Nyheder

Verdensnyhed: Økologiske og biologisk nedbrydeligt tyggegummi

28. august 2009

Tyggegummiklatterne på danske fortove får nu kamp til stregen af verdens første økologiske og biologisk nedbrydelige tyggegummi.

Verdens første økologisk certificerede og biologisk nedbrydelige tyggegummi er nu på vej til de danske forbrugere. Efterlades det tyggede tyggegummi på fortovet, nedbrydes det indenfor seks uger – i modsætning til almindeligt tyggegummi, der kan ligge i årevis.

– Vi har en holdning til, at man naturligvis ikke skal smide sit tyggegummi på gaden, men vi kan se at det sker jævnligt, og så er det fantastisk, at der nu findes et alternativ, som selv forsvinder, siger Dorthe Lambæk, direktør og medejer af distributionsvirksomheden WienerWaltz, som har agenturet på det økologiske tyggegummi Chicza.

Fra den mexicanske regnskov

Det økologiske tyggegummi, Chicza, fremstilles af et mexicansk kooperativ af 2.000 bønder, der arbejder og lever i pagt med regnskoven. Bønderne indsamler natur-latex fra regnskoven på en bæredygtig måde og omdanner det til økologisk og biologisk nedbrydeligt tyggegummi.

Tyggegummiet fremstilles ved at koge høsten fra Chicozapote-træerne til en tyk pasta. Denne strækkes ved håndkraft og opnår derved en tykkere tekstur. Herefter køles og hærdes den i firkantede forme.

Chicza forhandles på nettet (www.ecoisten.dk) og hos den økologiske kaffebar på Nørre Farimagsgade i Kbh, Verde Jeans & Coffee. Chicza er desuden på vej i helsekostbutikkerne landet over.

Kilde: Økologi.dk

(oprettet 1. september 2009)

Forrige artikelGræs sælges som vitaminbombe

Næste artikel10-årige vil have perfekte kroppe

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.