Indtil videre vil de færreste overveje at tage til Vietnam for at få tjekket helbredet eller ligefrem opereret. Men indstillingen til sundhed og velvære gør de vietnamesiske tilbud både spændende og attraktive.
Det er faktisk enkelt nok: Inden afrejse fra Danmark forudbestiller jeg et standard-check up til 650 kroner via FV Hospitals hjemmeside. Det klares med et par enkle klik på musen og lidt personlige informationer. I løbet af 12 timer modtager jeg en bekræftelse og er booket ind til min undersøgelse eller behandling. Aftalen bekræftes via en mail fra hospitalet med tid og sted.
Hospitalet ligger i Ho Chi Mind, det tidligere Saigon. Med sine 10 millioner indbyggere er metropolen en levende organisme, som puster liv og vitalitet ind i alle, der besøger den. Ho Chi Mind har det hele: historiske bygninger, gode spisesteder og ikke mindst et hav af firestjernede wellnesshoteller. Kombineres opholdet med en badeferie i f.eks. Mui Ne eller et sundhedstjek, skønhedskirurgi eller en anden operation på FV International Hospital, har man mulighed for at samle det hele i en pakkeløsning. Pris og kvalitet kan nemt hamle op med dyre behandlinger og operationer på danske privathospitaler.
Det firestjernede Rex Hotel ligger midt i det travle og hektiske distrikt 1. Den 1200 kvadratmeter store spa-afdeling, La Cochinchine, ligger placeret godt af vejen fra trafikstøj og menneskemylder i den sydlige fløj. Her findes behandlinger i alle afskygninger, krops- og fodmassage, ansigtsog skønhedsbehandlinger, urte- og oliebade, som healer og afslapper kroppen. Et sandt paradis, hvis man som mange europæiske besøgende er rejst til Vietnam for at gennemgå en operation eller bekæmpe sin sygdom. For i Vietnam hænger tingene sammen: velværen er en del af helingen af kroppen oven på sygdom og operation.
FV Hospital tilbyder klienter og patienter fra hele verden professionel hospitalsbehandling. 80 pct. af de besøgende er udlændinge, som er rejst til Vietnam for at gennemgå en operation eller få bugt med deres sygdom. For under 1.500 kroner kan man gennemgå et totalt sundhedstjek og efterfølgende få svar på blodprøver, røntgen og øvrige prøver den samme dag. En service i verdensklasse, som man næppe ville kunne betale sig fra på et dansk privathospital.
Personligt har jeg nøjedes med et standardcheck up. Som supplement til et hospitalsbesøg tilbyder FV en “helsepakke” med fokus på sund kost, badeferie og wellness. For som overlægen Mrs. Pham Thè understreger, er velvære en vigtig og naturlig del af den samlede behandling.
I Vietnam bruger man helt naturligt kost og velværebehandlinger som en del af den samlede behandling. Mange har f.eks. svært ved at komme sig efter lang tids sygdom eller en svær operation, og her er kost og wellness en effektiv booster, som hjælper kroppen med at komme sig langt hurtigere end normalt. Og så oplever de ikke mindst, at rekreationen virker godt på de psykiske reaktioner, mange får som følge af sygdom.
Ti minutter efter at jeg er mødt ind om morgenen til mit standard-check up, bliver jeg hentet af en sygeplejerske. Det viser sig, at man bliver tilknyttet den samme sygeplejerske, som følger én hele dagen rundt til de forskellige undersøgelser. Til sidst afleverer sygeplejersken patienten til samtale hos lægen, hvor man får svar på alle prøverne. Her er ikke noget med at gå hjem med en mærkelig uafklaret besked fra lægen om, at “svaret på prøver og undersøgelser kan man ringe om efter 2-3 uger”.
Her gennemgås prøverne fra a – z på en time sidst på dagen, og er der noget, som kræver behandling, bliver man tilbudt det øjeblikkeligt.
Første stop for mit vedkommende er omklædningsrummet, hvor jeg iføres et hvidt sæt bukser og trøje, som mest af alt minder om en morgenkåbe med bukser og hjemmesko. Sammen med en englænder i 50’erne og en franskmand, der senere fortæller, at han har været udsat for en trafikulykke året forinden, føres vi op på 1. sal, hvor vi skal gennemgå den første del af vores check up-program.
jeg får taget et væld af blodprøver, blodtryksmålinger – inklusiv tjek af hjertelyd – EKG. Herefter går turen videre til røntgenafdelingen, hvor jeg får taget et røntgenfoto af mine lunger. Da jeg er ryger, er dette nok den største udfordring, og det sker ikke helt uden nervøsitet. Men stemningen blandt personalet er så positiv og venlig, at jeg hurtigt glemmer, at jeg befinder mig på et hospital. Faktisk får stemningen mig til at slappe af – helt omvendt af, hvordan jeg har det i hænderne på det danske sundhedsvæsen.
Klokken 11.00 får jeg udleveret en madkupon, som jeg kan bruge i den tilknyttede restaurant.
Senere er det tid til at få foretaget en løbetest – igen for at tjekke hjerte og puls – og som planlagt og ifølge skemaet føres jeg hen til en afsluttende samtale med lægen. Han kan – til min store lettelse – berolige mig med, at alt ser fint ud, men at jeg nok burde overveje at kvitte smøgerne. Jeg nikker og fortæller, at det har jeg tit overvejet at gøre. Lægen skriver under på en helbredserklæring, og det hele udleveres i en lille hvid mappe, som jeg får med mig.
Mit besøg på FV afsluttes med en rundvisning i den nye tilbygning, der skal rumme et helt nyt spa- & wellness-afsnit. Tilbygningen skal fungere som supplement til de mange daglige operationer, for målet er at samle hele tilbuddet til klienterne på ét sted, så man slet ikke skal forlade hospitalet for at få den revitaliserende wellness.
På FV Hospital er Mrs. Pham Thè i hvert fald ikke i tvivl: massage, kost og i det hele taget ‘kærlig omsorg’, gør folk hurtigere raske og sikrer en langt hurtigere bedring af krop og sjæl efter en svær operation – eller et længere sygdomsforløb. Og vietnameserne står nærmest uforstående over for, at wellness ikke er en del af hospitalsopholdet på vores breddegrader.
Da vi forlader FVH, er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg helst vil opholde mig, hvis jeg en dag får brug for behandling eller bliver akut syg.
Hovedstad: Hanoi (ca. 6,2 mio. indbyg.)
Areal: 331.114 km2 (Danmark 43.000)
Indbyggertal: 86,9 mio.
Sprog: Vietnamesisk
Valuta: Dong
Religion: Buddhisme, katolicisme og protestantisme
Ho Chi Mind City hed tidligere Saigon.
Sprog: Vietnamesisk
Valuta: Dong
Indbyggere: ca. 10 mio.
Ho Chi Mind er den største by i Vietnam
Dårligt:
Godt:
Der er 15 europæiske læger, specialister og kirurger ansat fuldtid på FVH. Lægerne kommer bl.a. fra Belgien og Frankrig.
Mere end 450 udenlandske læger er aktionærer i FVH. Mange kommer regelmæssigt på besøg for bl.a. at varetage komplicerede operationer.
Der findes mange måder at komme til Vietnam på, men den bedste og mest behagelige flyforbindelser er uden tvivl Thai Airways, som flyver direkte fra København til Bangkok og derefter fra Bangkok til Ho Chi Mind.
Alternativt kan du bestille en samlet pakkeløsning gennem FVH, som så sørger for både booking, afhentning og ophold.