Hvis der vaskes flere hænder i børns institutionerne, kan mange sygdomme undgåes.
Der bliver flittigt vasket hænder i de danske børnehaver, men ikke godt nok og så bliver børnene syge. Antallet af sygedage blandt børn og personale kan nedbringes hvis der stilles skarpt på blandt andet håndvask. Det viser en undersøgelse i det tidligere Arden Kommune.
500 færre sygedage– Et af resultaterne var, at der var 500 sygedage færre på de fem måneder og det svarer til to sygedage per barn, fortæller Linda Abild Andersen, tandplejer i det tidligere Arden Kommune.
Ved brug af engangshandsker og nye sæbedispensere faldt børnehavebørnenes sygefravær med 36 procent og personalets med 8 procent.Både børn, forældre og personale lærte om håndvask og smittefare i projektet.
Snot fra vask til sæbe– Eksempelvis kan en snotbefængt hånd smitte fra vandhanen til sæben, hvis det ikke bliver vasket ordentligt af. Hvis man bruger det samme håndklæde, kan bakterierne også ende dér ret nemt, siger Linda Abild Andersen om hvor nemt det er at viderebringe bakterier.
Odense Kommune har netop påbegyndt et lignende forsøg i håb om, også at nedbringe antallet af sygedage.
Kilde: DR
Forrige artikelTræt men ikke alvorligt syg af natarbejde
Næste artikelSmerteforskning kan hjælpe på gigtsmerter