Økonomisk vækst og velfærd regnes ofte for uadskillelige størrelser. Og det er da også rigtigt, at der skal penge i statskassen, hvis der skal være råd til velfærdsydelserne i samfundet. Men når det handler om velfærd på individniveau, er billedet knap så entydigt.
Det viser et studie fra Rockwool Fonden, hvor man har forsøgt at måle befolkningens velfærdsfølelse ud fra mere end økonomiske parametre. Ideen er kommet fra opfordringer fra såvel OECD som FN, der peger på behovet for at måle velfærd på andet end økonomisk velstand. Studier har nemlig vist, at befolkninger i lande med økonomisk vækst ikke automatisk får en stigning i velfærdsfølelsen.
Rockwool Fonden har krydskørt interviews med 1400 danskere. Studiet konkluderer, at sociale relationer, tilfredsheden med ens bolig, ens partner og omfanget af ens fritid betyder mere for vores tilfredshed end vores økonomi. Hvorfor det er sådan, er svært at svare præcist på, mener seniorforsker Jens Bonke fra Rockwool Fonden:
– Måske er der så meget fokus på økonomi, at vi glemmer alt det andet, som har betydning for det almindelige liv, vi alle lever, siger han til dagbladet Politiken.
Studiet viser også, at tilfredsheden med livet stiger hos mennesker, der stiger i indkomst – men stigningen i tilfredshed fortsætter ikke proportionalt med indtægtsfremgangen. På et tidspunkt går det den anden vej.
Årsagen skal måske findes i, at når man kobler velfærdsfølelsen sammen med økonomi, er det i højere grad udsigten til økonomisk fremgang end de penge, man allerede har tjent, der har positiv betydning. Som oftest har velhavende mennesker en livsførelse, der matcher indtægterne, og derfor kan frygten for en indtægtstilbagegang imødegås med omtrent den samme ængstelse som hos kontanthjælpsmodtageren, der kan se en risiko for, at et boligtilskud reduceres.
Faktisk hænger tilfredsheden med vores privatøkonomi mere sammen med vores tilfredshed med livet i almindelighed end med, hvor mange penge vi tjener. Forskerne kan også se, at det for mænd ikke er afgørende, hvor stor deres indkomst er. Den må bare ikke være meget mindre end hos dem, de sammenligner sig med. Det er i orden, at græsset er grønnere hos naboen – bare det ikke bliver alt for grønt.
Men årsagen til, at tilfredsheden ikke bliver ved med at vokse i takt med indtægterne, kan også hænge sammen med, at det mentale helbred vakler. I rapporten bliver dårligt mentalt helbred også fremhævet som en faktor, der forklarer den største del af forskellene i velfærdsfølelsen. Andre forhold som fysiske helbredsproblemer og indkomst betyder meget mindre. Det er en viden der burde være interessant for politikere, mener Jens Bonke:
– Det her tyder på, at man kunne fokusere meget mere på det mentale helbred, når man laver politik. Vi kan se, at hvis du har dårligt mentalt helbred, har du meget større risiko for at ende i den femtedel af befolkningen, som har den dårligste velfærd, og de er også ofte kendetegnet ved at være arbejdsløse. Her kan man sige, at debatten er forsimplet, for man giver folk gulerødder eller pisk for at få dem i arbejde, men måske skal man se det i en større helhed, for der er andre grunde til, at de ikke bare cykler på arbejde, siger han til politiken.dk.
Kilder (læs mere): politiken.dk, rockwoolfonden.dk (rapporten som pdf)