Ved du, hvad din pensionsopsparing bliver brugt til?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

For sjette år i træk udgiver WWF Verdensnaturfonden en rapport, der kigger de største pensionsselskaber efter i sømmene. Ud fra et pointsystem vurderes deres bidrag til den grønne dagsorden, og der er stor forskel på top og bund. 

Den grønne omstilling og dagsorden fylder meget. Det kunne ses ved sidste folketingsvalg, der blev kaldt et “klimavalg”, og det kan ses i danskernes forbrugsmønstre, hvor salget af eksempelvis økologi og grønne biler, stiger. Men en ting er, hvad vi gør med de penge, der står på kontoen. En anden er, hvad vores pensionsopsparinger bliver brugt til. For den store sum af penge, der er låst hos forskellige pensionsselskaber, bliver naturligvis investeret. 

Det kan gøres på mange forskellige måder, og WWF Verdensnaturfonden har i en ny rapport kigget netop på, hvordan pensionsselskaberne investerer, og hvor grønt, de forvalter danskerne penge. Rapporten er den sjette i rækken af gennemgange af pensionsselskabernes profil, og den mest omfattende af sin art. Den viser med tydelighed, at der er stor forskel på, hvor meget den grønne dagsorden faktisk fylder hos de 16 største pensionsselskaber, og at der ifølge generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg, stadig er plads til forbedring.

Stor forskel mellem grønne og sorte

I rapporten er der både taget højde for selskabernes faktiske økonomiske aktiviteter, deres engagement i at skubbe til den grønne agenda, og strategier for frasalg af udvalgte “sorte” investeringer samt aktivt ejerskab. 

De 16 selskaber kan maksimalt score 18 point, hvilket ingen dog gør. Det grønneste selskab er ifølge rapporten PKA, som får i alt 14 point, efterfulgt af AkademikerPension med 12 point. 

– Årets klimaanalyse af pensionskasserne skiller virkelig fårene fra bukkene. PKA har lagt afstand til de andre selskaber, fordi de har mange grønne investeringer, ligesom de har lovet af frasælge alle aktier i kul-, olie-, og gasvirksomheder, der ikke efterlever Parisaftalen, ved udgangen af 2022, udtaler Bo Øksnebjerg i en pressemeddelelse. 

Han understreger samtidigt, at mens nogle pensionskasser er ambitiøse i forhold til den grønne omstilling, er der mange, som stadig nøler. Her fremhæver han blandt andet Topdanmark og Velliv. De to selskaber tænker nemlig i stadig lille grad klima ind i deres måde at investere. De score da også kun henholdsvis seks og syv point i rapporten.

Mellem toppen og bunden er et midterfelt bestående af ni selskaber, som blandt andet er Danica Pension, PFA og Pension Danmark, der får mellem ni og 11 point. Om dem mener Øksnebjerg, at de er godt på vej, men at de fortsat har sat deres målsætninger for klima for lavt, eller at målene er for ukonkrete, og at der derfor er et stykke vej endnu. 

Pensionsselskaberne spiller afgørende rolle

Når det i det hele taget betyder noget, hvordan pensionskasserne administrerer deres midler, skyldes det, at de tilsammen sidder på meget store beløb, og dermed kan være med til henholdsvis at holde hånden under virksomheder, der enten bidrager positivt eller negativt til at nå målene i Parisaftalen. 

–Pensionsselskaberne spiller en afgørende rolle i de grønne omstilling, fordi de alene afgør, om danskernes svimlende pensionsformuer fortsat skal holde hånden under kulminedrift og multinationale olieselskaber eller skal placeres i vedvarende energi og nye grønne teknologier, der skaber et godt afkast og grønne arbejdspladser, forklarer Øksnebjerg.

Han noterer sig, at mange danske pensionskasser faktisk nu forholde sig til Parisaftalen, og at fem selskaber har lovet at tage en del af ansvaret for, at temperaturen ikke må stige mere end de 1,5 grader, som aftalen indebærer.

At kigge sin pension igennem er måske ikke blandt de mest sexede opgaver, men det er altså en god ide, hvis man går op i den grønne omstilling, og er selektiv med, hvad ens penge skal bruges til. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*