Det måtte jo ske før eller siden. Du har slæbt træ til brændeovnen hele vinteren, og nu har du fået et hold i ryggen. Det gør forfærdeligt ondt. Så du beslutter dig for at opsøge en alternativ behandler, som kan hjælpe dig på fode igen. Men hvor går du hen?
Hvordan finder du ud af hvem der bedst kan hjælpe dig, når du evt. har ondt og skal ovenpå igen? Og hvem du kan have tillid til? Og hvad er alternativ behandling egentlig?
Der findes forskellige definitioner på alternativ behandling. En af dem finder man hos VIFAB . VIFAB står for Videns- og forskningscenter for Alternativ Behandling og er en selvejende institution under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Ifølge VIFAB er en behandling alternativ, når den er udført af behandlere, der ikke er autoriserede sundhedspersoner. Og når en behandling udføres af autoriserede sundhedspersoner, men er baseret på metoder, der hovedsaglig bruges uden for sundhedsvæsenet. Behandlingen skal kunne udføres af personer uden sundhedsfaglig autorisation.
Det er jo en forholdsvis bred definition, og det kan føles som en uoverskuelig opgave at finde rundt i junglen af alternative behandlere. Ikke mindst fordi der hele tiden dukker nye behandlere og nye behandlingsformer op.
Der er nogle, der taget hårdt fat. Nogle, der berører dig blidt. Nogle, der bruger lyde. Nogle, der anbefaler dig at ændre din kost. Og mange andre. Så hvad skal du vælge? Og hvad betyder de bogstaver, som du kan se på nogle af deres annoncer i aviser, blade og på internettet?
Når du skal vælge en alternativ behandler, kan du se efter, om behandleren er RAB registreret. RAB står for Registreret Alternativ Behandler. RAB-ordningen er en branche-administreret registreringsordning, som er lavet for at styrke danskernes sikkerhed ved brug af alternativ behandling. For at blive RAB registreret, skal behandleren opfylde et minimumskrav af uddannelse og klinisk erfaring. Og han skal løbende efteruddanne sig. Når du benytter en RAB registreret behandler, har du bl.a. bedre muligheder for at klage, hvis der skulle opstå problemer.
De behandlingsformer, der indtil videre er godkendt under RAB-ordningen er: hypnose, akupunktur, zoneterapi, massage, psykoterapi og kinesiologi.
Der findes flere forkortelser. Behandlere kan nemlig også være medlemmer af SAB. SAB står for Sammenslutningen af Alternative Behandlere. Medlemmerne er blevet godkendt på deres uddannelse og baggrund, og foreningen arbejder bl.a. for at få flere behandlingsformer RAB-godkendte. RAB-behandlere kan altså også være medlemmer i SAB. SAB har bl.a. et etisk råd, som varetager eventuelle klager over SAB-medlemmer.
Forhåbentlig er du nu ikke blevet alt for forvirret og har fået RAB-SAB-rap på hjernen. Hovedpointen er, at disse to betegnelser RAB og SAB er en vis garanti for behandlerens uddannelse og baggrund.
Men en ting er jo bogstaver, noget andet er, om du har tillid til at lægge dit problem i behandlerens hænder?
Der er nogle spørgsmål, som det kan være en god idé at stille en behandler, før du starter behandling – uanset om han er registreret eller ej.
Spørg ind til uddannelse og erfaring. Spørg også om behandleren har erfaring med din problematik. Hvordan foregår behandlingen i praksis? Hvilke resultater kan du forvente? Hvad er prisen? Og om behandleren er medlem af nogle brancheforeninger?
Med disse svar får du et bedre udgangspunkt for at vælge, om du vil overlade ansvaret for din behandling til den pågældende behandler.
Du har nu valgt en behandler og fået din første behandling. Og du tænker på, om det ikke også var en god idé at tage nogle kosttilskud for at få din krop helt på højkant igen.
Så du går en tur ned i helsekostbutikken for at finde nogle gode kosttilskud. Da du kommer derned, vil du gerne lige læse på kosttilskuddene, for at se om de nu også virker. Men der står ingenting bag på pakken om, hvad de er godt for. Der står kun, hvad de indeholder, og at de ikke må tages af gravide og børn under 1 år. Betyder det så, at der ikke er nogen grund til at tage dem?
