Nyheder

Vandpibe populært hos unge

27. juni 2022

Vandpibe er farligere end sit omdømme. Eksperter frygter, at den nye trend skaber flere rygere. Forældre skal holde op med at købe piberne til deres børn.

Vandpiberne er rykket ind i de danske teenageværelser. Mere end halvdelen af unge mellem 16 og 20 år har prøvet den nye modedille, og det får Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen til at advare. Vandpiberne skaber mindst ligeså meget afhængighed som cigaretter. Det er undersøgelsen “Unges livsstil og dagligdag 2006”, der viser, at næsten 70 procent af drengene og 62 procent af pigerne har prøvet at ryge vandpibe en eller flere gange. Ifølge projektchef Per Kim Nielsen, Kræftens Bekæmpelse, skyldes udbredelsen, at der både blandt de unge og deres forældre florerer en opfattelse af, at det er uskadeligt. – Men det er både skadeligt og afhængighedsskabende. Desværre tror mange forældre, at det er harmløst, og derfor er der nogen, som direkte opfordrer deres børn og unge til at ryge vandpibe. De synes, at det er eksotisk og et tegn på, at man er åben over for andre kulturer, siger Per Kim Nielsen.

Ny forskning viser, at vandet i piberne ikke holder de farlige partikler i tobakken væk. Kilde: Berlingske

Forrige artikelDioxin skader mænds sæd

Næste artikelForældre køber alkohol til de unge