Sind

Vi bliver sundere, når vi lever sandt

27. juni 2022

Forsker i forholdet mellem tro og helbred, Niels Christian Hvidt, ser en tendens til større åbenhed omkring tro – og til at sætte fokus på de bærende livsværdier.

 
– Vi er egentlig ret fokuserede på værdier herhjemme, de nære værdier: familien, venner, arbejdsliv osv. Men de helt store værdier – meningen med det hele og troen på en højere virkelighed – er stadig privat for mange, siger teolog og forfatter Niels Christian Hvidt.

Alligevel mener han, at det er blevet mere legitimt at tale om tro. At der er en tendens til større åbenhed omkring tro og interesse for de dybeste livsværdier. Det er han glad for. For teologen mener, at mennesker bliver syge, hvis ikke de lever i overensstemmelse med robuste livsværdier. Vi bliver sundere af at leve sandt.

– Mange danskere bygger deres liv på ikke-religiøse værdier, og det har jeg fuld respekt for. Men der er noget særligt ved troens virkelighed, der handler om, at alt ikke kommer an på os – og på, at der er en fremtid og en sikkerhed i Gud selv i situationer, hvor andet kan opleves som usikkert og meningsløst.

– Mange danskeres religiøsitet er en krise-religiøsitet, som fylder mest, når de oplever, at de ikke kan selv. I andre lande, f.eks. USA, er der en mere konstant praktiseren af tro.

– Samtidig er der i Danmark generelt øget fokus på selvrealisering. Det ses tydeligt i de mange reality-programmer. Selvet skal iscenesættes hele tiden. Så kan det blive en svær proces at finde hvile og mærke sig selv… og det, der er større end en selv.

– Som teolog og troende er det min overbevisning, at der er et resonans-rum, der runger hult, hvis ikke der er en tro, der kan fylde det ud. Som kirkefader Augustin sagde: “Mit hjerte finder ikke hvile, før det finder hvile i dig”, siger Niels Christian Hvidt.

Krop og sind i forening

Selvom mange er trætte af materialisme, har den en iboende magt, der er svær at bryde. Især hvis man ikke har sine livsværdier på plads. Tro kan være en modvægt hertil, mener forskeren, der er overbevist om, at tro også kan være godt for helbredet.

– Vores undersøgelser har vist, at aktivt troende har lavere sygdomsrisiko. Syvende Dags Adventister og baptister har markant lavere risiko for at udvikle forskellige typer af kræft – ikke mindst på grund af deres sundere livsstil, fortæller teologen.

I sit arbejde som forsker i tro og helbred har han erfaret, at en del er ensomme eller usikre omkring tro. Nogle af dem, der siger, at de ikke er troende, håber alligevel på, at nogen eller noget holder hånden over dem – længsel og modvilje går til tider hånd i hånd.

– Jeg anbefaler alle at sætte fokus på deres egne værdier – og finde noget varigt, der kan give håb hele livet. Hvis man allerede er alvorligt syg, er det ofte anledningen til at overveje, om man bærer på en tro, og om den kan få en aktiv betydning. Men det er samtidig mit ønske, at vi i Danmark bliver bedre til at fokusere på de dybeste værdier, inden vi bliver syge, fordi de kan præge os positivt, også når vi egentlig synes, de ydre rammer er i balance, siger han.

Er man åben for tanken, kan det åbne nye døre i tilværelsen. Når som helst, hvor som helst og uanset fortid. Og uafhængigt af om man har oplevet tro som meningsfyldt gennem et helt liv eller begynder at opleve det i forbindelse med sygdom.

– Det er vigtigt at tage det op og huske, at Gud ikke er en snob. Og sygehuspræsterne er faktisk gode at tale med. Man kan også finde noget godt læsestof eller søge kontakt med andre med lignende erfaringer. Det er godt at tale med nogen om det, nogen man har tillid til. Så kan der opstå meget nyt og godt. Der kan komme nye dimensioner ind i livet, påpeger han.

