Vi bliver vildledt af salgsgas

Føler du dig også snydt af producenternes salgstricks, der får dig til at købe produkter, der ikke er så sunde, som de giver sig ud for? Forbrugerrådet Tænk har anmeldt 14 misvisende produkter.

Seks ud af ti forbrugere har oplevet at føle sig snydt af emballagen på en fødevarer. Det viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk. Hver fjerde forbruger føler sig jævnligt snydt af tekst eller billeder på emballagen.

Derfor fører Forbrugerrådet Tænk i øjeblikket en kampagne mod producenternes feje tricks.

Ifølge lovgivningen må præsentationen af fødevarer ikke vildlede forbrugeren. Alligevel har Forbrugerrådet Tænk fundet ca. 200 produkter, de vurderer, fører vildledende markedsføring. 14 af produkterne har de anmeldt til Fødevarestyrrelsen.

 

Sodavand i forklædning

Det er især produkter, der fremstår sunde men i virkeligheden har et højt indhold af sukker, fedt eller salt, som forbrugerne føler sig snydt af.

To af de produkter er Innocent smoothie plus – Defence og Energise. Produkternes navn antyder, at de har sundhedsfremmende effekter. Men 350 milliliter af smoothien indeholder mere sukker end en halv liter sodavand.

Innocent baserer produkternes navn på indholdet af C- og B6 vitaminer, men det gør dem stadig ikke sunde. Det mener Preben Vestergaard Hansen, der er ernæringsekspert hos Professionshøjskolen Metropol.

– I dag bliver forskningen udnyttet til det yderste. Det er korrekt, at C-vitaminer indgår i immunforsvaret. Så derfor tillader man sig at lave en juice eller en smoothie beriget med C-vitaminer og kalder det så for et forsvarsprodukt, selv om det har et ekstremt højt sukkerindhold. Det er at manipulere med forskningen. Man vrider simpelthen forskningen ned i produkterne og camouflerer det usunde og fremstiller det som et sundere produkt. Det er en tendens, vi har set igennem de senere år. Især med hele sundhedsbølgen, siger Preben Vestergaard Hansen til Forbrugerrådet Tænk.

 

Snyd med fuldkorn og grøntsager

Også Pastellas Grøntsagsbånd, markedsfører sig som sundere, end de er. På Grøntsagsbåndende med rodfrugter står der med store tal og bogstaver: ’40 procent rodfrugt´.

– Forbrugeren kan ikke opfatte det anderledes, end at der er 40 procent rodfrugter i pastaen, fordi teksten ‘grøntindholdet svarer til’ er så lille i forhold til den fremhævede tekst ‘40 procent rodfrugter’. Det her er i bund og grund en helt almindelig pasta, der er tilsat rødbedepuré og grøntsagspulver, og så har man lavet en fiks lille omregning, der viser, hvad det svarer til i rodfrugter, siger Preben Vestergaard Hansen.

Han mener, at produktet manipulerer forbrugeren til at tro, at pastaen kan være med til at opfylde det officielle kostråd om seks stykker frugt og grønt om dagen, hvilket slet ikke er tilfældet.

– Grøntsager og frugt mister en masse næringsstoffer, når de bliver blendet, som de er blevet her. Derfor er der ikke rigtig nogen sundhedsmæssig gevinst ved at spise grøntsager på denne måde. De næringsstoffer, som man blandt andet gerne vil have fra frugt og grønt, er antioxidanter, og de er meget følsomme over for ilt, så når frugt og grønt bliver blendet, ødelægges disse stoffer delvist, siger Preben Vestergaard Hansen.

Et andet vildledende produkt, er Nestlés morgenmadsprodukter. Produkterne kan hverken få det officielle nøglehuls- eller fibermærke, fordi indholdet af fuldkorn er for lavt, og sukkerindholdet er for højt. Derfor har Nestlé i stedet sat deres eget fuldkornsmærke på, der ligner det officielle.

 

EU blødgjorde danske regler

I 2007 førte en EU-harmonisering til, at de tidligere strikse danske regler blev løsnet op. I de nuværende regler står der: “mærkningen og præsentationen af fødevarer, herunder disses form, fremtræden eller indpakning (…) ikke må vildlede forbrugerne.”

Men problemet er, at det kan være svært at afgøre, hvornår en vildledning finder sted. Derfor bør lovgivningen have mere klare regler, der varetager forbrugerens bedste. Det mener Viktor Smith, lektor på Copenhagen Business School. Han er leder af forskergruppen Fair Speak, der arbejder på  at afklare forbrugeres afkodning af emballage, når de handler ind.

– Jeg synes, man burde have en mere håndfast og konsekvent praksis for, hvordan man slår ned på sådan noget. Man burde gå ud og måle og veje tingene noget mere. Foretage flere egentlige test, som viser, om forbrugerne føler sig vildledt af emballagedesignet eller ej. Ligesom producenterne i dag tester, om folk vil købe varen, siger han til Forbrugerrådet Tænk.

 

 

Gode råd fra Forbrugerrådet Tænk

• Vær kritisk, når du står med varen i hånden i butikken. Læs, hvad der står på pakken, og spørg dig selv, om der er en fornuftig mening, med det der står på indpakningen.sk at kigge på varens næringsdeklaration.

• Husk at kigge på varens næringsdeklaration. Stemmer de overens med det budskab, der er på selve indpakningen?

• Vær bevidst om, hvad du vil have, når du står i butikken. Det er især, når du foretager hurtige impulskøb, at du risikerer at blive manipuleret til at købe noget, som din hjerne lynhurtigt aflæser som noget, en det egentligt er.

• Vær bevidst om dine valg, og vær opmærksom på, at det er indpakningen, der lokker.

• Tag den tid det tager at blive en bevidst forbruger. Find for eksempel ud af, hvad forskellen er på fritgående høns og skrabehøns. Hvis du ikke synes, du får svar på dine spørgsmål på emballagen, så er der nok noget galt.

 

Kilder: Tema om fødevareemballage, Forbrugerrådet Tænk.