Nyheder

Valg af æg handler mest om etik

27. juni 2022

Kvickly har netop valgt at fjerne burhønseæg fra hylderne, men hvad er egentlig forskellen på æg fra burhøns, skrabehøns, fritgående høns eller økologiske høns?

Omsætningen af økologiske fødevarer har været i en stabil vækstkurve de sidste år. Til trods for økonomisk krise vælger flere danskere i stigende grad økologiske varer, når der handles. Efterspørgslen har haft den positive effekt, at udbuddet af økologiske varer er vokset så meget, at selv discountbutikkerne har et stort udvalg af økologi.

Æg fra burhøns udgør dog stadig omkring 60 pct af det samlede ægsalg.

Tre grunde til at vælge økologi

Når du vælger økologi kan det primært være af tre forskellige grunde: For miljø eller dyrevelfærd, for smag eller kvalitet – eller for personlig sundhed. Der er stor forskel på, hvor meget man kan vægte de tre grunde fra fødevare til fødevare. Der er f.eks. ingen målbar sundhedseffekt i at vælge en homogeniseret, økologisk mælk frem for en almindelig, økologisk mælk. Til gengæld kan der være god sundhed i at vælge økologiske grøntsager frem for konventionelt dyrkede. Der er sjældent flere vitaminer i, men du slipper for pesticidresterne.

Er økologiske æg sundere?

Men hvordan står det til med æg? Er der nogen sundhedseffekt i at vælge økologiske æg frem for buræg?

Det korte svar er “nej”. Tilbage i 2000 lavede man ganske vist en undersøgelse i Danmark, der viste, at æg fra økologiske høns havde omkring to til tre gange så meget lutein som æg fra burhøns. Lutein er en af de to mest almindelige karotenoider i æggeblommen – en antioxidant, der også findes i bl.a. spinat. Men en tilsvarende undersøgelse året efter i Storbritannien viste, at det forholdt sig lige omvendt: Der var mere lutein i burhønseæg end i æg fra økologiske høns.

Forklaringen skal findes i foderet. Det er foderblandingerne, der afgør, hvor sunde æggene skal være. Det er i øvrigt også foderblandingerne, der afgør blommens farve.

Foderblandingen afgør blommens farve

Det er en udbredt misforståelse, at en bleg blomme må komme fra en syg og trist burhøne, mens den orange kommer fra en frisk og glad, økologisk høne. Misforståelsen kommer givetvis af smørret, der skifter farve, når køerne kommer på græs; man opfatter den kraftige farve som et tegn på naturlighed og sundhed.

Et studie fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har vist, at lilla gulerødder er gode til at farve blommen orange.

Så man kan sagtens lave burhønseæg, der er orange, ligesom økologiske æg kan være bleggule. Hvis man putter meget grønkål i grovfoderet, stiger luteinindholdet også – uanset om hønen har levet på et trådnet i et bur eller har trasket rundt og skrabet i jorden udenfor. Dog har de økologiske ægproducenter knap så mange farver på paletten som producenter af bur- eller skrabeæg: De økologiske producenter må ikke bruge syntetisk fremstillede pigmenter i foderet, så her beror blommekuløren kun på naturlige tilsætningsstoffer.

Vælg økologiske æg for dyrevelfærden

Det er primært dyrevelfærden, du vælger, når du køber økologiske æg. Her er til gengæld også fuld valuta for pengene.

Burhøns går på et trådnet i bure sammen med en håndfuld artsfæller. De har adgang til siddepind, redekasse og skrabeareal, men de har hver især ikke meget mere end hvad der svarer til et A4-ark at bevæge sig på. Dødeligheden er lav, fordi de ikke er i kontakt med rovdyr, egen afføring eller parasitter.

Skrabehøns har ikke meget mere plads at bevæge sig på, da de typisk går i flokke på op mod 10.000. Men de går til gengæld frit rundt indendørs, hvor der er strøelse på gulvet, og hvor de har adgang til redekasser og siddepinde.

Fritgående høns har samme forhold som skrabehøns, men når det ikke er for koldt eller blæsende, har de tillige adgang til et udeareal.

Økologiske høns har også adgang til et udeareal, og de har lidt bedre plads, da flokkene højst tæller 3000. Derudover skal en procentdel af foderet være økologisk. Der sker også en løbende produktudvikling på dette felt. F.eks. har Dan-æg lanceret økologiske æg fra høns, der går frit rundt på en frugtplantage og spiser nedfaldsfrugt.

Øko- og burhøns næbtrimmes ikke

Men næbtrimningen er nok det mest omdiskuterede, når det gælder dyrevelfærd. Hverken økologiske høns eller burhøns må næbtrimmes, men både fritgående høns og skrabehøns får skåret eller brændt op mod den yderste tredjedel af næbbet af, så man mindsker problemerne med kannibalisme og fjerpilning. Det er en operation, der formodentlig er forbundet med vedvarende smerte hos en del høns, fordi næbbet på en høne har flere nervebaner. Hønen bruger jo næbbet, som mennesket bruger hænderne, så der er formodentlig en stor del af hønens sanseapparat, der går tabt ved dette indgreb.

Til gengæld påfører de så deres artsfæller færre smerter, og dødeligheden i flokken nedbringes som følge af næbtrimningen. Kritikere vil dog nok fremføre, at mere plads til den enkelte høne kunne føre til samme resultat.

Kilder: dr.dk, Aarhus Universitet (online-pdf)

Forrige artikelKroniske smerter kan forudsiges

Næste artikelPycnogenol: Flowet fra fyrretræerne