Niels Christian Hvidt vil gerne være med til at fremelske en mere åben og positiv indstilling til tro:

– Tag det som en gave i stedet for noget, som vi danskere ikke kan finde ud af. Tag fat i det. Stil dig selv det store spørgsmål: Hvad tror jeg på? Hvorfor har jeg så svært ved at tale med andre om det?, opfordrer han.

Det gælder om at vogte os for magelighed og adspredelser, der let kan distrahere os fra livets væsentlige spørgsmål, som kræver en indsats, men også kan give et stort udbytte.

Hvad former værdierne?

Der er lavet undersøgelser på baggrund af tvillingestudier, hvor man har set på, hvad der er med til at forme et menneskes livsværdier og holdninger til tro. Hvorfor udvikler nogle sig spirituelt?

– Man mener, at en tredjedel skyldes opvæksten – altså prægning fra forældre osv. En tredjedel tillægges generne – at mennesker i større eller mindre grad er født med en længsel efter noget spirituelt. Og den sidste tredjedel skyldes individuelle faktorer, f.eks. oplevelser af krise eller at man har mødt stor kærlighed i et troende menneske.

– I min forskningsgruppe har vi set på, hvordan danskerne bruger deres tro til at håndtere kriser. Tre Ph.d-studerende arbejder med kræftpatiente. En af dem sammenligner muslimske og kristne kræftpatienter; hvordan bruger de troen til at gennemleve krisen?

Et andet studie handler om kræftpatienter, der overlever sygdommen og skal tilbage til livet; hvilken rolle spiller livsoverbevisninger her?

Desuden interviewes kræftpatienter på hospice.

– Dem, som siger, de ikke er troende, føler alligevel ofte, at noget holder hånden over dem. Når de bliver spurgt: Hvad hjælper dig mest? Hvad holder dig oppe? giver de ofte modsætningsfyldte svar, men ofte er det, der giver håb, tanken om, at der er en, der bærer os i den krise, vi er i.

– Vi har også spurgt tusind læger om deres forhold til tro. Lægernes værdier – tro eller ikke tro, humanistiske osv – har betydning for patienterne. Værdierne påvirker nemlig tre ting: Hvordan de forstår sig selv som læger, kommunikationen med patienterne – for eksempel vil troende læger gerne tale med deres patienter om tro. Og etik – for eller imod dødshjælp. Det bunder i lægernes egne værdier, tilføjer Niels Christian Hvidt.

 

Niels Christian Hvidt

Theol. dr. Niels Christian Hvidt er født i 1969 og lektor ved forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Og leder af Center for Forskning i Tro og Helbred samme sted. Han er også leder af Netværk for Forskning i Tro og Helbred.

Teologen har skrevet flere bøger: “Mirakler – møder mellem himmel og jord”, og sammen med lægen Christoffer Johansen “Kan tro flytte Bjerge?”, hvor læger, præster og en filosof kredser omkring, hvordan og hvor entydig sammenhængen er mellem tro og helbred. Desuden “Kan Bjerge Flytte Troen?” – med videnskabelige, religiøse og personlige beretninger, og “Kunstens Mirakler” – om evangeliernes mirakelberetninger i europæisk kultur og malerkunst, som han har skrevet sammen med sin hustru, mag. art. i religionshistorie Elisabeth Assing Hvidt.

I 1997 blev han cand. theol. fra Københavns Universitet, hvor han fik guldmedalje for en afhandling om “Profeti og Åbenbaring”. Han har arbejdet meget med troen i guddommelig handling – profeti, undere og åndelig helbredelse – og skrevet om emnerne i internationale videnskabelige tidsskrifter.

I 2001 forsvarede han sin doktorgrad ved Gregoriana Universitet i Rom, hvor han underviste i årene 2000-2004. Har også været gæsteforsker i bl.a. USA og Frankrig.

Hvidt har en stor interesse for de eksistentielle og religiøse ressourcer i livs- og krisemestring og for sammenhængen mellem en god, almægtig Gud og eksistensen af lidelse og ondskab i verden, teodicé.

Forrige artikelGuldbrød med cider

Næste artikelDiagnosen skygger for mennesket bag