Et 25-årigt langt studie har forsøgt at forstå, hvorfor der er så voldsom stigning i allergiske sygdomme som astma, høfeber og eksem. Hvilke faktorer spiller ind, og hvad kan man selv gøre for ikke at blive en del af statistikken?

Foråret er over os, men det er ikke gode nyheder for alle. I takt med at træerne begynder at springe ud, begynder pollenallergigeres næser også at stoppe til. Vi ser i dag et stærkt stigende antal af allergikere, og derfor har et af verdens største forskningsprojekter forsøgt at løse gåden om den eksplosive vækst. Studiet har fulgt næsten 2 millioner børn i 105 forskellige lande.

Hvorfor får vi allergi?

I princippet burde vores immunforsvar beskytte os mod sygdomme og holde allergien væk. Men immunforsvaret har også sine egne sygdomme. Allergi er en af dem.

Allergien opstår, når immunsystemet læser sin beskyttelsesmanual mod parasitter forkert. Når vi får pollen ind i kroppen, vil immunforsvaret forsøge at holde det væk i fremtiden. Derfor danner det nogle såkaldte IgE-antistoffer. Når IgE-antistofferne bliver aktiveret, sætter det gang i histamin, som får os til at nyse. Det hele sker meget hurtigt, da kroppen konstant er klar til at holde pollen ude af kroppen.

Nationale forskelle

Studiet om stigende antal allergikere, som blev sat i gang i 1991, har været gennem flere faser. I første fase var fokus på at beskrive udbredelsen. Her fandt man ud af, at der var betydelige nationale forskelle på, hvor mange børn der havde allergiske sygdomme.

Nogle lande havde 30 gange så mange sygdomsramte børn i forhold til andre lande. Det viser, at årsagerne måske kan findes i lokale miljøer.

Dog var der ikke stor forskel på allergiske sygdomme mellem rige og fattige lande, hvilket måske kan afkræfte teorien om, at flere børn bliver allergiske på grund af manglende udsættelse for bakterier.

Risikofaktorer

I en nyligt afsluttet fase i studiet, har man kigget på forskellige risikofaktorer, som kan skabe allergiske sygdomme.

Forurening fra trafik var en af de helt store syndere, hvilket også var forventet. Som noget nyt viste studiet også, at indtag af antibiotika eller Panodil i barnets første leveår, kan øge risikoen for at udvikle allergiske sygdomme senere.

Studiet gav dog ikke en forklaring på, hvorfor der er stor national forskel på stigning af allergiske sygdomme.

Naturlig beskyttelse mod allergi

Studiet har også ført noget andet med sig. Nemlig en indikator på, hvordan man undgår at udvikle allergi. Det viser sig nemlig, at man som barn kan spise sig fra at udvikle allergi senere ved at have et højt indhold af vegetabilsk kost.

Flere mindre studier er kommet frem til samme konklusion. Nogle af studierne viser, at risikoen for at udvikle allergi kan halveres ved at spise rigeligt med frugt og grønt. Det kan derfor tyde på, at allergiske sygdomme kan skyldes mangel på antioxidanter.

Kilde: sund-forskning.dk og videnskab.dk