Sådan behøver tingene faktisk ikke at hænge sammen. Men lovgivningen er indrettet sådan, at det ikke er tilladt at anprise et kosttilskud for at have en bestemt sundhedsfremmende virkning. Eller som der står på fødevarestyrelsens hjemmeside: Det er fortsat forbudt ved mærkning, reklamer m.v. at anvende angivelser om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer, jf. mærkningsbekendtgørelsens §76. Dette er en implementering af EU’s mærkningsdirektiv (dir 2000/13/EF). Det gælder faktisk, uanset om anprisningen kan dokumenteres eller ej.
Lidt anderledes ser det dog ud for naturlægemidler, som skal være godkendt af lægemiddelstyrelsen. De må gerne angive en forebyggende eller helbredende effekt. Det gælder dog ikke for homøopatiske midler, som godt nok er omfattet af naturlægemidlerne, men som SKAL anføre pligtteksten: ” Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer”.
Og alt dette gælder ikke kun skriftligt, men også mundtligt – så helsekostpersonalet er også omfattet i forhold til, hvad de må sige til dig.
Så selvom de rigtig gerne vil hjælpe og vejlede dig, så er der faktisk begrænsninger på, hvad de må sige. Og det gælder altså også for din alternative behandler.
Føler du dig forvirret? Så er du bestemt ikke den eneste. Det kan faktisk være noget af en udfordring at finde ud af, hvilke kosttilskud og evt. homøopatiske midler som faktisk kan hjælpe dig.
Men der er dog forskellige muligheder. Læs artikler og bøger, der handler om alternativ behandling og kosttilskud. Opsøg gerne andre, der kunne have erfaringer at dele ud af. Og det kan du jo også gøre, når det handler om at finde en alternativ behandler, som kan hjælpe dig.
Hvis ikke lige du kender nogen i din omgangskreds, så findes der jo i dag forskellige muligheder. Du kan f.eks. i stedet bruge internettet og de sociale medier, f.eks. facebook. Her finder du bl.a. gruppen: “Jeg tror på alternativ behandling inden for sygdomsbehandling”, hvor mere end 6000 personer hjælper hinanden med erfaringer og gode råd. Og også gruppen: “Alternativ Behandling mv. – diskussion – pingpong – erfaringsudveksling” med mere end 1000 medlemmer.
Her kan du læse andres erfaringer og eventuelt stille dine egne spørgsmål, som de andre medlemmer kan give deres besyv til.
Så selvom det kan virke som en jungle at finde rundt i de alternative behandlinger, så er du ikke den første der betræder stierne. Hvis du bevæbner dig med sund fornuft, lidt forarbejde og er åben over for noget erfaringsudveksling, så er der en virkelig god chance for, at du får en rigtig god rejse.
1. Få stillet en diagnose. Hvis du er i tvivl, så gå til din egen læge og få stillet diagnosen her.
2. Hvad er formålet med behandlingen? Er det lindring af smerter? Et bedre immunforsvar? Andet?
3. Søg informationer. Kontakt evt. behandlerforeningen for den behandlingsform du overvejer og bed om at få tilsendt noget materiale. Brug også vores forslag til hjemmesider.
www.vifab.dk – ViFAB er ifølge dem selv hverken for eller imod alternativ behandling. Centeret indsamler og formidler information om alternativ behandling og naturmedicin, uanset om denne information bidrager til at give et positivt eller negativt billede af alternativ behandling.
www.alternativ-behandling.dk/
www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Maerkning/Ernaerings_og_sundhedsanprisninger/Sider/ernaeringsanprisninger.asp
www.facebook.com/jegtrorpaaalternativbehandling?sk=wall
Internettet er en evig kilde til mere information og viden. Der er nu udkommet en e-bog om akupunktur – en bog, der kan læses af såvel nybegyndere som de mere øvede i faget. Bogen bygger på interviews med både patienter og behandlere, ligesom historien bag akupunktur bliver gennemgået.
Download bogen helt gratis på www.hvaderakupunktur.dk
Forrige artikelThomas Mygind: Gør minusdage til Plys-dage
Næste artikelHjælp til selvhjælp mod stress: Find din egen ro