Hvordan skærmer man sig mod efterårsforkølelsen? Råd nummer et er god håndhygiejne.
Virus smitter primært ved kontakt med slimhinderne i næse og mund. Ofte er det dig selv, der bringer virus op i luftvejshøjde, når du rører ved dit ansigt med virusinficerede fingre.
Så råd nummer et er håndhygiejne. Vask hænder hyppigt og vær opmærksom på, hvad du rører ved.
Håndsprit er effektivt imod virus, men spritten er også hård imod den naturlige bakterieflora på huden. Forebyggende kunne man i stedet nævne vanter – eller måske snarere varme sokker.
Med udsigt til en vinter, hvor vi alle sparer på varmen, kan det betale sig at være beskyttet af varmt tøj. Kroppen vil altid give topprioritet til at være varm, og derfor vil blodgennemstrømningen i slimhinderne blive dæmpet, hvis du fryser fødderne. Dårlig blodgennemstrømning betyder også nedsat immunsystem, så der er en fysisk forklaring på, at din mor bad dig om at huske halstørklædet.
Det er i øvrigt samme effekt, som når kroppen i en stress-situation skruer ned for bl.a. immunforsvaret.
Smitten kan komme alle steder fra, så du kan lige så godt ruste dig.
Ud over almindelig god hygiejne og opmærksomhed kan du forberede kroppen til mødet med fjendtlig invasion af virus. Det gør du ved at give dit immunforsvar noget at styrke sig på.
Du kommer langt med en multivitaminpille, men herudover kan vi især nævne tre essentielle næringsstoffer, som kroppen ikke selv producerer: D-vitamin, zink og selen.
D-vitamin ser ud til at have en særligt vigtig rolle over for coronavirus, og samtidig er det et vitamin, som multivitaminpillen ofte ikke indeholder nok af. Det samme kan siges om zink og selen, der begge har meget vigtige roller at spille i forhold til immunsystemet; zink som komponent i et stort antal enzymforbindelser og selen med en stærk antioxidantisk effekt.
Uanset alle de forholdsregler, du tager, kan enhver blive ramt af sygdom.
Hvis du må bukke under, er første råd at kigge på de forebyggende råd ovenfor. Alle tre tilskud vil styrke din krop i kampen mod en virusinfektion.
Derudover tyder meget på, at C-vitamin i store doser kan lette sygdomsforløbet. Du skal op og tage flere hundrede mg ad gangen, ofte anbefales 500-1.000 mg dagligt, før du kan forvente en effekt. Flere studier har peget i retning af en forkortet sygdomsperiode hos patienter, der tager disse store doser C-vitamin.
Desuden har fedtsyrerne EPA og DHA i omega-3 en stærk anti-inflammatorisk virkning, som i høj grad medvirker til, at immunforsvaret er klar til at tage kampen op imod uvelkomne virus-gæster