Ved du, at havet lider?

Af: Clara Edgar

Foto: AdobeStock

De danske have lider. Vi ser det ikke, når vi kigger ud over vandet, men under overfladen hersker iltsvind, gold havbund og farlige kemikalier. 94 procent af danskerne svarer, at de føler en tilknytning til havet, men over halvdelen føler sig uoplyst om, hvor dårligt havene faktisk har det.

For andet år i træk har vi været velsignet med mange varme sommerdage. Og selvom hedebølgen var mere massiv i 2018, har der været rig mulighed for at tage til stranden, bade i havet og lege i sandet. Men hvad vi ikke lige ser, når vi plasker rundt på det lave vand, eller tager os en hurtig dukkert ved en af de danske kyststrækninger, er, hvad der rent faktisk sker længere nede.

For de danske have er i krise. En krise, der er så voldsom, at fire miljøorganisationer er gået sammen med Velux Fonden, for at skabe forandring. Det er WWF Verdensnaturfonden, Dansk Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Levende Hav, som sammen kæmper for øget oplysning og reelle initiativer på havenes vegne.

Alle danskere kan bakke op om kampagnen, der hedder Red Havet, ved at gå ind på www.redhavet.nu og skrive under.

Havets velbefindene har måttet vige for andre interesser

Når det står så skidt til med havenes tilstand, skyldes det ikke en ting, men en kombination af faktorer. Samlet kan det dog siges, at andre interesser end havenes ve og vel har fået første prioritet.

Et af de helt store problemer kommer fra industri og landbrug. Næringsstoffer fra landbruget og spildevandet fra industri finder nemlig vej til havene, hvor de forurener. Stofferne giver gode betingelser for alger, som er i eksplosiv vækst.

Det lyder måske ikke i sig selv så slemt. Men de mange alger skaber problematiske forhold for andre dele af dyrelivet. Algerne er nemlig blandt andet medvirkende til, at bundplanter ikke kan vokse. Det betyder manglende føde og gemmesteder, og efterlader en bar havbund. Hvert år bliver bunddyr dræbt af iltsvind i et område på 14.000 kvadratkilometer.

En anden stor trussel mod havmiljøet er fiskeri med bundtrawl. En praksis, hvor et stort net forstyrrer det naturlige miljø, når et stort net trækkes over havbunden.

Samlet har vores holdning til og brug af havet konsekvenser. Tallene taler deres tydelige sprog: Østersøens områder med iltmangel er tidoblet de seneste 100 år. 85 procent af havbunden i vores del af Nordsøen er forstyrret, og i 2020 vil ikke et eneste dansk havområde leve op til målsætningen om god miljøtilstand, skriver WWF i en pressemeddelelse.

Vi skal redde havene nu

De ildevarslende udsigter for havets fremtid har nu fået de fire organisationer til at gå sammen i håbet om at råbe politikerne op og skride til handling. Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, udtaler i pressemeddelelsen:

– Vi skal redde havet nu. I alt for mange år har forurening, overfiskeri og mangel på respekt for havnaturen hersket. Det ser vi konsekvenserne af nu i form af øget iltsvind, pressede fiskebestande, giftige kemikalier og ødelagt havbund. Det er alvorligt, og derfor beder vi nu alle danskere og politikere om at være med til at redde vores danske farvande. Vi ved, at danskerne elsker havet, og vi ved, at de forventer, at vores politikere gør mere for at beskytte havet herhjemme.

De konkrete mål, som kampagnen Red Havet kæmper for, er en redningsplan. Heri appellerer de til, at man senest i 2022 har etableret naturlige zoner på en tredjedel af havbunden, hvor bundtrawling er forbudt. At man i 2027 har begrænset udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons, og at man i samme år har stoppet forureningen af havene med miljøfarlige stoffer.

De danske have betyder meget for dansk fiskeri og for den enkelte dansker, som benytter sig af dem til lystfiskeri, sejlture, at bade i og være i nærheden af om sommeren. I en megafonmåling svarer 94 procent også, at de føler en stor tilknytning til havene. Men hvis ikke vi giver dem et pusterum, som kampagnen opfordrer til, vil havmiljøet komme til at se markant anderledes og mere dødt ud i fremtiden.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*