Mad

Vegansk LCHF – vegetabilsk på den fede måde!

Foto: Fra bogen 'Vegansk LCHF'
15. november 2019

Hvad gør man, hvis man ikke ønsker at spise animalske produkter og samtidigt er sensitiv over for kulhydrater? At blive veganer er i sig selv et stort skridt, men for Henriette Vesterbak var det ikke helt nok. Først da hun skar ned på kulhydrater og op for fedtet, fandt hun fred i kroppen på en vegansk LCHF.

Det kunne godt lyde som unødvendige benspænd: Først at vælge et liv med plantekost – og så at skære ned på kulhydraterne. Eller for at sige det på en anden måde: Normalt opfattes LCHF og vegansk kost nærmest som hinandens modsætninger.

For Henriette Vesterbak var der ingen tvivl om, at da hun først havde lagt de animalske produkter bag sig, var der kun vejen fremad i det veganske spor. Hun skulle ikke støtte produktionen af animalske fødevarer længere. Alligevel fik hun mod på at prøve en kost med vegansk LCHF – Low Carb High Fat – en kostretning, der normalt forbindes med store mængder protein og fedt – også fra dyr.

En mindre mængde af kulhydrater og især stivelse kan nemlig give ro i en krop, der er kulhydratsensitiv – og hvor kiloene har sat sig lidt fast på sidebenene. I stedet skal der gode mængder fedt til, som modsat opfattelsen hos mange, altså ikke sætter sig som ekstra kilo. Tværtimod, hvis det er kvalitetsfedt – og du samtidigt undlader kulhydraterne.

Hvordan man forener de to livsstile, er der kommet en fin lille opskriftsbog ud af fra Henriette Vesterbak: ‘Vegansk LCHF’, der indeholder en uges hovedmåltider: 21 opskrifter på fede, veganske måltider, der giver ro i maven og energi til andet end at jagte næste måltid.

Vi har fået lov at bringe en række lækre smagsprøver her – så prøv selv at forene den fede livsstil med den veganske.

Opskrifter:

Knasende mysli med mandelmælk

Opskrift på knasende mysli i vegansk LCHF-stil

Cremet chiagrød

Opskrift på cremet chiagrød

Hurtige salattacos med yoghurtdressing

Opskrift på hurtige salattacos med yoghurtdressing

Broccolibrød med oliventapanade og tomatsalsa

Opskrift på broccolibrød med oliventapanade og tomatsalsa

Blomkålsmos og stuvet spinat med bagte tomater og løg

Opskrift på blomkålsmos og stuvet spinat med bagte tomater og løg

Om bogen:

‘Vegansk LCHF’ er skrevet af Henriette Vesterbak, der selv har været veganer siden 2006 og eksperimenteret i tre år med LCHF.

Bogen indeholder, udover opskrifter, introduktion til livsstilen, gode tips til basislager og viden om kulhydrat-sensitivitet.

Vejl. pris kr. 249,95, forlaget Twenty-One, find den i boghandlen og på www.henriettevesterbak.dk.

Forrige artikelGo Grøn: Kan jeg tage på udveksling?

Næste artikelTil kamp mod det farlige støv

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.