynde vafler eller enkelte hjertevafler på et fad, og top dem med rygeostsalat og stenbiderrogn samt lidt purløg på toppen.
Tip: Kartoflerne i vaflerne kan sagtens udskiftes med f.eks. sød kartoffel eller gulerødder.
Forrige artikelPyhh hedeture i overgangsalderen? Prøv Salvie
Næste artikelNaturlig mad for knogler og led