Opskrifter

Veggiesmør med urter

9. juli 2011

Frokosten skal være farvestrålende og delikat, ikke mindst når man er på kur. Skal maden med på arbejde, er det nødvendigt, at den kan tåle transporten og er lækker flere timer  efter den er tilberedt – f.eks. et godt stykke rugbrød med et lækkert smørepålæg.

  • 100 g persillerod eller pastinak
  • 100 g fast tofu
  • ½ spsk miso
  • 1-2 spsk. tamari
  • 1-2 spsk. finvalsede havregryn
  • 2 spsk. klippet dild
  • 2 spsk. klippet purløg

Kog rodfrugten mør, og purér den i køkkenmaskinen sammen med tofuen. Rør misoen helt ud i pureen, og smag til med lidt tamari.

Rør havregryn i, til konsistensen er passende.

Tilsæt urterne, og smag til.

Brug cremen som dip eller smørepålæg.

Forrige artikelHvor kommer glæden fra?

Næste artikelHelseteket: Naturens hjælp mod bakterier